Jeg møder tvivl alle vegne. Tvivlen hersker i vores samfund.
Jeg holder en del inspirationsforedrag for tiden. Fællesnævneren for deltagerne på mine inspirationsforedrag er, at de er ledige, men det er ikke særligt for ledige at være i tvivl. Lediges tvivl bliver bare mere synlig, fordi omverdenen forventer at de handler – at de finder en løsning og skaffer sig et job i en fart.
Tvivlen ligger i vores tid.
Alle vores valg bliver sirligt pakket ind i tvivl.
Vi er i tvivl, om vi har taget de rigtige valg, om det kunne have været bedre.
Laver jeg det rigtige? Er jeg sammen med den rigtige ledsager? Skal vi bo i hus eller blive i byen? Ville vi nå mere, hvis vi ikke havde fået børn? Eller skulle vi bare have fået dem med en anden? Bruger jeg mig selv fuldt i mit arbejde? Hvorfor blev det ikke som jeg havde forestillet mig? Og hvordan ved jeg, om det jeg forestillede mig, var det jeg ville?….
Hvilken vej skal jeg vælge?
Foto: Anne Bonde Østerby
Der er tvivl i os mennesker. Det er et grundvilkår, men det er mere end det. I dag er der få rammer, og en masse sagte og usagte forventninger. Det betyder at vi tilsyneladende har alle muligheder, uden at vi i øvrigt har fornemmelsen af, at det er sådan i praksis.
Det gør vores valg mere udslagsgivende – og muligheden for at fejle, alarmerende nær. Her sætter tvivlen ind, som en distraherende og bremsende faktor, der kan virke handlingslammende. Når vi kontinuerligt stiller os selv spørgsmål i forhold til vores beslutninger er det svært at handle på dem.
Udfordringen bliver så, at hvis du ønsker en forandring, at noget skal være anderledes end det er i dag – og sådan er det jo for mange af os - så arbejder det den forkerte vej. For nye resultater kræver nye handlinger.
Tvivl er ikke i sig selv dårligt. Tvivl opstår også i mødet med det ukendte, i forandringsprocesser. Det er tvivlen på det vi endnu ikke ved, som leder os til det nye. Det skal bare være i små og ikke handlingslammende doser.
Vi kan mindske tvivlen. Dels ved at acceptere, at den altid vil melde sin ankomst, når der er noget ukendt i sigte. Dels ved at flytte vores orientering fra de ydre forventninger til vores indre.
Det virker som matematik: hvis du tager beslutninger ud fra ydre omstændigheder, så vil der være en afstand mellem dig og beslutningen, den afstand giver adgang til tvivl.
Hvis du flytter beslutningen ind til dig selv, fjerner du afstanden og der vil ikke være rum til tvivl - du er beslutningen.
Det lyder nemt, men hvordan gør man det?
Det skriver jeg mere om i næste uge, jeg håber at vi høres ved…..