Arbejdslivet
TILMELD NYHEDSBREV

Miljømanden folk elsker at hade

Han er blevet sammenlignet med Hitler og anklaget for videnskabelig uredelighed. Alligevel lader Bjørn Lomborg sig ikke stoppe - og det med den simple begrundelse, at det blot viser, hvor vigtigt det er, at der findes én som ham.

”I starten troede jeg, at jeg skulle være atomfysiker. Men da jeg var et år på studieophold i USA, blev jeg involveret i fredsbevægelsen, og så tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget ved verdens store problemer”, fortæller miljødebattøren Bjørn Lomborg.
Han beslutter sig for, at hvis han skal være med til at redde verden, skal han læse Statskundskab. Så ambitionerne bag at starte som studerende ved Aarhus Universitet dengang i slutningen af 80’erne rakte derfor langt udover både fredagsbar og læsepensum.
At sætte sig for at redde verden er et stort projekt, men dengang Bjørn Lomborg i 20-årsalderen satte sig det mål, havde han ikke nogen anelse om, at det naive ungdomsprojekt skulle komme til at betyde, at han ville blive én af Danmarks mest omtalte personligheder. Kendt for både at være hadet og elsket - og for altid at optræde i jeans og hvid T-shirt selv til formelle lejligheder.

Fra atomvåben til Greenpeace

Da Bjørn Lomborg satte startskuddet for sit projekt med at redde verden, var det dog ikke miljøet, CO2-udslip og smeltende indlandsis, der optog ham.
”Jeg har altid været bekymret og været medlem af Greenpeace, men jeg havde ikke tænkt, at det skulle være mit akademiske virke”, fortæller han. ”I virkeligheden startede jeg på Statskundskab, fordi jeg ville gøre noget ved atomkrig og alt sådan noget.”
Den faglige fokusering på miljøet begyndte i stedet for alvor, da han i 1994, efter at have taget en ph.d.-grad ved Københavns Universitet, begyndte at undervise på Aarhus Universitet.
”Min holdning er, at universitetet er lidt en pølsefabrik, hvor man hele tiden gennemgår det samme, så jeg kunne godt tænke mig at lave noget sjovt med mine studerende”, forklarer han.
”Jeg havde læst et interview med en amerikansk økonom, som påstod, at det bliver bedre med miljøet. Min holdning var, at det måtte være noget højreorienteret amerikansk pjat, så en af de ting, vi gjorde, var at gennemgå hans bog for at vise, hvor forkert det var.” 
Til hans store overraskelse viser en masse af bogens højreorienterede amerikanske pjat sig at være sandt, så han beslutter sig for at forfølge det.

Vredens sande tilstand

Udover en række kronikker udkom i 1998 første konkrete udfald af Bjørn Lomborgs forfølgelse i form af bogen ’Verdens sande tilstand’. Hovedtesen i bogen er, at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser om miljøet er overdrevne, og den påstand skulle vise sig at vække stor forargelse og vrede.
”Jeg ville nok selv have reageret på samme måde til at starte med og tænkt, at jeg måtte være helt gal på den”, fortæller han. ”Men det, der derimod var meget overraskende for mig, var, at folk ikke åbnede op for de argumenter, jeg havde.”
Endnu mere overraskende for ham skulle det vise sig, at den massive vrede, bogen vakte, ikke blot var en døgnflue. Derimod udvikler vreden sig til en debat, der fortsat tages op flere år efter udgivelsen.
”Jeg valgte en lidt kontroversiel titel ved at kalde den ’Verdens Sande Tilstand’, men jeg havde overhovedet ikke forudset sådan en reaktion”, siger han og fortsætter med et skævt smil. ”Jeg undrer mig også over, at der ikke er nogen, der er blevet tilsvarende sure over, at Al Gore kalder sin film ’En ubekvem sandhed’.”
Debatten ender i 2002 ud i en retssag, hvor Bjørn Lomborg bliver indklaget som videnskabelig uredelig. At det kom så vidt som til en retssag, er stadig et mysterium for ham.
”For mig at se var det en ekstrem sag af mccarthyisme, hvor de stemte sig sammen til at dømme mig uden at have nogen videnskabelige argumenter”, fortæller han.
Selvom Bjørn Lomborg følte sig personligt forfulgt, er han sikker på, at retssagen også gav hans karriere et spark i den rigtige retning.
”Fordi de var så dumme, endte det jo rent faktisk med at være godt”, forklarer han. ”Ved at fremstå som totalt uden tøj på har de været med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der en person som mig.”
Retssagen ender med en frikendelse af Bjørn Lomborg, men han understreger, at det kun er i bagklogskabens bekvemme lys, han kan kigge tilbage på retssagen som en karriere-booster. I de år, den står på, er modstanden enormt stressfuld for ham.
”Jeg blev dybt deprimeret over, at folk i den grad kunne miste grebet. Havde vi levet i middelalderen, havde de stemt for, at jeg var heks, og at det var okay at drukne mig.”
På trods af heksesymbolikken vil han dog ikke gøre noget om, selvom han fik muligheden for det.
”Det er ikke mig, der kan gøre noget om, men jeg vil da håbe, at de ville gøre noget om – f.eks. holde op med at være så dumme.”

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.