Julie Pi | Direktør Pi Talentakademi
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Karriere Julie Pi | Direktør Pi Talentakademi Det individuelle meningsfulde

Det individuelle meningsfulde Populær

Skrevet af Julie Pi | Direktør Pi Talentakademi     21. Oktober 2014     2240  

I sidste uge skrev jeg om tvivl, og om at vi kan udligne en stor del af den negative tvivl ved at flytte vores orientering fra at være udefra og ind, til at være indefra og ud.

Tvivl som en slags modstand på det ukendte vil altid være der. Jo bedre vi kender den, og jo mere vi accepterer, at den stikker snuden frem, når vi betræder ukendt grund, jo mere konstruktivt kan vi bruge den. Accepter følelsen, bliv i den til du erfarer, at det ukendte ikke er farligt. Herefter er der plads til, at det nye kan opstå.

Jeg skrev også om at tage beslutninger indefra, fra sit individuelle meningsfulde, og på den måde være sine beslutninger, og jeg lovede at fortælle mere om, hvad det vil sige.

For at kunne tage beslutninger indefra kræver det, at man kender sig selv og er bevidst om sit individuelle meningsfulde. Der er noget, der er vigtigt for dig. Noget der er vigtigere end alt det andet.

Når man spørger mennesker, hvad et godt liv er, så svarer de fleste efter længere eller kortere tid "et meningsfuldt liv". Det sjove er, at et meningsfuldt liv for mig, ikke er det samme som et meningsfuldt liv for dig.
Hvis vi så spørger ind til, hvad et meningsfuldt liv består af, vil det for de fleste være forskellige variationer af det "at skabe i fællesskab med andre". Men igen er essensen af det, vi skaber, eller ønsker at skabe, forskellig fra menneske til menneske.
Det "noget", altså essensen af det, vi ønsker at skabe, er det, vi stræber efter. Det er det aftryk, vi ønsker at sætte. Det vi ønsker, der skal være mere af i verden.

Det er de færreste, der er bevidst om denne stræben. Det kan der være to årsager til. Den ene årsag er, at de fleste tror, at det der er vigtigt, er ens for alle – "det jeg synes er vigtigt, synes vi nok alle sammen er vigtigt, og der er nok nogen, der er bedre til at bære det igennem end mig". Men netop fordi vi alle sammen er forskellige, og vores vigtighed er forskellig, er det så uendelig vigtigt at gøre plads til os alle sammen – det er heri verdens mangfoldighed bor. Det er det, der gør, at vi kan skabe nye, unikke ting og viden.

Den anden årsag, som også er temmelig udbredt, handler om, at vi er vant til at orientere os mod ydre ting, såsom vores forældre, medierne og trends. Vi er opdraget fra skole og hjem til at synes, at det "rigtige" er vigtigt. På den konto har mange af os gennem hele vores barndom haft en fornemmelse af ikke at være rigtige eller ligefrem at være forkerte.

Begge årsager fjerner os fra det vigtige, vi har inden i - vores individuelle meningsfulde – med kæmpe tab for os selv og vores samfund.

For at finde dit individuelle meningsfulde kan du starte med at stille dig selv spørgsmålet:

" hvad skal mit arbejde give mig selv og andre?"
Lav en liste med 10-15 ord for hvad det skal give dig og 10 -15 ord for hvad det skal give andre. Prøv bagefter om du kan finde den gennemgående essens.


Kunne du finde den?

 

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


Giver dit nuværende eller kommende arbejde mening for dig selv? Hvordan skal dit arbejde give mening?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv