Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Karriere Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver Iværksætteri for ledige, del 1 af 3

Iværksætteri for ledige, del 1 af 3 Populær

Skrevet af Henrik G. Qvottrup | LinkedIn rådgiver      07. Januar 2015     6601  

Mange vejeLivet som selvstændig er både udfordrende og kompliceret, men det kan også være en fantastisk rejse og en vej ud af ledigheden"
At starte en virksomhed og blive selvstændig er kompliceret og svært i sig selv; det bliver ikke nemmere af at have et udgangspunkt, der hedder ledig.

Med den her serie af 3 indlæg håber jeg at gøre din vej til selvstændighed lidt nemmere.

Indlæggene tager udgangspunkt i de 2 første, af i alt 4 faser. Alle 4 er, i min optik, nogen må gennemgå inden man når målet om ikke længere at være iværksætter, men "blot" selvstændig. Hvordan man definerer ordet "iværksætteri" er, mildest talt, en blandet størrelse. I denne serie definerer jeg iværksætteri, som det der går før at din virksomhed er sund, trivende og i almindelig drift.


De 4 faser opsummeret 

  1. Idéudvikling (drømmeriet): Dette er den rolige indledende fase. Der drømmes og udformes idéer, uden at det nødvendigvis på nogen måde bliver konkret.
  2. Planlægning (tænkeriet): Idéen er godkendt, nu skal der ske noget. Vi skriver ned, laver planer, sætter mål og researcher.
  3. Eksekvering (raseriet): Nu bliver det alvor! Der skal tjenes penge, laves markedsføring, bogføres og alt muligt andet. Det er absolut den mest hektiske og kritiske fase i enhver iværksættervirksomhed.
  4. Dagligdag (roderiet): I denne fase er vi overlevet, og er ved at etablere en "dagligdag". Desværre er denne fase ofte meget påvirket af de fejl vi begik i den foregående, og vi bruger mange kræfter på at rydde op og glatte ud.


Mange vejeFoto: Anne Bonde ØsterbyMin erfaring er, at jo mere du laver i de to første faser, jo bedre stiller du dig selv i de næste to. Desuden er de 2 sidste faser de, hvor forskellene fra person til person (og virksomhed til virksomhed) bliver for store, til at jeg tør generalisere over det i et blogindlæg.

Men de 2 første faser er også stopklodsen for mange ledige, faktisk nok de allerfleste. Der findes ikke (så vidt jeg ved) nogen konkrete analyser på området, men min egen ydmyge erfaring tegner et klart billede.


Men hvorfor går det så galt i de første 2 faser?

Der kan være mange faktorer, der spiller ind. Men typisk er én af følgende årsager involveret:


Frygten: Frygten for at fejle, for at satse, for ikke at slå til. Frygten for forskellige ting er den største bremseklods jeg oplever.


Mangel på viden: Ofte kan det at sidde med helt basale spørgsmål, uden en at spørge, være en stor udfordring. At mangle viden om både stort og småt, er både frustrerende og skubber til frygten i os.


Mangel på opbakning: Hvis venner, familie og det nære netværk ikke støtter og opmuntrer, men måske i værste fald modarbejder ens drøm. Ofte er det spørgsmål om kommunikation, at drømmen og visionen ikke er ordentligt formidlet og afstemt, med dem som man søger støtten fra.


Mangel på vilje: At ville en ting og VIRKELIGT VILLE DET, er to forskellige ting. Livet som selvstændig er ikke noget der kan gøres halvt; det er en livsstil. Jeg vil stærkt fraråde at man gør det af desperation.

Alle ovenstående er udfordringer, der sagtens kan afhjælpes eller løses. Tricket er at blive opmærksom på deres eksistens så tidligt som muligt. I de næste to indlæg vil jeg komme med nogen af de mere konkret råd, til hvordan du kan være med til at løse udfordringerne, inden de opstår.


Næste indlæg: "Din idé og hvordan du udvikler den"

 

 

At starte en virksomhed og blive selvstændig er kompliceret og svært i sig selv; det bliver ikke nemmere af at have et udgangspunkt, der hedder ledig.