Nyt-job.nu
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Rekruttering Nyt-job.nu blogger Hvorfor vil du blogge?

Hvorfor vil du blogge? Populær

Skrevet af nyt-job.nu     18. November 2009     5075  

”Hvorfor i alverden vil du blogge ...” spurgte en af mine bekendte

 

Svaret er enkelt: ”Fordi jeg stortrives med at hjælpe andre i deres søgning efter lige dét job og det liv, der giver en samfundsmæssig mening, personlig glæde og stolthed”. Det er det min partner og jeg arbejder for - og med - i NYT-JOB.NU,  og det er de oplevelser vi gerne vil dele med andre.

 

I de år jeg har arbejdet i erhvervslivet i Danmark og i udlandet har jeg utallige gange mødt medarbejdere, der var i tvivl om deres ”værd” som mennesker. I alle situationer som leder, adm.direktør, bestyrelsesmedlem og som rådgiver har jeg set – og ser - det som min opgave, at få personernes skjulte færdigheder og talenter frem til overfladen. Det er utroligt at opleve, når en person vi harassisteret, pludseligt kigger op og jeg kan se, at øjnene smiler.

 

Mange år i erhvervslivet – 2 arbejdsår (min. 5000 timer) brugt på at ansætte mindst 700 medarbejdere i ”mine” virksomheder – rådgivning af flere tusinde jobsøgende siden 2002 – daglige erfaringer med mennesker, der er ramt af stress, en meget høj succesrate i NYT-JOB.NU. Alle disse forhold betyder, at min partner og jeg vil videregive nogle af vores tanker og refleksioner til dig som læser. Nogle gange er det meget jordnære oplevelser fra personer vi assisterer – andre gange er tankerne måske provokerende.

 

Du kan læse om os begge på WWW.NYT-JOB.NU, hvor du også kan komme videre til vores respektive sites. Der er også en præsentation af NYT-JOB.NU her på Jobfisk-sitet.

 

De næste emner jeg vil skrive om vil være relaterede til stress, som vi oplever er en større og større belastning, der rammer flere og flere. Vi har haft kliente,r der har været så ødelagte af stress, at de ikke har kunne arbejde i mere end 1 år. Vi har haft klienter, der har været tæt på at ofre familien for at bekæmpe en leder med karakterafvigende personlighedstræk. Vi har haft klienter, der har været udsat for så grov mobning, at de nærmest havde givet slip på livet.

 

Jeg glæder mig til i weekenden at skrive det første indlæg om ”Hvordan i alverden kan man sige ja til et job uden at vide hvad jobbet er, og hvorledes ledelsen er?”

 

 

 Jess Lottenburger-Lausen

 

 

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.