Server dig selv på et sølvfad - adskil dig - gør dig attraktiv

Adskil dig i jobsøgningen ved at præsentere dig som den bedste udgave af dig selv og gøre dig attraktiv for arbejdsgiveren. Forbered dig grundigt ved at researche virksomheden, så du kan stille relevante spørgsmål og vise din interesse. Hold din ansøgning og CV målrettet og professionelt – og undgå at genbruge tidligere ansøgninger. Brug storytelling og konkrete eksempler for at skille dig ud, og husk at skabe et godt førstehåndsindtryk. Sørg for at være professionel og personlig, men undgå at være for privat. Autentiske ansøgere tiltrækker virksomheder som magneter.

Sammenfatning skrevet af AI

Artiklen starter efter billedet… 

Når du identificerer dig med andre – igennem andre, bliver du en del af flokken. Hvordan adskiller du dig så fra flokken, så DU bliver synlig og attraktiv i jobsøgningen – og scorer jobbet?

Der er susende travlt derude i erhvervslivet. Det skal gå hurtigt og virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft.

rose 2Hjælp derfor din kommende arbejdsgiver med at gøre let i rekrutteringen ved at vælge netop DIG.

  • Er det svært at sælge dig – gør det let at købe dig
  • Adskil dig – gør din bonus til “en leg”
  • Hjælp din kommende arbejdsgiver på vej

Hey!
Det er helt okay at være jobsøger uanset årsagen bag. Læg fortiden bag dig og kig fremad. Du kan alligevel ikke skabe en bedre fortid, men du kan være nærværende i nuet og skabe en bedre fremtid.

Det værste i jobsøgning er at IDENTIFICERE med en gruppe, som opleves af andre som værende ikke-attraktiv at være en del af. I jagten på drømmejobbet handler det netop om at ADSKILLE sig fra mængden, så jobsøger præsenterer sin allerbedste udgave af sig selv. The WHY; hvorfor skal arbejdsgiveren netop vælge netop dig til jobbet? Jeg har tidligere skrevet en blog om +50 er et PLUS, som naturligvis også gælder for +60,

MEN det er en forudsætning, at du selv tror på det og selv ser det, som et PLUS.

  1. Tag en beslutning: På med JA-hatten – læs blog nr. 11
  2. Har du svært ved at tro på dig selv? Læs blog nr. 10
  3. Har du svært ved at komme i gang? Gå en tur i naturen og vær nysgerrig på, hvad der skal til

Det er handlingen, som skaber din forandring. Er du blevet fastlåst uden at ville det, hjælper det at flytte sig fysisk. Du får fysisk en anden udsigt end før – og du får nye tanker med afsæt fra din nye platform. Tanker får vi tusindvis af i døgnet, så du skal nok fange et par stykker. Det virker nemlig også mentalt. Det er hjælp-til-selvhjælp. Jeg er overbevist om, at du flytter dig – bare en lillebitte smule. Små skridt i den rigtige retning, er også fremdrift. Du ved, at “Flere veje fører til Rom” og “Rom blev ikke bygget på én dag”. Husk at anerkend dig selv og vær taknemmelig for de ting og de personer, som hjælper dig. Når du glæder dig og har udrettet noget positivt, fylder du din energitank OP. Når du ærgrer og dunker dig selv, dræner du din energitank!

STOP dét som dræner dig. Lad os holde fokus på dine overbevisninger, når du synes, at det er hårdt, svært eller umuligt at få et job. Overbevisninger er (bare) fortællinger og ikke nødvendigvis forbundet med virkelighed eller sandhed. Måske tænker du “erfaringerne siger”.. – ja, men det betyder ikke ALTID eller ALDRIG. Her er det vigtigt at skelne, hvad der er fakta og hvad der er fortælling. “I følelsernes vold” eller “tankespind” kan være vores største benspænd. Flyt dig – gå en tur 😉

Slvfad 2Skal vi pudse sølvfadet?

Når du skal shine, skal du have øje for helheden. Ny kjole eller ny skjorte og jakke kombineret med upudsede sko er et mismatch. Se billedet for dig. “Pudse sølvfadet” = forberedelse & research.

Research & forberedelse er undervurderet. Alt for mange glemmer at pudse sølvfadet. Vær nysgerrig på virksomheden. Tjek hjemmeside, LinkedIn, nøglepersoner og stil nogle relevante spørgsmål, som du bruger i din jobsøgning, så din kommende arbejdsgiver kan se og huske dig for, at du interesserer dig for job og virksomhed. Forberedelse gælder din tilgang, telefonmødet, din tilgang og påklædning og jobsamtalen og tilgang og opfølgning fra jobsamtalen. Måske er der flere ledige jobs i virksomheden, som ikke er opslået. Vær ikke bange for at bede om hjælp. De fleste vil gerne hjælpe andre mennesker. Det skaber win-win for begge parter med positiv tilgang, glæde og fyldt energitank.

Husk også medbringe kaffefiltret!

– KAFFEFILTRET?

Kaffefiltret er til hjælp med de 3 P’er:

  1. Du skal være professionel
  2. Du skal være personlig
  3. Du må ikke være privat

Beskyt dit hjerte med kaffefiltret ved at holde det for rent mentalt, så du undgår at falde i “følelsesfælden”, når din kommende arbejdsgiver spørger til, hvem du er som person eller får spørgsmålet “fortæl lidt om dig selv”.
Oplys gerne hvor du bor, din ægteskabelige status, om du har børn og din hobby men kun ganske kort. Hold dit fokus på at være professionel og personlig. Det handler om at spotte talent & match.

Du skal skabe et godt førstehåndsindtryk. Du skal levere varen med et sidstehåndstryk med en bonus, så din kommende arbejdsgiver ringer og vil se dig til jobsamtale. Det er ansøgningsproceduren – og det starter allerede i din research om virksomheden, hvor du vil score jobbet. Din ansøgning med dit foto og dit CV skal naturligvis være målrettet jobbet, men du skal også servere en bonus, hvor du adskiller dig, så du bliver inviteret til jobsamtale. Hold fokus på målet. Sæt delmål. Udbyttet af din ansøgning = Jobsamtalen.

I jobsamtalen skaber du igen et godt førstehåndsindtryk, leverer varen med et sidstehåndstryk og bonus, så din kommende arbejdsgiver ringer og fortæller, at du har scoret jobbet. Udbyttet af jobsamtalen = jobscoring. Er der 2 runder i ansættelsesproceduren, sætter du delmål, så du hele tiden har øje på udbyttet af din handling. Det skaber nærvær og gør dig autentisk.

Autentiske jobsøgere tiltrækker virksomhederne som magneter. Læs gerne mere på bloggen om at jagte drømmejobbet – eller bloggen på Jobfisk.dk

https://www.linkedin.com/pulse/jagt-dr%C3%B8mmejobbet-bente-n%C3%B8rgaard/

HUSK at gøre mindst 3 gode ting for sig selv hver dag. Vær bevidst om, hvad du er taknemmelige for i hverdagen. Sig 3 ting højt inden sengetid og sov med smil på læben. Det fylder også din energitank OP.

Servér dig selv på et sølvfad, adskil dig og gør dig attraktiv
med ønske om rigtig god jobjagt!

Mange hilsner
Bente

Forfatter

  • Bente Nørgaard, Økonomi- og erhvervscoach

    Jeg hjælper andre med at få ro og tryghed omkring økonomien og de økonomiske overvejelser, og hjælper som uvildig sparringspartner, coach eller vejleder med at sætte handling bag via adfærd, kommunikation & økonomi.

    Vis alle indlæg

Bente Nørgaard

Jeg hjælper andre med at få ro og tryghed omkring økonomien og de økonomiske overvejelser, og hjælper som uvildig sparringspartner, coach eller vejleder med at sætte handling bag via adfærd, kommunikation & økonomi.