Nyheder
TILMELD NYHEDSBREV

MOVENORTH.DK har job til højtuddannede

movenorthpic lilleFrederikshavn Kommune intensiverer tiltrækningen af arbejdskraft. Det foregår i kampagnen, MOVENORTH på Facebook, hvor en række film med lokale hovedpersoner skal gøre jobsøgende opmærksomme på virksomheder med job og karrieremuligheder - især for højtuddannede

I Frederikshavn kommune er efterspørgslen på arbejdskraft stor, og den bliver større dag for dag. Flere går på pension i disse år, og væksten i de fire vækstspor, Maritime, Turisme, Fødevarer og Energi, genererer flere arbejdspladser. Alene havneudvidelserne af henholdsvis Skagen og Frederikshavn Havn, og de dertil knyttede aktiviteter anslås at skabe yderligere 1000 nye job.

 

En side med job

Kampagnefilmenes hovedpersoner, Atif, Lene og Lars skal have nye kolleger og MOVENORTH.DK skal hjælpe arbejdskraften til at finde vej til Frederikshavn kommune. MOVENORTH.dk er en tilknyttet job-side, der præsenterer ledige job i kommunens virksomheder:

"Det er jo et langt sejt træk, det her med at synliggøre Frederikshavn Kommune og alle de potentielle karrieremuligheder virksomhederne i kommunen tilbyder højtuddannede. Det er et nåleøje for en virksomhed at finde en erfaren ingeniør, og blandt de nyuddannede er mulighederne større. Vi vil gerne have både de unge og de ældre i tale, fordi virksomhederne har job til alle med de rette kompetencer. Der er bud efter særligt højtuddannede, men med MOVENORTH.dk lægger vi – i samarbejde med virksomhederne - op til et langt sejt træk for at tiltrække arbejdskraft til Frederikshavn kommune. Samtidig vil vi gerne fortælle, at hvis du overvejer at flytte efter et drømmejob i denne her del af landet, så får du oven i købet det gode liv ved kysten med et rådighedsbeløb, der er dobbelt så stort, som fx i hovedstadsområdet. Og derudover byder vi ind med hjælp til partnerjob og netværk," siger Kåre Holdt Madsen, tiltrækningskoordinator, Frederikshavn Kommune.

Artiklen forsætter efter billedet 

movenorthpic

 

MOVENORTH: Du kan begynde med at sende dit CV

... så kan du jo tage stilling til senere, hvor du vil bo. Det vender vi lige tilbage til. Først skal du høre om alle de muligheder, du har for at få drømmejobbet i en virksomhed i Frederikshavn kommune. Vi har lavet en side med ledige job til højtuddannede – i første omgang rettet mod den teknisk- og maritime branche – men lad os nu ikke hænge os i detaljerne. Det handler i store træk om, at du skal gå ind på siden, den hedder MOVENORTH.dk, og så skal du uploade dit CV. Hvis dit nye job ikke allerede findes på siden, så er der alligevel mange muligheder. Her i Frederikshavn Kommune har vi et stort netværk, og der er altid nogen, der har brug for arbejdskraft. I sær af den specialiserede slags.

MOVENORTH.dk er en tiltrækningskampagne, der skal gøre højtuddannede opmærksomme på de karrieremuligheder, der findes i virksomheder i Frederikshavn kommune. De tilbyder job i internationale virksomheder, og dækker rigtig mange forskellige brancher. Derfor skal du ikke lade dig begrænse af det med det teknisk-maritime, de virksomheder mangler bare rigtig mange, så for at begynde ved begyndelsen... Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, og som sagt et stort virksomhedsnetværk, så der er også mulighed for at finde job til din eventuelle kone, mand, kæreste.

Og så vender vi tilbage til det med at MOVE NORTH. I Frederikshavn kommune kan du bo, hvor andre holder ferie. Du får havudsigt, unikke fritidsfaciliteter, fantastiske naboer og det hele for det halve. Til at hjælpe dig med det hele, har vi ansat Kåre. Han sover aldrig. Kåre Holdt Madsen er vores MOVENORTH.dk-agent, også kaldet tiltrækningskoordinator, og ham kan du ringe til, hvis du har spørgsmål. Om alt. Det er ham, der matcher CV ér med ledige stillinger, og finder drømmejob frem til potentielle kandidater. Det er også ham, der kan hjælpe dig med information om, hvor du kan bo bedst, hvor dine børn kan køre mountainbike, hvor de bedste havsvømmer-strande er, eller hvad du har på to-do-listen for øjeblikket. Vi kan tilbyde en hverdag med et rådighedsbeløb, der er dobbelt så stort som, hvis du fx havde tilsvarende job og bosatte dig i hovedstadsområdet. Vi siger det bare. Og vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

 

Se mere på https://www.facebook.com/movenorth.dk og https://movenorth.dk/ 

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Kåre Holdt Madsen, tiltrækningskoordinator Frederikshavn Kommune, +45 2114 6506

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


Frederikshavn Kommune intensiverer tiltrækningen af arbejdskraft. Det foregår i kampagnen, MOVENORTH på Facebook, hvor en række film med lokale hovedpersoner skal gøre jobsøgende opmærksomme på virksomheder med job og karrieremuligheder - især for højtuddannede

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv