Vores arbejdsliv har ændret sig massivt over de sidste mange år. I dag arbejder vi og lever så længe, at vi kan nå at have mange forskellige karriere. Det betyder at du har mulighed for at skifte spor arbejdsmæssigt flere gange i løbet af dit liv. Hvis du er klar til en ny retning i arbejdslivet, skal du sammensætte din erfaring, dine talenter og dine kompetencer på en ny måde.
Alt det du har med dig professionelt og personligt kan omsættes til noget meningsfuldt og produktivt på et nyt niveau. Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at genskabe styrken og arbejdsglæden. Her kan læse om, hvordan du skal gøre.
Genskab dig selv i karrieren
Mange af os går i stå og bliver i vores gode og sikre jobs for længe. Vi ignorerer den indre stemme, som siger det er tid til at skifte og forsætter uden inspiration og stimuli. Vi fortsætter sovende i livet og en dag vågner vi op og står i en karrierekrise. Måske bliver vi endda fyret fra vores job. Jeg har siddet med mange klienter, som fortæller at de godt havde set fyringen komme eller at de godt har vidst, at de skulle videre i karrieren, de har bare valgt ikke at se alvoren i øjnene før de blev fyret, blev syge eller gik ned med stress.
Du har flere muligheder end du tror
Se på dit arbejdsliv i karrierecyklusser. Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv. Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller. Mange af os oplever også at blive færdige med et område, hvor der ikke længere er læring for os, og du f.eks. har været eksperten for længe. Vi har alle en naturlig trang til at udvikle os og det gælder også i vores karriere.
Få ny inspiration
Hvis du kigger på dit CV og tænker at du ikke gider have mere af det samme, så er det en god ide at få friske øjne til at kigge på dig udefra.
Når det kommer til at forstå, hvordan du skal planlægge og designe en karriere, hvor du kan udfolde dit potentiale, være motivet og gøre en forskel, så er en forståelse af dine talenter en kæmpe fordel. Jeg hørte engang en erhvervspsykolog sige: " Du springer 10 timers coaching over ved at tage en talenttest". Med den erfaring, som jeg har med at teste massevis af ambitiøse mennesker, har jeg den samme erfaring. At lære dine talenter at kende gennem en talenttest giver dig en mere nuanceret forståelse af hvilke opgave du er bedst og til mest motiveret til at løse.
Hvad brænder du for?
Du kan bruge dine talenter indenfor mange områder. Når du anvender dine talenter indenfor et område, som interesserer dig, giver dit arbejde for alvor mening. At finde din er passion, at tage dine interesser og motivation alvorligt på et dybere plan. Passion er, når vi tillader os selv at mærke det, som er vigtigt i livet. Passion er at brænde for at gøre en forskel indenfor et område. Det betyder både, at vi tager det alvorligt, og at vi forpligter os. Vi har tænkt os at gøre nogle tanker og ideer til handling, fordi vi synes det er særligt vigtigt. Noget vi gerne vil kæmpe for, noget som er større end os selv.
Artiklen fortsætter efter billedet
Find din energi og dit indre drive
Passion handler om den følelse, du har i forhold til et emne. Det handler om at brænde indeni for et projekt eller for et område. Passion giver os energi og drive. Når vi arbejder med et projekt eller en opgave, som vi brænder for, bliver vi mere udholdende og vedholdende. Vi kan kende passionen, når vi ser den hos andre. Deres øjne lyser, når de taler om deres særlige passion. Hele ansigtet bliver mere strålende og energifyldt. Ryggen bliver mere rank, og der er mere plads til brystkassen. Nogle taler lidt højere og bruger større armbevægelser. Uanset hvordan deres kropssprog kommer til udtryk, har de passionerede mennesker én ting til fælles: de er fyldt med følelser, når de taler om deres særlige emne. Mest positive følelser, men indimellem også vrede og indignation, især hvis deres passion ligger indenfor et område, hvor de oplever stor uretfærdighed.
Et nyt udgangspunkt
Dine talenter kombineret med passion er udgangspunktet for din nye karriere. Sammen med dine faglige kompetencer, din livserfaring og professionelle erhvervserfaring kan det danne basis for en ny retning du kan gå i.
Det er aldrig for sent
Vi får livskriser og går ned med stress, hvis vi ikke bruges eller bruger os selv rigtigt. Når vi ikke kender vores unikke styrker og talenter, er det svært at sætte en retning i arbejdslivet. Forudsætningen for en meningsfuld karriere er at være autentisk, kende dig selv, dine talenter, dine mønstre og dine behov.
Jeg tror på, at vi alle har noget særligt at bidrage med. Jeg tror også på, at forandringer er en livsbetingelse og vi kan lære at navigere hensigtsmæssigt i forandringer.
Du har altid flere muligheder og løsninger end du tror. Min erfaring fra min praksis er, at det er ganske få mennesker, der virkelig har forstået, hvad de er særligt gode til og har talent for. Ofte resulterer det i, at vi går rundt med en latent følelse af, at vores jobsituation burde være bedre eller helt anderledes. At vi er 'skabt til noget andet'.
Når du forstår hvad du er særligt god til, kan du lettere hvile i dig selv og at stå mere autentisk som dig selv. Du vil kunne præsentere dig selv med en større ro og selvsikkerhed, som er væsentlig i jobsøgning
God fornøjelse med jobsøgningen, så er altid velkommen til at kontakte mig på
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.