Nyheder
TILMELD NYHEDSBREV

Ny App udfordrer jobmarkedet

Ny App lille...lancerer Video-præsentation og One-Click Apply direkte fra brugernes Smartphones.

Den teknologiske udvikling indenfor jobsøgning har ligget relativt stille siden slut 90erne. Det har skabt et marked med næsten ingen konkurrence på pris, funktionalitet og service. Nu vil en ny gratis app fra SMARTJOBS Aps udfordre markedet.

Teamet bag den nye virksomhed SMARTJOBS ApS har gennem længere tid arbejdet på at kunne præsentere fremtidens jobannonce-platform. En platform, der gør op med den klassiske måde at annoncere og søge job på. Ved at tilbyde en App, som gør jobsøgningen mulig "on the go" og er tilgængelig 24/7. Virksomheden håber, at ramme målgruppen via deres forlængede arm smartphonen, da den allerede er målgruppens foretrukken hjælpemiddel til at finde alt fra en rejse, en ny kæreste -til at bestille en pizza. Og altså nu også til at søge efter deres nye job.

Den nye app henvender sig primært til 80 og 90-er årgangen; de digitale indfødte, som har en helt anden digital adfærd, end deres forældre. App'en lancerer features som One-Clik Apply, som afskaffer de langsommelige jobansøgninger, og indbygget video-præsentation af såvel medarbejder som virksomhed. En feature som vil minimere behovet for jobsamtaler. Og en feature som taler til Selfie/Youtube generationen. Hertil kommer direkte kontakt via Chatfunktion. "Med den nye App lander arbejdsgiveren direkte i lommen på deres potentielle medarbejdere " udtaler Emil Sørensen, som er Marketingchef i firmaet.

 

Artiklen fortsætter efter billedet 

 Ny App

 

Vil udfordre konkurrenterne 

App'en, som kan downloades gratis på Apple og Google fra 1. april, vil udfordre de eksisterende konkurrenter på markedet. Bl.a. med en aggressiv prissætning, hurtigere respons og interaktion mellem jobudbyder og jobsøger. "Annoncepriserne er ens, og konsolidering har ført til få meget store spillere, og et marked stort set uden reel konkurrence," siger Christian Reib, som er en del af teamet bag SmartJobs Aps.

Med Jobzonens lukning i december 2016, er der reelt kun 2 udbydere tilbage, plus en række mindre branche specialiserede jobs sites. Hertil Linkedin, som primært henvender sig til B2B målgruppen.

Det er endt med at den største spiller på marked, Jobindex, står med en andel på langt over 60%. Jobindex, den virksomhed, som for 20 år siden var først ude med en digital platform, trænger til at blive udfordret med lidt sund konkurrence, lyder argumentet fra SmartJobs Aps.

SMARTJOBS har som ambition at blive danskernes foretrukket job-medie. Og som via teknologi, lave priser, vil opsuge både jobannoncer fra det etablerede marked, og annoncering fra mindre og private kunder. I første omgang indenfor lettere jobs med høj udskiftning, som f.eks. jobs indenfor Salg, Detail, Restauration, og Kontor, men på sigt håber SmartJobs Aps at også at f.eks. IT/Tech branchen vil tage platformen til sig.

Til efteråret regner vi med at ekspandere og copy paste konceptet til resten af Skandinavien" slutter Christian Reib.

 

Læs mere om konceptet og download appen på www.smartjobs.dk.

 

 

 

Den teknologiske udvikling indenfor jobsøgning har ligget relativt stille siden slut 90erne. Det har skabt et marked med næsten ingen konkurrence på pris, funktionalitet og service. Nu vil en ny gratis app fra SMARTJOBS Aps udfordre markedet.

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv