Arbejdslivet
TILMELD NYHEDSBREV

betagenerationen Y

Er du online 24-7? Er du dagligt på facebook? Vælger du studie og job, efter hvad du har lyst til, og ikke efter hvad dine forældre rådede dig til. Så er du helt sikkert en del af generation Y. Læs her, hvad det indebærer.

 
moment_februar_09_lille.jpgTeknologi og virtuel virkelighed er en lige så naturlig del af hverdagen i dag, som skrivemaskiner og hulkort var det i halvfjerdserne. I hvert fald hvis du er under tredive og dermed inkluderet i det, der bliver betegnet som generation Y. Forskere og konsulentbureauer har ikke været sene til at kalde generationen for innovativ og engageret, men også krævende og forkælet. Moment har spurgt nutidsarkæologen og generation Y-kenderen Mads Thimmer om kendetegnene ved generationen og hørt de to Y'er Carsten Stege Rasmussen og Line Mikkelsen på 27 år, om de kan identificere sig med dem.

Arbejdstid i fritiden

I Århus arbejder Mads Thimmer i rådgivningsvirksomheden InnovationLab. Han kalder sig selv for nutidsarkæolog og lever af at rådgive virksomheder om ny teknologi og nye medarbejdere. Han giver dog ikke meget for de konsulentbureauer, der ser generation Y som krævende og forkælede person-er.

"Generation Y er først og fremmest præget af et ekstremt engagement", siger han og speedsnakker om, hvorfor begrebet work-life balance ikke længere er aktuelt.
"For de fleste unge giver det ikke længere mening at skelne mellem arbejdstid og fritid. Hvis en chef beder dig om at lukke for din facebook, twitter eller messenger, mens du arbejder, vil det for de fleste virke som en fuldstændig uforståelig forulempelse. For dem, der voksede op i 1990'ene, er sociale medier og arbejde ikke to modstridende ting."

På reklamebureauet Simpatico hvor Line arbejder som projektleder, kan hun godt nikke genkendende til meget af det, Mads Thimmer siger. Først er hun dog uenig i, at der ikke mere eksisterer en work-life balance, men da hun tænker nærmere over det...:
"Jeg tjekker min facebook mange gange hver dag. Mest derhjemme, men også et par gange på arbejdet, der er ikke så stor forskel", fortæller Line, der, hvis hun ikke lige har sin computer i nærhed-en, logger på fra sin iPhone.

Om dagen er hun optaget af sit arbejde, og her kan dagene sagtens blive lange, meget lange. I perioder arbejder hun gerne 80 timer om ugen og ser ikke ret mange andre mennesker end sine kolleger. Hun gør det ikke af nød, men af lyst.
"Jeg kan godt lide de her perioder, hvor det klør på, fordi det giver en gejst og et sammenhold på arbejdspladsen, når man er meget sammen. Så føles det helt afslappende at arbejde normal fuldtid bagefter."

For 30 år siden kæmpede den unge generation for retten til en arbejdsuge på maksimum 37 timer, men nu arbejder generation Y dobbelt så meget af ren lyst. Lyder det skræmmende? For Carsten, der læser Statskundskab i Århus, er udsigten til en 60 timers arbejdsuge bestemt ikke afskrækkende.

"Jeg ser ikke rigtig nogen grund til at skulle insistere på at gå hjem på et bestemt tidspunkt, hvis det, jeg laver, interesserer mig. Hvis jeg får lov til at lave det, jeg gerne vil, er der jo ingen grund til at stoppe, bare fordi klokken bliver fem", fortæller han, men pointerer dog, at 60 timer om ugen er meget, og at han vil vælge at arbejde mindre, hvis f.eks. familien forøges. 

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.