Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.
Boganmeldelse: Digitale Nomader
Jeg vil starte med en advarsel. Når du læser denne bog, så kommer du til at sætte dit (arbejds-)liv til revision. Du kan ikke undgå det.
Tør du?
- Få dit drømmejob og gør en forskel
Hvis du kunne lide Stephen R. Covey's banebrydende 7 gode vaner, så vil du også synes om denne bog.
Uanset om du er aktivt på jagt efter nyt job, eller om du er midt i din karriere, så vil du få noget ud af at læse Kanon karriere - Få dit drømmejob og gør en forskel.
Det handler ikke nødvendigvis om højtprofilerede stillinger med kæmpe lønninger, men om at finde/udvikle det job, som man selv finder meningsfyldt.
Rigtig mange mennesker synes ikke, deres karriere rykker som ønsket. Rigtig mange mennesker har svært ved at finde meningen i deres daglige arbejde. Rigtig mange mennesker sender talløse ansøgninger afsted for at finde et bedre job end det, de har (eller et job overhovedet) - uden at det nytter!
Stephen R. Covey og Jennifer Colosimo deler rundhåndet ud af redskaber og personlige beretninger, der kan hjælpe dig i jagten på det næste job eller gøre dig uundværlig i det nuværende.
Ved første øjekast og gennemlæsning vil nogle af redskaberne virke (for) simple og banale. Men når man tænker over det, hvor mange af os har så aktivt sat os ned og tænkt over, hvad vores bidrag til et job og virksomhed skal være.
Udgangspunktet i bogen er ligesom med de 7 gode vaner, at vores resultater (og det at finde næste job) allermest afhænger af vores egen indstilling til tingene, og vores egen interesse i at gøre en forskel for os selv og andre.
Stephen R. Covey giver råd og redskaber til, hvordan du gør dig selv til specialist inden for et bestemt område, hvordan du gør din nuværende eller kommende chef opmærksom på dine resultater, hvordan du bruger nettet aktivt i denne proces og måske vigtigst: hvordan finder du det job, hvor du vil finde tilfredshed i at gøre en forskel.
Læs bogen, lav øvelserne, besvar spørgsmålene og kom tættere på din egen kanonkarriere.
Hvad skal dit bidrag være?
AF Stephen R. Covey og Jennifer Colosimo
144 SIDER
1. UDGAVE
Bogen er desværre udsolgt, men kan lånes på biblioteket
- Få succes på trods af dig selv
Fik du ikke den forfremmelse, du virkelig havde fortjent? Bliver du overset, selv om dine idéer er fremragende? Blev du snydt for den bonus, du havde sat næsen op efter? Lad være med at skyde skylden på systemet eller din chef! Det er sandsynligvis, fordi du har saboteret din egen karriere.
Hold op med at sabotere din karriere - Få succes på trods af dig selv giver dig de hemmelige strategier og psykologiske taktikker, du skal køre i stilling for at få succes i morgen.
Lois P. Frankel viser dig, hvordan de kvaliteter, du troede, var dine stærke sider i virkeligheden måske skader din karriere.
Læs bl.a. om:
Lois P. Frankel, ph.d., internationalt anerkendt ledelsescoach og New York Times-bestsellerforfatter, er ekspert inden for områderne adfærd på arbejdspladsen og styrkelse af kvinder. Frankel har på dansk udgivet de anmelderroste bøger Pæne piger når ikke til tops! og Pæne piger scorer ikke kassen!
- 10 trin til et succesfuldt arbejdsliv
Karriereråd uden omsvøb
Vil du skifte job? Vil du være leder? Vil du være selvstændig? Lave noget sjovere? Tjene flere penge? Have mere tid til rådighed? Være gladere? Ved du, hvad du vil med dit arbejdsliv?
Tag magten over din karriere er en direkte, ærlig og vejledende bog, hvor fløjlshandskerne er lagt på hylden. Soulaima Gourani er fødselshjælperen, som rusker op i dit selvværd, hjælper dig til at genfinde dine kompetencer og gøre dig sikker og modig, så du kan få meget mere ud af dit arbejdsliv.
Find nye svar på, hvordan du brænder igennem ved at være dig selv, finder den rigtige arbejdsplads eller chef, får dit bagland til at bakke dig op, eller bruger dit netværk. Når du har læst denne bog, vil du føle dig inspireret og fuld af nyt gåpåmod. Du har tanket op på viden, fundet nye mål og en smittende energi, som du kan omsætte til mærkbare forandringer og målbare resultater. Bogen skaber værdi for dig, hvis du er søgende og ambitiøs - eller bare drømmer om at bestemme i dit eget arbejdsliv.
Soulaima Gourani, født 1975, har skabt sin karriere gennem ansættelser i multinationale selskaber som Hewlett-Packard og A.P. Møller Maersk Gruppen med linjeansvar for salg, budgetter og personale. I dag selvstændig erhvervskvinde, der rådgiver og er sparringspartner for nogle af dansk erhvervslivs mest nytænkende virksomheder.
Kender du spillets regler? Når det gælder kærligheden, børnene, jobbet og livet kan du ikke bruge ordsproget "tab og vind med samme sind" til noget! Nu kommer den britiske bestseller-forfatter Richard Templar endelig på dansk med sine enkle og effektive guides til alle livets facetter. Hvis du drømmer om et liv i balance, et parforhold, der holder, harmoniske børn og succes på jobbet, skal du læse med her.
Richard Templars serie Guide til ... har med sine brugbare råd og befriende britiske humor betaget publikum over store dele af verden, og bøgerne har samlet solgt op mod 3 millioner eksemplarer på verdensplan.
Guide til jobbet
Det går fint på jobbet. Du får jo løn. Men måske kunne det gå endnu bedre? Følger du Richard Templars 110 enkle råd, kan du få en sjovere arbejdsdag, et bedre forhold til kollegerne, mere i løn, større respekt omkring dit arbejde og i sidste ende - forfremmelse!