'Den der lever stille, lever godt', sagde min afdøde mand altid.
Og jeg er ikke utilbøjelig til andet end at give ham ret.
For: De fleste af os er nok klar over, at vi lever i en verden, hvor selveksponering er dét, det handler om – hvor ethvert 'like' på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn – tilsyneladende – styrker vores selvtillid og – måske – vores selvværd.
'Personlig branding' er en af tidens helt store ord. Uden 'personlig branding' går det ikke – så 'før dig frem og lad dig se' er den bagvedliggende parole.
Eksperter i personlig branding brander sig selv på alle sociale medier – især på LinkedIn og opfordrer os til at sende videoCVer, grafisk faciliterede CV, billeder, der viser personen bag billedet eller andre kreative indslag, når vi søger job. Vi skal skille os ud – vise vi er anderledes end mængden og på den måde komme ud over rampen og først i køen til.....det vi nu skal være først i køen til.
Men – og her tror jeg, at jeg taler for mange:
Kan jeg ikke bare få lov til at være mig selv?
En af mine fantastiske netværksforbindelser – en headhunter – HAR forsøgt at lave et videoCV med mig: Det duer IKKE – jeg er ligeså stiv som et bræt foran et kamera – og ved ikke hvordan jeg skal opføre mig naturligt (måske det hænger sammen med, at jeg HADER at blive fotograferet). Jeg HAR været til workshop i grafisk facilitering. Det duer heller ikke: Jeg kan ikke tegne – ikke en gang hvis jeg har eksempler at støtte mig til – og dét dér med personen bag billedet: Jeg er meget privat – så først når jeg kender mine netværksforbindelser/kolleger/alle andre lidt bedre, får de at vide, hvem jeg egentlig er.
Så: Kan jeg ikke bare få lov til at være mig selv? Jeg behøver ikke den personlige eksponering, som jeg dagligt ser mange udleve (næsten i en grad, så man er ved at blive dårlig over dét, man kan kalde 'the joy of repetition' – eller hvad?).
Artiklen fortsætter efter billedet
Os, der gerne vil være os selv: Taber vi noget ved det? Ender vi altid bagest i køen til det rigtige job, den rigtige kæreste, det rigtige tilbud på kurset i 'at føre sig frem'? Næh – det gør vi ikke – og i bund og grund tror jeg ikke vores indgangsvinkel til at få, det vi skal have, er så meget anderledes end den indgangsvinkel, som de personlige brandere bruger – vi springer bare leddet med offentlig eksponering over.
Sidder du nu og tænker: 'Jamen, Pia, du optræder jo både hid og did på kommentarer på LinkedIn – og af og til skriver du en artikel eller to til Jobfisk'.
Ja, det er rigtigt – det gør jeg. Men når jeg kommenterer på oplæg på LinkedIn håber jeg, at jeg sætter lidt tanker i gang hos mennesker – og når jeg skriver en artikel for Jobfisk, er det med samme mål: Jeg brænder for – forhåbentlig – at kunne hjælpe - eller sætter tanker i gang hos – mennesker. Det kan man meget vel kalde personlig branding – men det med, at slå daglig oplæg op, vifte med flagene og skrige 'se mig – se mig – se mig' – ja, det er ikke noget vi gør – os, der gerne vil have lov til at være os selv – for vi har ikke behov for eksponering og 'personlig branding'
Personligt sætter jeg meget pris på at have et stort netværk – hvilket jeg har – og vil gerne slå på tromme for, at vi hjælper hinanden meget mere – men:
Er det i orden, at jeg bare er mig selv?
Måske du også bare vil være dig selv -eller synes du, at du kun er noget, hvis du brander dig selv, og henter 'likes' på de sociale medier?
Husk at smile
PIA
Det er helt okay at du bare er dig selv, men du skal stadig kunne vise din personlighed i en jobansøgning - Læs mere her