Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Karriere Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver 4 enkle, men elementære tips, til dit CV

4 enkle, men elementære tips, til dit CV Ny Populær

Skrevet af Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver      14. Marts 2017     1104  

4 enkle men elementre tips til dit CV lilleEt CV behøver ikke nødvendigvis at indeholde sang, dans og video for at fange en arbejdsgivers opmærksomhed – men leveringen skal altså helst som minimum leve til op gennemsnittet og være så overskueligt og tilgængeligt som muligt.

For nogen vil nedenstående måske syntes selvsigende, men jeg kan afsløre at rigtig mange jobsøgende ikke kender dem – ellers også er de ansøgere, som jeg selv har siddet med igennem tiden, en ret bemærkelsesværdig størrelse samling af undtagelser :) 

 

1. Husk at konvertere det til PDF

Altid konverter dit CV til en PDF fil, fremfor at sende et Word dokument. Det er mere lækkert at se på og du er sikker på at modtagerne kan åbne filen. Det virker ærligt talt også mere professionelt at sende en PDF.

Ved du ikke hvordan du gør, så er det faktisk ret enkelt: Klik på "gem som" og vælg så PDF under "filformat".

Tip! Har du en Mac kan Word godt drille ift. konvertering til PDF og du skal være opmærksom på at især links godt kan gå tabt. Brug evt. et konverteringsprogram fra nettet (google "free PDF converter")

 

2. Vis dine resultater

Resultater er noget som alle skaber på deres arbejde, men mange glemmer i deres CV at fortælle om de resultater de skabte. Det er helt okay at prale, bare at det er sandt! Og faktisk så kan det virke mere troværdigt at fremvise resultater. Dine resultater er også et godt samtaleemne til jobsamtalen.

Husk at tal er lettere at fortolke, og mere troværdige, end blot ord. Skriv f.eks. "jeg opnåede en 100% tilfredsrate fra mine kunder" i stedet for "jeg havde altid glade kunder".

 

3. Farver, billeder og grafik

Dit CV behøver ikke at være et festfyrværkeri af grafik og farver, tværtimod. Men et billede af dig selv er absolut minimum. Derudover er diagrammer, tabeller, grafer og lignende en rigtig god måde at skabe et CV, der skiller sig ud. Visualisering kan også gøre et CV mere let at læse og nemmere at få et overblik over.

Et klassisk eksempel på brug af grafik i et CV er et søljediagram der viser en procentvis fordeling, på forskellige kompetencer eller evner; men det er op til dig og dine egen kreativitet at sætte grænser for mulighederne.

 

Artiklen forsætter efter billedet 

 4 enkle men elementre tips til dit CV 1

4. Find en korrekturlæsende makker

Jeg er selv en klovn til at sætte kommaer og andre elementære grammatiske discipliner (måske det forklarer min, til tider, overdrevne brug af sætninger i parentes). Og nej, det er ikke et forkert komma eller en slåfejl der koster dig jobbet; men er der for mange fejl, så ødelægger det læseoplevelsen og måske udstille dig som lettere sjusket.

Find en makker der kan læse dine ansøgninger og dit CV igennem og dermed undgå de værste fejl.

Får du ovenstående på plads, så er dit CV godt på vej og falder i hvert fald ikke igennem grundet leveringen. Herfra kan du så arbejde videre med at få det gjort endnu bedre.

God fornøjelse og god vind med jobjagten

 

Med venlig hilsen

Henrik German Qvottrup

P.S. Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at connecte på LinkedIn eller skrive til mig på twitter @henrikgqvottrup

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


4 enkle men elementære tips til dit Cv, der nemt kan forbedre dit CV.

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv