I mit forrige indlæg var jeg inde på, hvor tydeligt det er, at der – så småt – er ved at komme gang i de danske arbejdshjul igen. Mange faggrupper – især håndværkere og økonomifolk – oplever stor efterspørgsel på deres arbejdskraft. Og hvor er det GODT! Det betyder, at hjulene for andre faggrupper langsomt starter op.
Samtidig er det vel heller ingen hemmelighed, at det dælme har været hårdt at være ledig de seneste år. Der har været mange om buddet – og det har været (og er stadigvæk) svært at brænde igennem med en ansøgning. Samtidig har paradigmet for skrivning af ansøgninger og CVer ændret sig – så meget endda, at der efterhånden er flere regler for hvordan, de skal skrives, end der er love i Danmark. Enhver 'jobekspert' med respekt (eller manglende respekt?) for sig selv, har jo en mening om, hvordan den kage skal skæres.
SUK! Personligt bliver jeg rigtig træt af 'jobeksperter' der føler sig berettigede til at kalde sig 'jobeksperter' og forsøge at trække profit af andre menneskers kriser – men det er en helt anden historie.
Nå – men:
For at være beskæftiget, have en hverdag, vedligeholde kompetencer og tjene sine egne penge, kender jeg rigtig mange, der valgte at arbejde i projektansættelser eller vikariater under krisen, i stedet for ledighed.
Derfor er der også rigtig mange – inklusive mig selv – der nu har et CV, der viser en del ansættelsesforhold over de seneste 4 – 6 år.
Og det er så her vi har balladen: Rigtig mange arbejdsgivere kan slet ikke forstå det set-up: Ordene projektansættelse og vikariat er tilsyneladende fremmedord for HR-medarbejdere.
Artiklen fortsætter efter billedet
Som ansøger ryger du derfor i 'duer-ikke-bunken', fordi du bliver betragtet som en ustabil og useriøs medarbejder, der ikke er i stand til at beholde et job. Det er ikke værd at bruge tid på at kalde dig til samtale – på trods af, at du besidder samtlige af de kvalifikationer – og flere til – der skal til, for at udfylde jobbet. Skulle du blive indkaldt til samtale, skal du være forberedt på, at din potentielt kommende arbejdsplads vil bruge rigtig meget tid på at spørge ind til, hvorfor du ikke har formået at blive fastansat i nogle af de stillinger, du har haft. Og hvorfor du i øvrigt har haft så mange stillinger indenfor en relativt kort periode!
DUH! Hvor er det træls!
Jeg vil vove en påstand, der meget vel kan give mig en øretæve – men 'here we go':
Det er ikke DIG, der har haft alle projektansættelserne og vikariater, der er noget i vejen med. Du har vist initiativ – du har ønsket at arbejde – du har tjent dine egne penge – og – IKKE MINDST – har du lært en masse, stiftet bekendtskab med forskellige brancher og kan nu tilpasse dig forskellige miljøer meget bedre. TILLYKKE MED DET!
Til gengæld KAN der være noget galt med arbejdsgiverne (hvilket er sagt med en masse kærlighed i stemmen). I er simpelthen nødt til at finde ud af at: Projektansættelser og vikariater er FREMTIDEN! 25- og 40års jubilæer er fortid. Alle fremtidsforskere peger på, at fremtidens arbejdsmarked vil være tilpasset de opgaver, der er for hånden, lige her og nu – og derfor vil man ansætte og 'afsætte' medarbejdere, efter behov. Det kan være i projekter, hvor du har en langtidskontrakt med en udløbsdato – det kan være i vikariater, hvor det er nødvendig med en hjælpende hånd i spidsbelastnings- eller ferieperioder.
Så: (Virksomheds)ledere er nødt til at skifte deres paradigme og forstå, at selvom en ansøger har mange korttidsansættelser, er det – med stor sandsynlighed – alligevel en stabil medarbejder.
Sidst – men ikke mindst – skal vi se på de medarbejderprofiler, der skabes nu: De helt unge er skåret sådan, at de dels ikke finder sig i noget – videre til næste opgave, hvis forholdene er ulidelige – dels finder udfordring i udfordringer, som netop er at skifte job, når en spændende opgave er afsluttet. Så er de oppe af stolen og videre til næste spændende opgave (kodeordet her er: Spændende). Det gælder lige meget hvilken faggruppe vi taler om.
Men:
Kære arbejdstager: Hvordan kan vi formå at få arbejdsgiverne til at forstå, at en medarbejder med et CV, der har mange projektansættelser og vikariater rent faktisk er en gave?
Hvordan tydeliggør vi, at vi er seriøse omkring det job, vi søger?
Kære arbejdsgiver: Vil I ikke godt lære at forstå, at projektansættelser og vikariater er tegn på initiativ – ikke på ustabilitet.
For: Hvis der opnås en fælles forståelse kan der garanteret skabes en masse gode ansættelseskoalitioner – nu hvor der er masser af meget mere arbejde på trapperne.
Let's do it!
PIA
Hvad er din erfaring med kortere ansættelser?