Artikler om karriere
TILMELD NYHEDSBREV

Mailinterview Bettina Wæde, rekrutteringsguru via sociale medier

Bettina Wæde er med egne ord rekrutteringsguru via sociale medier. Hun fortæller i dette mailinterview om hendes egen karrierevej, og om hvordan hun ser job- og arbejdsmarkedet inden for de næste 12 måneder og om 5-10 år. Og hun giver sit bedste råd til såvel den jobsøgende som den rekrutteringsansvarlige.

Bettina Wæde er med egne ord rekrutteringsguru via sociale medier. Hun fortæller i dette mailinterview om hendes egen karrierevej, og om hvordan hun ser job- og arbejdsmarkedet inden for de næste 12 måneder og om 5-10 år. Og hun giver sit bedste råd til såvel den jobsøgende som den rekrutteringsansvarlige.

Bettina Wæde kort om Bettina Wæde

Bettina Waede2Jeg lever af at finde talenter til virksomheder - rekruttering. Det har jeg gjort i mere end 15 år, så jeg har altså været med i den fantastiske revolution, som vores branche har været igennem. Jeg drives af at spotte trends og vil gerne udfordre den etablerede headhunter rolle. Derfor arbejder jeg i dag meget gennem sociale medier. De giver en fantastisk mulighed for at skabe dialog mellem virksomheder og kandidater såvel aktive som passive. Jeg er meget udfarende og proaktiv omkring at skabe den dialog - både på vegne af virksomhederne og kandidaterne.

Hvad er din egen karrierevej? Hvordan er du kommet der til hvor du er i dag?

Oprindelig var jeg regnskabschef i rejsebranchen, men min nysgerrig på den menneskelige psyke betød et skift til HR/konsulentbranchen, hvor jeg nu har været selvstændig i snart 10 år.

Hvis du skulle give dit bedste råd til dagens jobsøgende, hvad ville det så være?

Det handler om at starte rigtigt. Mit bedste råd er derfor, at man forbereder en god platform. En plan for jobjagten, et godt CV og selvfølgelig en udfyldt LinkedIn profil, er hovedelementerne.

Hvis du skulle give et råd til dagens rekrutteringsansvarlige, hvad ville det så være?

At vende op og ned på den traditionelle måde at rekruttere på - grib de muligheder markedet giver os lige nu og sig farvel til den etablerede og meget gammeldags måde at rekruttere på.

Hvad er din forventning til udviklingen på arbejdsmarkedet de næste 12 måneder?

Generelt oplever jeg lige nu større interesse for jobskifte fra jobsøgernes side, og især mine IT-kunder ruster sig til kampen om de dygtigste folk. Jeg tror, at mange nu er parate til et skift, især der hvor man ikke har oplevet sig værdiskabende, men er blevet pga. krisen. De flytter nu. Til gengæld er kandidaterne er blevet mere forsigtige. De undersøger udviklingsmuligheder og virksomhedens økonomiske fundament, før de siger ja.
Det betyder så også, at de dygtigste af virksomhederne ser en masse muligheder for at få fat i de største talenter. De virksomheder, der tænker strategisk, får en kæmpestor fordel i de kommende år.

Hvordan ser du job-/arbejdsmarkedet om 5-10 år?

Vi vil se meget mere online rekruttering, for eksempel videointerviews. Tilgængeligheden til kandidaterne bliver større, og vi vil som rekrutteringsansvarlige skulle være langt mere i dialog med kandidaterne og virksomhederne, end vi er i dag. Vi får en mere rådgivende rolle med fokus på at sikre, at virksomhederne hele tiden har de rette kompetencer.

Hvor er de største udfordringer og største muligheder?

De største udfordringer bliver at forstå at finde vej igennem uanede online muligheder. Etablerede jobsites inkl. mit eget er en saga blot. Omvendt ser jeg virkelige mange muligheder i at netværke og blive opfattet som en "trusted rekrutteringspartner" - en der kan rådgive virksomhederne om, hvordan de holder dialogen med kandidaterne, og omvendt.

Hvilken form for arbejdspladser skal Danmark satse på i fremtiden?

Det har jeg ikke nogen holdning til. Vi skal sikre selvfølgelig sikre, at der er fremdrift og mulighed for vækst og innovation, men jeg tror ikke, man kan forudse, hvor væksten opstår.

Hvem ser du op til arbejds-/karrieremæssigt?

Min Far - som var i stand til at spotte trends længe før andre, og som ikke var bleg for at gå imod strømmen.

Hvis du skulle anbefale en eller flere bøger, artikler eller sites inden for arbejdsliv, jobsøgning, karriere eller lign. hvad ville det så være? Det kan være en bog, som har haft betydning for der hvor du er i dag.

Jeg vil anbefale bogen "Tinder og Dale" af Spencer Johnson - en fantastisk fabel, der minder os om, at vi lærer mest i modgang, men at vi kan forblive længere på toppen, så længe vi omsætter læringen til handlinger.

Hvis du selv skulle skrive en (ny) bog i dag, hvad skulle titlen så være?

Jeg har skrevet to bøger og næste projekt er enten en roman eller "Rekruttering anno 2013"

Hvordan hænger arbejdsliv og familieliv sammen for dig?

Det hænger faktisk ikke altid så godt sammen - jeg arbejder utroligt meget (også som mentaltræner for unge). Meget af mit arbejde foregår online, og det betyder, at jeg kan arbejde alle steder. Det udfordrer mig i høj grad! Jeg drives af fleksibiliteten i at være selvstændig, men glemmer ofte tiden og skal blive bedre til at være til stede uden mobil, Ipad og pc.


Besøg Bettina Wæde på hendes webside: www.bettinawaede.dk

Besøg Bettina Wædes company page på LinkedIn: http://www.linkedin.com/company/bettina-w-de---recruitment?trk=hb_tab_compy_id_3061766

 

 

Jobfisk.dk takker Bettina Wæde for at deltage i dette mailinterview.


 

 

 

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.