Tag hånd om din karriere

–  til inspiration og refleksion

Vi kommer ikke uden om at job og karriere fylder noget i vores hverdag. Nogle gange fylder det meget og andre gange mindre. Især når vi ikke er helt tilfredse eller når vi står i et skifte – frivilligt eller tvungen – fylder det en del.

Artiklen starter efter billedet… 

Boganmeldelse

Det kan være, at vi bare lader den ene dag tage den anden og inden vi har set os om har vi siddet 10 år i den samme stilling.

Susanne Teglkamps bog Tag hånd om din karriere – til inspiration og refleksion lægger op til at vi skal tage stilling til vores job og karriere. Vi skal være klar til at bevæge os videre, hvis vi ikke er det rette sted. Vi har selv ansvaret for at tage det næste skridt.

Bogen er en nem og overskuelig tilgang til flere aspekter af karrieren. Den kommer omkring emner som skal jeg skifte job? Eller skal jeg blive – og hvem kan evt. hjælpe mig videre i min karriere. Det kan være i en ny virksomhed, men kan også være samme sted. Og hvordan er det nu med at holde sig relevant og opdateret i sin karriere?

Tager du beslutningen om et jobskifte er der gode og overskuelige tips til hvordan du lander næste job. Det er lige fra hvor du finder jobbet, hvordan du søger det og tips til den altid spændende jobsamtale.

Bogen er nem at gå til. Den forsøger ikke at gøre emnet mere kompliceret end det er. Det er ikke raketvidenskab. Det handler om få, enkle råd, som sætter tanker og proces i gang.

Tag hånd om din karriere kan læses fra ende til anden, men du kan også nøjes med at dykke ned i lige det emne, der fylder hos dig. Der vil ting, du har hørt før, men der vil også være ideer og inspiration, der fører dig på nye veje – eller måske tilbage på rette spor.

Titel: Tag hånd om din karriere – til inspiration og refleksion
Forfatter: Susanne Teglkamp
Sidetal: 108
Forlag: Forlaget Teglkamp
Udgivet: 24.10.2024

Annonce

Køb bogen: Tag hånd om din karriere

Køb bogen hos Bog & Ide

Køb bogen hos Saxo.com

Køber du bogen via et af disse link, er du med til at støtte det fortsatte arbejde med Jobfisk.dk, da jeg modtager et henvisningsgebyr per solgt bog.

På forhånd tak for at du bruger et af disse links, når du bestiller bogen: Tag hånd om din karriere.