Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.
Fjernarbejdes popularitet er steget markant de seneste år. Dette sker som følge af en række klare fordele ved denne arbejdsform. Flere studier har påvist, at fjernarbejde blandt andet kan øge produktiviteten, samtidig med at risikoen for stress bliver reduceret. Det samlede billede er dog ikke helt sort/hvidt. I denne artikel gennemgår vi alle nuancer.
Flere og flere danskere vælger at flytte arbejdsdagen væk fra den traditionelle arbejdsplads. I stedet for dagligt at møde ind på arbejdspladsen arbejder de hjemme eller på forskellige satellitkontorer.
Dansk Erhverv foretog tilbage i 2016 en undersøgelse, der viste, at 50% af de adspurgte brugte fjernarbejde i deres job.
Samme undersøgelse viste ligeledes, at over hver fjerde af de adspurgte følte, at de fik arbejdet mere effektivt, når de flyttede deres arbejdsdag væk fra de vante rammer på kontoret.
Dette underbygges af flere undersøgelser, der viser, at man i forbindelse med fjernarbejde ofte vil opleve øget produktivitet.
Ask.com lavede i 2013 en undersøgelse omkring produktivitet og arbejdsmiljø. Denne undersøgelse, hvor 2060 mennesker deltog, viste, at 86% af de adspurgte foretrak fjernarbejde, hvis de skulle være så produktive som overhovedet muligt.
Der er ikke kun en, men derimod flere årsager til, at fjernarbejde kan højne ens produktivitet.
Den hyppigst nævnte årsag er reduceringen af forstyrrende elementer, der gør, at man kan arbejde mere fokuseret i længere tid ad gangen.
På et konventionelt kontor vil der ofte være en del forstyrrelser både visuelt og auditivt. Noget så almindeligt som bevægelse omkring en kan forstyrre i langt højere grad, end man tror.
Herudover er auditive forstyrrelser i høj grad en uundgåelig del af størstedelen af alle arbejdspladser. Netop de auditive forstyrrelser vil man i højere grad kunne reducere, når man benytter sig af fjernarbejde.
Vi er som mennesker vidt forskellige, og det er langt fra alle, der vil respondere lige positivt på fjernarbejde.
Et studie, der blev foretaget af AND CO, viser, at nogle individer kan have store udfordringer med at være produktive, når de benytter sig af fjernarbejde.
Cirka hver femte, der deltog i undersøgelsen, svarede, at de oplevede udfordringer med for mange distraktioner i forbindelse med fjernarbejde. Dette kontrasterer med det foregående, hvilket er lidt spøjst.
De forstyrrende elementer i forbindelse med fjernarbejde knytter sig ofte til hjemmearbejde, hvis de andre i huset ikke accepterer, at man er på arbejde og derfor ikke skal forstyrres.
Herudover bliver manglen på fysisk tilstedeværelse i forbindelse med møder nævnt som en ulempe ved fjernarbejde af studiets respondenter. Der går ganske enkelt ting tabt i videomøder sammenlignet med fysiske møder.
Mange vil formentlig være af den overbevisning, at ens produktivitet vil falde, så snart man ikke har en chef i nærheden. Dog virker dette ikke til at være tilfældet.
Kun 7% af de adspurgte i denne undersøgelse hævdede, at fraværet af en chef havde en skadelig faktor for deres produktivitet.
Artiklen fortsætter efter billedet
En række undersøgelser har vist, at fjernarbejde kan reducere og mindske risikoen for stress.
Især hjemmearbejde har vist sig at være gavnligt i forhold til forebygge og bekæmpe stress. Flere undersøgelser viser, at hjemmearbejde reducerer stress, da det ofte betyder, at det bliver lettere at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.
En anden positiv ting, som, af flere respondenter, bliver fremhævet som en gavnlig effekt i forhold til stress og hjemmearbejde, er, at man slipper for transporttiden og stressende trafik. Dette er, ifølge flere eksperter, noget, der er yderst stressende.
Generelt er det relativt veldokumenteret, at fjernarbejde har en positiv effekt på reducering og forebyggelse af stress. Dette betyder dog ikke, at alle vil opleve samme positive effekt på deres stressniveau i forbindelse med hjemmearbejde.
Der blev for nylig udgivet et studie i tidsskriftet European Journal of Work and Organizational Psychology, der dækker nogle interessant aspekter i forhold til stress og fjernarbejde.
Blandt andet viste studiet, at såfremt fjernarbejde skal have en positiv indvirkning på ens trivsel, er det vitalt, at man har en høj grad af uafhængighed i sit arbejde. Ligeledes forudsætter det også, at man er følelsesmæssig stabil.
Forskerne definerede i forbindelse med undersøgelsen den følelsesmæssige tilstand hos de deltagende ved at kigge på, hvordan de reagerede i pressede situationer og håndterede forskellige udfordringer på arbejdspladsen.
De respondenter, der blev defineret som værende følelsesmæssige stabile, var dem, der var i stand til at forblive positive, og som var løsningsorienterede i svære situationer, mens dem, som scorede lavt, var dem, der blev hurtigt frustrerede, og som mistede fokus, når de blev ramt af modgang.
Det er i de seneste år blevet lettere og lettere for virksomheder at tillade fjernarbejde grundet en række udviklinger - særligt af teknologisk karakter.
I dag er rigtig mange mennesker i stand til at udføre deres job udelukkende ved hjælp af en computer. Hvis ens computer er det eneste, man skal bruge for at arbejde, er det ganske problemfrit at arbejde hjemmefra.
Dog er det ikke alle, der har et ønske om at arbejde hjemmefra, da hjemmearbejde kan indebære forstyrrelser fra resten af familien. Ligeledes er der bestemt også stadigvæk nogle, der har brug for flere remedier end blot en computer, når de arbejder.
Folk, der ikke foretrækker at arbejde i privaten, har heldigvis andre muligheder for at praktisere fjernarbejde, og det kan sagtens være oplagt, hvis ens hjemmeadresse er milevidt fra ens arbejdes adresse.
I sådanne situationer vil det måske give mening med et satellitkontor tæt på ens hjemmeadresse, hvor man vil kunne klare nogle arbejdsdage.
Der blev for nyligt lanceret en platform, der gør det let og bekvemt for alle at finde et nærliggende satellitkontor, man kan benytte til fjernarbejde. Denne platform hedder HeyDesk og er stiftet af Marcel Fuursted, der udtaler:
"Der er ekstremt mange gevinster ved fjernarbejde, og det er rigtig fint, hvis man kan praktisere det i privaten. Det er dog alle, der har den mulighed, eller som ønsker at mixe privatliv og arbejde. Vores mål hos HeyDesk er at gøre kontorudlejning så let og fleksibelt som muligt. Vi er lidt en slags Airbnb for udlejning af kontor- og mødelokaler, og vi håber, at vores platform kan bidrage til at fremme og styrke fjernarbejde endnu mere."
HeyDesk gør det muligt at skabe et hurtigt overblik over tilgængelige kontor- og mødelokaler i over 100 lande. Ideen opstod, da Marcel Fuursted selv stod i en situation, hvor han manglede en platform, der kunne tilbyde det, som HeyDesk i dag kan.
"Jeg har erfaret, at jeg altid oplever en fed energi i kontorfællesskaber. Denne energi aftager dog ofte efter nogle måneder i samme fællesskab, hvor jeg mærker en lyst til forandring og til at møde nye mennesker. Indtil for nyligt har det i Danmark været meget uhensigtsmæssigt at være som mig, altså en slags kontorfællesskabsnomade, fordi langt de fleste erhvervslejemål opererer med lange bindingsperioder. Det er blandt andet den slags, som vi ønsker at gøre op med her hos HeyDesk. Vi ønsker at skabe en sublim platform, hvor alle og enhver let kan finde et nærliggende kontor eller mødelokale, som de kan leje i det tidsrum, de ønsker," fortæller Marcel Fuursted.