Else Gammelgaard Madsen | Full Circle Image
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Karriere Else Gammelgaard Madsen | Full Circle Image Sådan styrker du dit professionelle image

Sådan styrker du dit professionelle image Populær

Skrevet af Else Gammelgaard Madsen | Full Circle Image     02. November 2016     5279  

trappeVigtigheden af at styrke sit professionelle image må ikke undervurderes. Måske ved du godt, hvad du står for, eller måske ved du det ikke. Selv når du er helt bevidst om dit personlige image og dine værdier, kan det være svært at kommunikere det til omverdenen på en virkningsfuld måde.

Dette indlæg har til formål at tage noget af "mystikken" ud af dette kritiske område.


Hvad er "personlig branding" eller " image management"?

Det er let at forveksle Image Management med en make-over, farve og stilanalyse, en ny frisure eller nyt tøj. Personlig branding og Image Management er mere end det og indebærer en løbende evaluering og bedre udnyttelse af personlige ressourcer. Det handler om at skabe en klar profil af dig selv, og være i stand til at videregive det til andre, på en måde som gør, at de får et klart og konsekvent indtryk af dit autentiske jeg.


Du får kun 7 sekunder, vær sikker på, at de tæller!

Studier viser, at vi danner vores første indtryk af en person indenfor 7 sekunder og, at det første indtryk dvæler hos os længe. Det betyder, at før du får en chance for at præsentere dig selv, for eksempel for en ny mulig arbejdsgiver, en ny chef eller en ny kunde, har personen allerede skabt et billede af, hvem du er ud fra, hvordan du ser ud.

 

Udseende har stor betydning for, hvordan andre opfatter:

  • Personlighed
  • Værdier
  • Finansiel status
  • Myndighed
  • Troværdighed
  • Intelligens
  • Egnethed til job eller til forfremmelse


Derfor er det vigtigt at styrke sit image fordi alle gør antagelser og vurderinger der er baseret på meget begrænsede oplysninger. Det image du viser verden, skal have basis i din indre identitet, og dit indre og ydre må være synkroniseret med hinanden.

Når dit image stemmer overens med din indre identitet, vil du fremstå som autentisk. Hvis der er en konflikt mellem dit indre og dit ydre image, kan andre mennesker ofte ubevidst føle, at du skjuler noget eller ikke viser dit autentiske jeg.

Alle kan skabe et mere positivt Image og et vindende brand. Alle kan udvikle en professionel tilstedeværelse. Dit image (dit brand), skal dog være i overensstemmelse med hvem du virkelig er som menneske og baseret på den bedst mulige udgave af dig.

 

Artiklen fortsætter efter billedet

Sdan styrker du dit professionelle image

 

Dit Image + din identitet = dit brand

Det er ikke kun mennesker der har fordele af et skabe er stærkt personligt brand. Virksomheder har også fordele af at uddanne deres medarbejdere i effektivt image management. Hvorfor? Fordi virksomhedens medarbejdere er virksomhedens stærkeste ambassadører for virksomhedens vision.

 

  • Medarbejderne repræsenter virksomheden ud ad til. Jo stærkere det personlige brand er jo stærkere er opfattelsen af virksomheden i markedet.
  • Mennesker interagerer og køber af mennesker, ikke af virksomheder. Bag enhver forretnings-succes står kraftfulde individuelle personligheder.


I mit arbejde, som coach og image management konsulent, har jeg erfaret, at der er et fælles mønster, som gør sig gældende når det personlige image skal skabes.


1. Kend dig selv

  • Find frem til hvem du virkelig er.
  • Hvad er dine styrker og nøgle aktiver?
  • Hvilken erfaring og ekspertise har du?
  • Hvilke værdier er vigtige for dig?
  • Viser dit udseende, attitude og adfærd tydeligt hvem du er?

 

2. Kend din læring

  • Definer, hvad du ønsker og hvor du gerne vil hen.
  • Hvad trives du med?
  • Hvad er din vision?
  • Hvilke mål vil bringe dig tættere på målet?

 

3. Kend dit netværk

  • Find frem til hvem du kender og hvem du med fordel kan netværke med.
  • Hvem er det du omgås, hvor ofte og indenfor hvilke områder?
  • Hvem kontakter du og med hvilket budskab?


Personlig Image Management model

Dette diagram viser en enkel model for, hvordan du kan skabe dit personlige image.

 

Sdan styrker du dit profesionelle image 

 

En lille forklaring til hvert område

Kend dig selv

Dette område besvarer det væsentlige spørgsmål. "Hvilke aktiver har jeg"? I mit arbejde bruger jeg Insights Discovery Profilen som værktøj, andre værktøjer kan anvendes. Coaching kan også benyttes for at identificere kerneværdier og egenskaber. CV og karriere historik kan bruges til at identificere personlig ekspertise og erfaringer.


Kend din læring

Her er der fokus på, hvad der differentierer dig fra personer med tilsvarende egenskaber og erfaringer. Det handler om at identificere en overbevisende, unik og personlig vision og en handlingsplan for at nå målet. Coaching kan hjælpe med at finde frem til, hvad der gør dig unik. Hvad er det der gør, at din personlige vision og plan får dig til virkelig at skille dig ud? Føler du dig selvsikker og passioneret når du fortæller andre om din vision og plan? Hvor autentisk føles det?


Kend dit netværk

Hvordan, formidler du dit image, identitet og brand? Her er dit netværk vigtigt. Det første skridt er at "brainstorme" alle i dit netværk. Hvem kender du som kan hjælpe dig med at realisere drømmen, komme med viden og inspiration, er kreativ og kan opmuntre undervejs. Personer som kan lide dig, tror på dig og som kan være en reference og give dig støtte og support undervejs.

Her er image management vigtigt. Husk på de første 7 sekunder og vær sikker på at de virkelig tæller. Attitude, adfærd, udseende og kropssprog spiller en stor rolle. Ligesom inden for de andre områder, kan coaching være en stor hjælp. Nøglen til at komme i mål på dette område er hele tiden at øve sig. Jeg kan anbefale alle, med interesse for kropssprog og kommunikation, at se Ted Talk med Amy Cuddy – "Your bodylanguage shapes who you are"

 

Dit personlige image påvirker andres adfærd f.eks. i forhold til:

  • Tillid til dig som person
  • Løn eller honorar for udført arbejde
  • Ansættelse eller køb af dit produkt

 

Det vil ofte tage mange måneder at tilpasse det indre med det ydre image. Efterhånden som du bevæger dig op af karrierestigen bliver konceptet om image synkronisering mere og mere vigtigt.

 

Dit image er dit synlige visitkort

Du kan ikke gemme det væk i lommen. Det er det første folk ser, og det sidste de glemmer.

 

 

 

Vigtigheden af at styrke sit professionelle image må ikke undervurderes. Læs her hvordan du styrker dit.