Kort Nyt - næsten en liveblog...
Rekrutteringsanalysen 2025 er ude nu
Konsulenthuset Ballisagers årlige rekrutteringsanalyse er nu ude.
Nogle af emnerne i årets analyse er:
I årets analyse er emnerne bl.a.:
- Hvilke rekrutteringskanaler der hitter i 2025
- Hvordan AI påvirker sortering og research
- Hvad virksomheder lægger vægt på i jobsamtaler
- Hvornår (og hvordan) uopfordret jobsøgning virker
- Aktuelle udfordringer og virksomhedernes egne råd til jobsøgerne
Som noget nyt kommer årets analyse også på engelsk
Ny bog: Opsøgende jobsøgning
Dit næste drømmejob trin-for-trin
Ny bog tager fat om emnet den uopfordrede jobsøgning. Eller nærmere opsøgende jobsøgning, som er den betegnelse som forfatteren Lena Bryder bruger.
Bogen giver en trin-for-trin guide til den opsøgende jobsøgning og guider den ledige igennem processen – uanset om du er en garvet netværker eller er utryg ved denne form for jobsøgning.
Annonce
Bogen købes nemt hos Bog&idé eller Saxo.com
2. september 2025
Få dagens tal om arbejdsmarkedet - hver dag
Dagens tal om arbejdsmarkedet – en ny realtime‑rapport fra STAR blev lanceret i dag.
Rapporten opdateres dagligt kl. 07.00 med de nyeste tal om antal ledige og jobopslag. Nu kan man følge udviklingen i ledighed og jobefterspørgsel helt aktuelt – både på landsplan, regionalt og i den enkelte kommune.
Data trækkes direkte fra Jobnet og præsenteres i interaktive oversigter med dag-, uge- og månedsvisning samt kort over hele landet. Den nye rapport imødekommer behovet for hurtig og præcis indsigt i arbejdsmarkedets bevægelser.
Læs mere hos STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
13. august 2025
Ofir bliver en del af Jobindex
Jobportalen Ofir bliver nu en del af Jobindex-koncernen, som overtager alle aktiviteter pr. 6. januar.
Ifølge direktør Kaare Danielsen styrker sammenlægningen Jobindex’ position og giver Ofirs kunder adgang til en dobbelt så stor medarbejderbase. Ofirs salgsmedarbejdere fortsætter i Jobindex, og fokus vil være på at videreudvikle Ofirs stærke profil, især i den offentlige sektor.
North Medias koncernchef, Lasse Ingemann Brodt, er tilfreds med overdragelsen, der sikrer kontinuitet og en stærk kultur.
Jobindex-koncernen omfatter også StepStone, it-jobbank og Computerworld.
6. januar 2025
Nyeste indlæg
Din ansøgning skal ikke være dit CV skrevet én gang til
Din ansøgning skal ikke være dit CV skrevet én gang til Mange ansøgninger bliver i virkeligheden bare et CV skrevet
