Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Karriere Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver Iværksætteri for ledige, del 3 ”Fra idé til forretning”

Iværksætteri for ledige, del 3 ”Fra idé til forretning” Populær

Skrevet af Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver      12. August 2015     3395  

Ivrkst3I sidste del går vi i gang med trin 2 af iværksætteriets 4 faser, nemlig planlægning (også kaldet tænkeriet). Det er nu at det skal gøre så konkret som muligt, så du er klar til at trykke på aftrækkeren og starte din virksomhed.

 

 

Del 1: Iværksætteri for ledige

 

Del 2: Din idé og hvordan du udvikler den

 


Hvad er det vi har?


Vi starter med at flytte den lidt løst definerede idé, til et konkret koncept. Konceptet skal danne grundlag for din forretningsplan og din fremadrettede planlægning.

Ved at gennemgå 7 enkle trin tager du stilling til en række vigtige faktorer. Målet er at når vi er færdige, står vi med langt mere præcis beskrivelse af forretningen og hvordan den skal fungere i praksis. Du får desuden en mere klar forestilling om hvad der gør din idé god.

Husk at skrive det hele ned undervejs!

 

De 7 trin:

  1. Start med hvorfor
  2. Hvad er det vi har?
  3. Hvor skal vi hen?
  4. Hvordan skal vi derhen?
  5. Men hvad med pengene?
  6. Hvordan skal det konkurrere?
  7. Kunden – What's in it for me?

 

 

1. Start med hvorfor – find kernen/essesen af din virksomhed

Et klart "hvorfor" kan gøre dig og din virksomhed mere attraktiv og anderledes. Find dit hvorfor, din drøm, vision eller drivkraft. Det der brænder i dig og gør at du hver dag går på arbejde med et smil på læben. Jeg vil ikke tærske langhalm på denne del af emnet, i stedet bør du se videoen med Simon Sinek, manden der har fundet på begrebet "Start med hvorfor".
Find dernæst 3-5 værdier, der skal være kernen af din virksomhed. De skal gå igen i alt hvad du gør
Næste skridt er at lave et overblik over den virkelighed der vil opstå, når du starter din virksomhed. Selvom vores forestilling sjældent stemmer overens med det faktiske, så er det enormt vigtig at du forsøger at forventningsafstemme med dig selv og dine omgivelser.

 

2. Hvad er forretningsgrundlaget?

Lav en kort beskrivelse af din forretningsidé på max 200 ord. Vær så konkret som mulig og beskriv hvad der gør den speciel.

 

3. Hvor skal vi hen?

Hvor er virksomheden om 5-10 år? Hvad er slutmålet. Dette kaldes også for din vision. Visionen behøver ikke være på din forretning, den kan også være personlig – bare det er relateret til din forretning: Er din drøm at sælge virksomheden og flytte til Florida, så gør det til din vision (om end du nok ikke skal skilte med den i så fald  :-)
Skriv den ned på max 5 linjer. Et helt enkelt og kort eksempel på en vision kunne være:
"At blive nordens største butikskæde indenfor chokolade indenfor 10 år"

 

4. Hvordan skal vi derhen?

Hvad er strategien, midlerne og vejen hen imod målet? Dette kaldes også for din mission. Skriv den ned på max 5 linjer.
Et helt enkelt og kort eksempel på en mission kunne være:
At i vores egne butikker sælge kvalitetschokolade til rimelige priser med fantastisk service, venlighed og en atmosfære der gør, at kunden altid føler sig velkommen

 

5. Men hvad med pengene?

Hvordan kommer pengene i kassen i din forretning, og hvornår? Går der lang tid fra salg til indtjening, eller er der måske sæsonudsving? Handler du f.eks. med det offentlige er 30-60 dages venten fra faktura ikke unormalt.

 

6. Hvordan skal det konkurrere?

Find dine 3-5 nærmeste konkurrenter. Dernæst vælg 2-3 områder, hvor din virksomhed skal være bedre/stærkere end dem, det er vigtigt at du finder måder at måle dette på, da du ellers vil have svært ved at vurdere om du rent faktisk er stærkere.

 

7. Kunden – What's in it for me?

Hvad får kunden ud af at købe dine produkter? Ingen køber vores services/produkter for vores blå øjnes skyld. De fleste køber et produkt af følgende årsager:

 

  • De tjener/sparer penge
  • De får mere tid
  • De får prestige, opmærksomhed eller anderkendelse

 

Du skal kunne forklare kundens konkret udbytte let og enkelt. Pas på med at være for fokuseret på hvad dit produkt/service kan, fremfor hvad det giver.

 

Til den helt konkrete virkelighed

Ivrkst2Næstsidste punkt handler om at tage stilling til den fremtid der venter, at få et indblik i hvordan den skal se ud og indeholde.


Sæt målsætninger

Målsætninger fortæller os om vi er nået der hvor vi har planlagt at skulle hen. De fortæller os om hvor godt det er gået og de holder vores arbejde fokuseret ift vores strategi. Det væsentlige med målsætninger er at vi forholder os til dem, især når vi ikke når dem!

Husk altid at bruge SMART modellen

 

  • S: Specifikt – Det skal være så konkret som muligt.
  • M: Målbar – Vi skal kunne sætte tal på den
  • A: Ambitiøs – Altså din målsætning må ikke være for nem
  • R: Realistisk – Den skal omvendt også være mulig
  • T: Tidsbestemt – Der skal være en deadline.

 

Dine målsætninger skal altså opfylde alle 5 kriterier.


Lav en handleplan

En handleplan fortæller kort og godt i kronologisk rækkefølge hvem der gør hvad og hvornår. Du bestemmer selv detaljeniveauet og hvor lang tid den skal gå over. Men hellere hold den relativ kortsigtet og detaljetung, fremfor det omvendte.

En fornuftig tidsramme vil være 4-8 uger ad gangen, altså laver du så en ny handleplan, når den forrige er overstået.

 

Dan overblik over gøremål og dagligdag

Prøv at visualisere din hverdag som iværksætter, ikke drømmescenarier men helt almindelige dage. Hvordan ser en hverdag ud? Arbejder du fra 7-14 eller fra 8-20? Lav et skema over den hverdag du forestiller dig, hvad du laver og hvornår.
Hvordan ser en arbejdsuge ud? Holder du fri i weekenden, eller måske en af hverdagene i stedet? Hvordan passer din ugeplan ind med familie, tøjvask, sport og hobbyer? Sæt det op i et ugeskema.


Afklaring med baglandet

Sidste punkt på listen er baglandet. For uden dine venner og især din families opbakning, bliver livet som iværksætter meget sværere end det behøver. Men for at de skal kunne give dig opbakning, skal de forstå hvad du laver!

 

  • Er familien indforstået med din drøm, og hvorfor du gerne vil det?
  • Er de klar over konsekvenserne?
  • Har de forstået mulighederne og potentialet?

 

Sørg for at få taget de gode lange snakke med dem, og læg alle kort på bordet. Brug ekstra meget tid på at forklare hvad din forretning går ud på, især hvis din virksomhed ikke er helt almindelig.

 

 

 

Del 1: Iværksætteri for ledige

 

Del 2: Din idé og hvordan du udvikler den

 

 

 

 

Er du ledig og overvejer at blive iværksætter? Så læs de 3 indlæg om iværksætteri for ledige og kom godt i gang.