Arbejdslivet
TILMELD NYHEDSBREV

Nærvær halverede sygefraværet

 

Trivsel og sammenhold er det bedste udgangspunkt

"Og jo længere tid sådan en fraværskultur får lov at udvikle sig, des sværere bliver den at vende igen," siger Betty Pedersen.
På Omme Lift A/S var fraværsprocenten lige inden sommerferien nået ned på fire. Så målsætningen - tre % til nytår - er i høj grad indenfor rækkevidde.
"Men det er så også en virksomhed, der i forvejen gør meget for at styrke sammenholdet og arbejdsglæden," siger Betty Pedersen.
For eksempel var hele byen samlet her til fest og rundvisning i forsommeren, og inden sommerferien modtog hver medarbejder en feriepakke med blandt andet grilludstyr, forklæde, kød og vin til at forsøde de tre uger, hvor Omme Lift A/S hver sommer holder lukket.

En nærværende kultur er afgørende

"De fleste ledere ved jo egentlig godt, at det er sådan noget, der skal til. Det kan knibe med også at få det gjort, men her var kulturen i forvejen meget nærværende. Og det er alfa og omega, hvis du vil nedbringe sygefravær: Fokus på den enkelte medarbejders trivsel får effektiviteten og arbejdsglæden til at stige," fastslår hun.
"Men det er jo ikke sådan noget, man bare gør en gang for alle. Der skal følges op løbende. Også i de travle perioder. Om et halvt år er det nogle andre medarbejdere, der lige har brug for at blive hørt og få et lille skub i den rigtige retning. På mange måder er det enkelt og taknemmeligt at nedbringe sygefravær, men det er altså også en kamp, der skal vindes på den lange bane," påpeger Betty Pedersen.

 

omme_lift197x148.jpg

  
Den lille jyske virksomhed er vokset eksplosivt indenfor de seneste år. 30 % om året. Men sygefraværet galopperede med deropad....

mande_arbejdsplads197x_148.jpg

 
På arbejdspladser med mange mænd som Omme Lift A/S går medarbejderne gerne ekstra stille med deres personlige problemer. Men man skal ikke være bange for at sætte ord på, lyder en erfaring fra det sydjyske. 

 

Gode råd fra Omme Lift A/S og Jobcare:

Tro på det. Sygefravær KAN faktisk nedbringes med en række sidegevinster. Blandt andet stiger effektiviteten. Men der er typisk mange skeptikere, der skal overbevises først.

Gør sygefraværet til et fælles projekt. Tag medarbejderrepræsentanter med på råd, når fraværspolitikken skal udformes - eller evt. hele staben.

Formulér en klar og tydelig fraværspolitik. Hvor meget fravær skal der til, før man bliver kaldt til sundhedssamtale? Hvor højt må sygefraværet være? Sørg for at alle kender reglerne.

Gør det let for den enkelte medarbejder at læsse af - få luft for problemer. Et korps af 'kontaktpersoner', menige kolleger med tavshedspligt, er en god idé.

Drop anklager og løftede pegefingre ved fraværssamtalerne. Små skub i den rigtige retning er fint, men mødet handler om at finde løsninger - ikke om at opdrage voksne mennesker.

Et lavt sygefravær kræver en synlig nærværende ledelse. På Omme Lift A/S har lederne i forbindelse med 'aktiv omhu' været gennemgået et coachingforløb.

Sæt ord på. Vær ikke bange for 'utidig indblanding' eller at 'rode op i noget'. Tavshed gør tit ondt værre og mange ting løser sig, når man taler om dem.

Undgå ventetider. Få tvivl og misforståelser afklaret hurtigst muligt - allerhelst ved at inviterer læger, sagsbehandlere og andre udefra med til fraværssamtalen. Problemerne vokser bare, hvis man skal gå og vente på svar fra den ene eller anden instans.

Skab større ansvarlighed i organisationen ved at styrke sammenholdet og arbejdsglæden.

Hold fast. Når fraværsprocenten er bragt ned skal tiltagene fortsætte. Også i travle perioder.

 

'Omme' eller 'Omme Lift A/S' blev en produktionsvirksomhed i 1947, da brødrene Frode og Kristian Lorentsen overtog den smedje, deres far etablererede i 1906. Omme Lift er i dag en af verdens førende producenter af trailere og larvefodslifter til bygge- og anlægsarbejde mv.
89 pct. af produktionen går til eksport.

 

Af: journalist Karin Svennevig Hyldig

Artiklen er bragt i samarbejde med På Jobbet

Vækst og fremgang kan give smitsomme pjækkedage i uønsket sidegevinst, mens individuel omsorg og interesse i hverdagen gør medarbejderne sundere. Det viser erfaringer fra Sønder Omme. Læs artiklen på Jobfisk.dk