Artikler om karriere
TILMELD NYHEDSBREV

Husker du egentlig at holde pause?

Husker du at holde pauser lilleSom det pligtopfyldende menneske du er, har du nok et lidt anstrengt forhold til pauser.

I erhvervslivet - faktisk i vores liv generelt - er ordet pause nemlig blevet et rigtig fy-ord. Pauser er lig med ineffektivitet, og er altså ikke noget man praler med, at man bare lige tager.

Så, hvordan forholder man sig egentlig til pauser, når man er blevet sådan én med farvekoordineret kalender, ansvar og jobtitel, der ikke ligefrem inviterer til systematiserede siesta'er?

Du har to muligheder, sådan groft sagt. Enten så gør du som mange andre: Du skipper pausen, fordi hvordan får du ellers din dag til at hænge sammen? Eller også hanker du op i dig selv og holder den pause, som du godt ved, at du har brug for.

 

Giv dig selv lov til at holde pauser

Pausen er nemlig essentiel. Pauser i løbet af din dag, pauser fra dit arbejde, ja pauser i dit liv. Holder du dem ikke - hvad enten det er frivilligt eller ufrivilligt - bevæger du dig med meget faste skridt mod en meget glat glidebane med stress som endestation.

Din hjerne har brug for et pusterum, hvor den kan processere alle de indtryk den har fået i løbet af dagen. Som et hvert andet arbejdende system, kan den også overophede, hvis den ikke får et rum uden indtryk, forstyrrelser og forpligtelser.

Du skal altså give dig selv lov til at holde pauser, for det er her, at du og din hjerne får fornyet energi til at restituere, mærke efter og nytænke.

Artiklen fortsætter efter billedet

Husker du at holde pauser  

 

Brug pausen som et værktøj til succes

Pausen har nemlig helt katalysator-agtige egenskaber, som vil hjælpe dig både på jobbet og i privatlivet. Og indfører du dem aktivt i løbet af din dag, vil du med sikkerhed opleve, at de faktisk kan fungere som et rigtig fint redskab til øget produktivitet og ja, ligefrem øget succes.

Når din hjerne får ro bliver den nemlig meget bedre til at løse opgaver - din tilgang til arbejdsopgaver bliver simpelthen mere effektiv og kreativ.

Faktisk kan pausernes effekt dokumenteres historisk. Den amerikanske forfatter, Alex Soojung-Kim Pang, har skrevet bogen "REST: Why You Get More Done When You Work Less", som kortlægger pausevanernes effekt hos nogle af vores tids mest anerkendte og kreative tænkere, forskere, forfattere og politikere.

Vidste du f.eks., at Winston Churchill sov til middag under 2. Verdenskrig, mens Bill Gates ofte bruger en helt uge alene.

Ved at tage deres pauser seriøst har de to - samt bogens andre figuranter - kunne vedholde energien, nytænke og øge deres kreativitet og præstere langt, langt bedre. Deres resultater taler i hvert fald deres eget, meget tydelige sprog.

Herunder finder du 10 bud omkring pausen. De tager alle afsæt i Soojung-Kim Pang's dokumentation af, hvordan bogens ikoner har arbejdet med pausen. Disse 10 ud er altså din vej til nemt at indføre pausen i din hverdag. Husk det nu!

Jobfisk.dk-infografik - pauser

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med finduddannelse.dk.

Finduddannelse.dk er, som del af Educations Media Group, en søgemaskine for kompetenceudvikling og videreuddannelse. Vi henvender os til virksomheders HR-ansvarlige og privatpersoner i erhvervslivet, og har siden vores lancering i 2008 guidet flere tusinde af danskere til deres næste uddannelse.

Educations Media Group er en multinational organisation med markedsførende søgemaskiner for kompetenceudvikling, videreuddannelse og uddannelse i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og USA. Som organisation hjælper vi alle med at finde den helt rigtige uddannelse for dem.

 

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


I erhvervslivet - faktisk i vores liv generelt - er ordet pause nemlig blevet et rigtig fy-ord. Så, hvordan forholder man sig egentlig til pauser, når man er blevet sådan én ansvar og jobtitel, der ikke ligefrem inviterer til systematiserede siesta'er?