Uffe Just | CEO Brand Universe
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Karriere Uffe Just | CEO Brand Universe Tør du tro på, at du kan skabe dit eget job?

Tør du tro på, at du kan skabe dit eget job? Populær

Skrevet af Uffe Just | CEO Brand Universe     16. August 2013     7883  

Hvis du er modigere end de fleste, er dit svar ja!

Iværksættere sætter det hele på spil, og det er dem, der tør og vil gå det ekstra skridt, der skal til for at lykkes.


De tør starte op, selvom mange andre står parat til at fortælle dem, at de ikke kan lykkes.
De tør vove sig derud, hvor de ikke ved, om det vil bære eller briste, fordi de ved, at det er der, man som menneske udvikler sig – udenfor sin comfort zone.
De tør løbe risikoen for at mislykkes, fordi de ikke kan lade være med at stikke hovedet frem, også selvom de ved, at der er mange, der vil sige: "Hvad sagde jeg", hvis det mislykkes.

 

Så find din indre iværksætter frem, se ud over problemerne og fokuser på, hvordan du kan skabe udvikling, idéer, resultater, vækst og vidensdeling.

 

SÆT I GANG!

Alle succesfulde iværksættervirksomheder starter med en god idé.

Ideen kan komme til dig på mange måder – for opfinderen af isterningeposen Erling Vangedal-Nielsen opstod ideen i et sommerhus sammen med 5 venner. De havde brug for isterninger til en flaske whisky og havde kun en enkelt isterningebakke. En af kammeraterne kommenterede: "En eller anden smart fyr skulle finde ud af at lave noget. Man mangler altid isterninger."
I samme sekund tænkte Erling, at han manglede at købe plasticposer til sin virksomhed, og 1-2 sekunder efter kom ideen til isterningeposen.

 

Ideen og konceptet er det grundlæggende element, når man starter egen virksomhed.
Vil du have succes fra start, bør du samtidig være bevidst om, hvad der gør dig unik og bruge det aktivt i din virksomhed.
For når du forstår dit Personal Brand og dine styrker, kan du styrke dit koncept og målrette din markedsføring, så den genererer en stor kundeflade med loyale kunder og klienter.

 

FIND DIT PERSONAL BRAND - DIN INDRE DNA

'En måde du kan finde frem til dit Personal Brand på, er ved at stille dig selv spørgsmålet: "Hvad er min inderste kerne?"

Din søgen efter svaret på spørgsmålet virker måske umiddelbart som det rene navlepilleri, men svaret er faktisk din nøgle til succes.
Når du ved, hvad der gør dig unik, hvad dine styrker er, har du fundet fundamentet i dit Personal Brand – din indre DNA der gør dig unik.
Dit Personal Brand er således en forlængelse af dig selv og vil altid fremstå stærkt, autentisk og unikt.
Du skal bruge dit Personal Brand som ledestjernen for alle dine handlinger i din virksomhed, for husk på, at når en kunde køber din forretningsidé og dit koncept, køber kunden sig ind på dit Personal Brand.

 

IVÆRKSÆTTERE TØR LIDT MERE END DE FLESTE

Se filmen. Bliv inspireret og find modet til selv at skabe dit eget job.

 

 

Hvis du er modigere end de fleste, er dit svar ja! Iværksættere sætter det hele på spil, og det er dem, der tør og vil gå det ekstra skridt, der skal til for at lykkes.