Artikler om karriere
TILMELD NYHEDSBREV

Hvorfor går DU på arbejde?

Hvorfor gr du p arbejde- 1 lilleHvorfor går du på arbejde? De fleste vil sikkert svare "fordi jeg får løn for det!" hvis de skulle skære helt ind til benet. I hvert fald vil de færrest arbejde, hvis ikke de fik løn for det. Der skal mad på bordet, og vi skal forsørge både os selv og vores familie. Men mon ikke der er andre grunde til at vi går på arbejde? Det bør der i hvert fald være.

Når vi vågner om morgenen, er det jo ikke lønnen, der giver os lysten til at tage på arbejde. Den har ingen betydning for den glæde vi har ved arbejdet, men er lønnen urimelig lav kan det alligevel føre til manglende motivation. I de tilfælde kan det godt være, at en lønforhøjelse giver en kortvarig anerkendelse og følelse af glæden, men den forsvinder ret hurtigt.

 

Find mening i dit arbejde selv, eller få hjælp af chefen

Glæden ved at arbejde handler i bund og grund om at kunne se sit eget arbejde give mening og spille sammen med virksomhedens arbejde og formål.

Uanset hvilken branche man arbejder i, kan det for nogle være svært at finde mening med arbejdet. Man tager uengageret afsted om morgen, og kommer tilsvarende uengageret hjem om eftermiddagen. Man mangler udfordring på arbejdet, og er i tvivl om man er det rigtige sted. Når man for ofte kommer hjem fra arbejde, uden at føle man er blevet udfordret eller har bidraget med noget, vil mange miste glæden ved at arbejde.

Hvis du syntes det er svært at finde meningen med jobbet, skal du ikke fortvivle, for det er ikke dit ansvar alene. Din arbejdsgiver skal også bidrage.

Hvis det udelukkende er vores eget ansvar risikerer vi at stresse os selv i en evig urimelig og aldrig forløst jagt på meningen med at arbejde. Derfor er det også arbejdsgivers ansvar at skabe arbejdsglæde. Det kan arbejdsgiveren f.eks. gøre ved at tydeliggøre, hvordan det arbejde du udfører, er betydningsfuldt.

 Artiklen fortsætter efter billedet 

Hvorfor gr du p arbejde- 1

Pas på dig selv, hvis du hader dit arbejde

Faglige udfordringer, ansvar, indflydelse og selvstændighed i jobbet giver arbejdsglæde. Og indimellem skal vi komme hjem efter arbejde med armene op og hovedet og sige "Yes! Jeg opnåede noget. Det var en udfordring, men jeg klarede det!". Men vi skal heller ikke være der hele tiden, så bliver vi stresset. Selvom vi ved, hvad der giver arbejdsglæde skal vi passe på ikke konstant at jagte alle ting på en gang. For der er en risiko for, at det aldrig lykkedes, eller at vi aldrig bliver helt tilfredse med vores arbejde.

Uanset om det er manglen på udfordringer, manglen på motivation, travlhed, eller uro på arbejdspladsen, der giver et dårligt arbejdsmiljø, så husk at passe på dig selv. Sig fra og følg dine drømme. Mærk efter hvad du har behov for, så du kan bevare glæden ved at arbejde og ikke mindst helbredet.

Det kan have store konsekvenser, hvis du direkte hader dit arbejde. Folk, der ikke kan fordrage deres arbejde, har nemlig langt større risiko for at blive alvorligt syge med fx depression, stress, hjertekarsygdomme, og diabetes.

 

5 gode råd til dig som leder efter arbejdsglæden

  1. Skriv arbejdsdagbog – I 5 – 6 uger skal du skrive dagbog over, hvad du har lavet den enkelte dag. Kunne du lide opgaver? Motiverede de dig? Var de udfordrende? Fik du tilegnet dig nye kompetencer?
  2. Hvad gjorde dig glad? – find ud af, hvilke opgaver, der gav dig arbejdsglæde. Giv f.eks. hver opgave et antal smileys.
  3. Hvad giver flest smileys? - Hvad kendetegner de opgaver du gav flest smileys? Hvordan udviklede du dig? Hvilke kompetencer brugte du?
  4. Hvad gav ikke så mange smileys? – Er det rutineopgaver? Manglede du mening? Eller har du det svært med dine kollegaer?
  5. Kan du finde meningen et sted? Når du ved hvad der kendetegner de gode opgaver, ved du også hvor du skal finde arbejdsglæden. Måske kan du få flere af de gode opgaver i dit job, eller måske skal rammerne ændres? Måske skal du lede efter et andet arbejde? Eller måske skal du sige pyt af og til. Og acceptere at der vil være perioder, hvor det er svært at finde arbejdsglæde.

 

 

Læs mere i bloggen "Hvad er meningen med dit arbejde" af Gæsteblogger Ulrik Skovgaard 

Eller "Work Life Balance eller trivsel? - hvad er vigtigst?" af Dorte Peary og få flere gode råd til at finde arbejdsglæden igen.

 

 

Kilder: https://universe.ida.dk/artikel/hvorfor-gaar-du-paa-arbejde-fem-gode-raad-til-at-give-jobbet-mening-34293/

 

 

Hvorfor går du på arbejde? De fleste vil sikkert svare 'fordi jeg får løn for det!' hvis de skulle skære helt ind til benet. I hvert fald vil de færrest arbejde, hvis ikke de fik løn for det. Der skal mad på bordet, og vi skal forsørge både os selv og vores familie. Men mon ikke der er andre grunde til at vi går på arbejde? Det bør der i hvert fald være.