Scor jobbet til jobsamtalen
Forbered dig på at blive forpustet. Aldrig har du fået så meget information om et enkelt aspekt af jobsøgningen, som du får med denne bog. Fra side 1 til side 239 bliver du blæst bagover med viden, tips og gode råd, som du slet ikke vidste, du manglede. Om ét emne: jobsamtalen.
Med andre ord, så har Steen Kræmer Rasmussen gjort det igen.
Artiklen starter efter billedet…
Scor jobbet til samtalen er et overflødighedshorn af eksempler (eksempler er også en hjørnesten i enhver god jobsamtale), tips, gode råd og fortællinger fra den virkelige verden, til hvordan du klarer dig godt til den næste samtale. Du bliver opmærksom på ting, du slet ikke vidste, du skal være opmærksom på både før, under og efter jobsamtalen.
Er du typen, der går til en jobsamtale ud fra holdningen ‘jeg tager det, som det kommer’, så er Scor jobbet til samtalen ikke noget for dig. En øjenåbner for mange læsere vil være den mængde research, det kræver for at møde mere end velforberedt op til en jobsamtale. Er du ikke klar på det, så er der ingen grund til at læse bogen. Bare stop her.
Vil du til gengæld stå stærkt, være velforberedt og dermed måske mindre nervøs inden din næste jobsamtale, så fortsæt endelig.
Er du stadig ikke overbevist, så giver Steen Kræmer selv svaret på hvorfor du skal læse Scor jobbet til samtalen:
“De fleste job i Danmark besættes i højere grad ud fra et ønske om at undgå fejl end ud fra et ønske om at finde potentiale. Derfor skal du gøre intervieweren tryg ved dig, når du svarer.”
Her kommer Scor jobbet til samtalen ind i billedet. For hvad er det arbejdsgiveren vil have? Og hvordan giver du dem det, de ikke selv ved de mangler? Det giver bogen dig svar på.
Samtidig kommer den forbi de mest almindelige situationer, der kan opstå før og under jobsamtalen. Og du får forslag til hvordan du kan håndtere dem.
Bogen med dens eksempler og opbygning gør, at den giver mening for alle, der går til jobsamtale. Uanset om du er faglært eller akademiker, nyuddannet eller erfaren. Har du gået til jobsamtale før er der ting, der for dig er selvfølgelige, men andre som vi virke som en klar øjenåbner. Kort sagt: de fleste vil få noget ud af Scor jobbet til samtalen. Den kan læses i et stræk eller bruges som opslagsværk, alt efter hvad du foretrækker.
Jeg giver ikke stjerner. Men skulle jeg i dag vælge fem bøger, du skal læse om jobsøgning, så er Scor jobbet til samtalen helt sikkert med på listen.
Bogen er en naturlig efterfølger stil Steen Kræmers første bog, og har du ikke den, så er anbefalingen herfra, at du også tager et kig på den.
Titel: Scor jobbet til samtalen – Et job er ikke noget, du får. Det er noget du tager.
Forfatter: Steen Kræmer Rasmussen
Antal sider: 239
Forlag: Linje H
Annonce:
Køb Scor jobbet til samtalen hos Saxo.com
Køb Scor jobbet til samtalen hos Bog & idé
Køber du bogen via et af disse link, er du med til at støtte det fortsatte arbejde med Jobfisk.dk, da jeg modtager et henvisningsgebyr per solgt bog.
På forhånd tak for at du bruger et af disse links, når du bestiller bogen Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge.
Nyeste indlæg
Velkommen til det nye Jobfisk.dk!
Velkommen til det nye Jobfisk! Jeg er glad for, at du har fundet vej til det nye Jobfisk. Mit navn