Artikler om rekruttering
TILMELD NYHEDSBREV

Rekruttering over Twitter

Finanskrise og eksperimenter nye eksperimenter med social media-tjenester.
Tilsyneladende har finanskrisen medført en større lyst til at eksperimentere med alternative strategier inden for en lang række områder, herunder sociale medier og rekruttering.

I dag bringer Clikz.com en artikel, der viser, at en række britiske og amerikanske virksomheder er begyndt at bruge Twitter i forbindelse med rekruttering af medarbejdere i et forsøg på at reducere ansættelsesomkostningerne.

Virksomheder anser Twitter som et prisvenligt
værktøj til rekruttering

twitter_login_billede_rekruttering.png

En britisk undersøgelse af 500 mindre virksomheders syn på Twitter viste, at 62% af de adspurgte betragtede tjenesten som en mulighed for at reducere omkostninger til marketing og rekruttering.

Det amerikanske bureau Organic har valgt at bruge 75% af rekrutteringsbudgettet på social media-tiltag. Virksomheden finder, at Twitter er særligt interessant på grund af brugerbasens nuværende store koncentration af folk med stor forståelse for og interesse i teknologi.

Intel tiltrækker ansøgere ved hjælp af Twitter

Også chipgiganten Intel har taget mikrobloggingtjenesten til sig, og 600 potentielle kandidater følger jobposts på firmaets twitterprofil.

Ikke alle er positivt stemt over for Twitter
som rekrutteringsplatform

Der er også mere kritiske røster. Fx udtaler Richard Hiscutt fra bureauet Fantastic Thinking, at forsøg med rekruttering via Twitter ikke har båret nævneværdig frugt.

Twitter og branding af virksomheder over for kandidater

Transparens og åbenhed er på dagsordenen for mange organisationer, og det kunne i den forbindelse tænkes, at Twitter-platformen kan gøre et, hvis ikke alternativ til, så supplement til virksomhedens egenbranding over for potentielle interessenter, herunder potentielle ansøgere .

 

Kilder og videre læsning:
Businesses Turn to Twitter to Cut Recruitment Costs
Twitter fremgang paa 1382%
Twitter & social intelligens

 

Indlægget er venligst udlånt af Kasper Bergholt - læs det oprindelige indlæg på hans blog her