Arbejdslivet
TILMELD NYHEDSBREV

Danmark er i superligaen for brug af hjemmearbejdspladser

Store danske virksomheder og deres medarbejdere er helt top i EU, hvad angår muligheden for at arbejde hjemmefra og samtidig have elektronisk adgang til arbejdspladsen.

I dag er der stort set ikke nogle begrænsninger for, hvem der kan arbejde hjemmefra. Så i princippet kan medarbejderen arbejde i sommerhuset, sent om aftenen, eller når barnet har sin første sygedag.

Helt i top

En ny undersøgelse fra Eurostat viser, at 95 % af de store danske virksomheder tilbyder medarbejderne hjemmearbejdspladser, og det placerer Danmark i den absolutte top foran store IT-nationer som Norge og Sverige.
For de mellemstore virksomheder drejer det sig om 81 % der tilbyder deres ansatte hjemmearbejdspladser, og for de små drejer det sig om 46 %, hvilket også er i top sammenlignet med de øvrige lande i undersøgelsen.
Hvis man sammenligner tallene med Sverige så er de fordelt med henholdsvis 59 % på de mellemstore og 43 % for de små.

Men situationen ser anderledes ud når man taler det offentlige. Her er det kun 5,2 % af de ansatte, der er tilbydes muligheden for at arbejde hjemmefra og samtidig have elektronisk adgang til arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse fra Flintholm Global Telemarketing.

Miljø og hjemmearbejde

Udover de fordele som undersøgelser viser, at de ansatte oplever ved at arbejder hjemmefra såsom øget produktivitet, øget livskvalitet og mindre stress. Så har det en helt anden sidegevinst - nedbringelse af CO2-udledningen.

Hvis der gøres op med tankegangen om 9-17-jobs på kontoret, og der i stedet satses mere på hjemmearbejdspladser og dermed mindre pendling til og fra arbejde. Så ville det spille en stor rolle i klimabesparelserne.

Benzin besparelser

En undersøgelse foretaget for Telework Exchange viser, at 92 % af kontoransatte i den private og offentlige sektor i USA mener, at de er i stand til at udføre det meste af deres arbejde hjemmefra. Men det er imidlertid blot omkring 34 % som benytter sig af muligheden. Hvis de resterende kontorarbejdere arbejdede hjemme to dage om ugen, ville det i USA spare knap 37 milliarder liter benzin om året.
En række amerikanske arbejdspladser i blandt andet San Franciscos Silicon Valley, hvor benzinpriserne er blandt de højeste i USA, der opfordres en stor del af medarbejderne til at arbejde hjemmefra. Andre arbejdspladser tilbyder særlige busser, som samler medarbejderne op i forstæderne og fragter dem ind til kontorerne.

 

Få djøfer benytter sig af hjemmearbejde

Selvom langt de fleste djøfere har muligheden for at tage en hjemmearbejdsdag i ny og næ, er det de færreste, der gør brug af den.

Ifølge en undersøgelse, som DJØF har gennemført blandt godt 800 medlemmer under 40 år, har mere end 8 ud af 10 muligheden for at arbejde hjemme, mens langt over halvdelen sjældent eller aldrig benytter sig af den mulighed.

Blandt de djøfere, der trods alt klarer arbejdet hjemmefra engang imellem, er kvinderne ifølge tallene fra DJØFs undersøgelser i overtal.

Kilde: www.djoef.dk

 

Artiklen er bragt i samarbejde med På Jobbet

 

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.