Hvad koster sygefravær? – Og hvad kan vi gøre ved det? Populær

Sygefravær koster mere end vi tror
Og samtidig kan omkostningen med de rigtige værktøjer sænkes markant.

Hvad koster sygefravær? – Og hvad kan vi gøre ved det?

Vi mennesker kan blive syge. Sådan er det. Og oftest er begrundelsen for at melde sig syg100% legal.
Man er simpelthen ikke i stand til at udføre sit job, og så må man lægge sig syg, og skynde sig at blive rask.

Denne form for sygdom kan vi ikke gøre meget ved.

Men hvorfor er der forskel på i hvilke regioner i Danmark, hvor syge vi er?

Og hvorfor oplever nogle arbejdspladser markant lavere sygdom end andre?

Statistikker viser, at vi oftere er syge, hvis vi arbejder i det kommunale, end i det private.

Og man er åbenbart oftere mere syg, hvis man arbejder i Region Sjælland, end vest for Storebælt. Er det noget i luften der gør forskellen? Næppe.

Min indgangsvinkel til dette emne er, at når nogle arbejdspladser oplever mindre sygefravær end andre, betyder det, at de hårdest sygefraværs-ramte har noget at arbejde frem i mod. For det kan jo åbenbart godt lade sig gøre, at have et lavere sygefravær. Det visser tallene.

Sygefravær kan skyldes mange ting:

1. Du ER faktisk syg. Har du f.eks. influenza har du influenza. Punktum.
2. For hårdt arbejdspres i gennem længere tid, og nu siger kroppen fra.
3. Manglende trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen.
4. Mobning og mistrivsel

Det betyder, at der faktisk godt kan gøres noget ved sygefraværet, hvis en del af årsagen til at en medarbejder melder sig syg, har med punkt 2 – 4 at gøre.

Herunder er et regnestykke der viser, hvad det koster arbejdspladsen, at personalet er sygemeldt. Man kan tale om direkte og indirekte omkostninger ved sygefravær.

De direkte omkostninger ved sygefravær

Kilde: Dansk Industri 

De indirekte omkostninger ved sygefravær

Ofte oplever arbejdspladsen andre omkostninger også, når en medarbejder er syg.

Det kan f.eks. være:

• Lønomkostninger til vikar eller afløser
• Nedgang i produktionen eller omsætningen i sygefraværs-perioden
• Irritation fra kunder over længere ekspeditionstid
• Ekstra træk på andet personale
• Omkostninger i tid og penge ved at finde vikar/afløser for den syge
• Omkostninger ved omlægning af vagtplaner, eller rokering af medarbejdere

En del af punkterne er svære at præcisere, hvad koster. Men koster noget, det gør det.

Herunder har jeg lavet et regneeksempel på, hvad det kan koste, hvis en medarbejder sygemelder sig på ubestemt tid.

Jeg har forudsat, at arbejdspladsen har 100 medarbejdere med en gennemsnits-timeløn på kr. 175. Der arbejdes 160 timer om måneden, og det kræver en indkøringsperiode på 6 måneder førend, at en ny medarbejder kan arbejde optimalt.

Hertil kan lægges omkostninger til, at øvrigt personale ikke arbejder 100% optimalt, f.eks. ved generel mistrivsel og "snakken i krogene".

Hvis f.eks. 25% af de i alt 100 medarbejdere i dette eksempel, oplever, at de, set over en periode på 6 måneder, arbejder med 20% nedsat effektivitet, grundet mistrivsel, kan regnestykket se således ud:
0,20 x 6 mdr. x 160 x 175 x 25 = Kr. 840.000

Kig lige på tallet igen: Otte hundrede og fyrre tusinde kroner!

Længerevarende sygdomsperioder ses ofte som stress eller f.eks. mobning. Og erfaringsmæssigt bruger mange kolleger meget tid på at tale om problemerne.

Det gode ved denne udfordring er dog, at det rent faktisk er muligt at gøre noget ved f.eks. stress og mobning.

Og gribes det rigtigt og professionelt an, vil det både påvirke medarbejdernes trivsel, produktiviteten, kundetilfredsheden. Og altså arbejdspladsens økonomi.

John Harmsen
ArbejdsglædeMinisteriet.dk
Trivselsekspert