Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.
Hvis flere virksomheder tog deres del af ansvaret ville færre danskere være ledige.
Det er overbevisningen hos Martin Christensen, iværksætter og ejer af Damatech. Martin har siden marts 2012 lånt et par ledige skriveborde ud til folk uden job. Med en forbavsende effekt.
Størstedelen af de ledige, der har benyttet sig af tilbudet er nu i job eller er blevet selvstændige, `jeg er meget overrasket over de gode resultater, der er kommet ud af det`siger Martin Christensen.
En af dem der har benyttet sig af Martin Christensen´s tilbud er Henrik Fensmark, der i små to måneder havde et skrivebord hos Damatech, som han brugte som det passede ham.
Henrik Fensmark nævner flere fordele ved at kunne låne et skrivebord.
´Man møder nye mennesker, som giver ny inspiration til jobsøgningen. Og møder man på et fast tidspunkt om morgenen som jeg gjorde, får man hurtigt fornemmelsen af, at det er ligesom at gå på arbejde. Det gjorde at der var struktur på jobsøgningen.`
Ud over struktur oplevede Henrik Fensmark også at få input til selve ansøgningen og CVét, linkedin profilen og et større netværk.
Og sidst men ikke mindst fik Henrik Fensmark sparring fra Martin Christensen i forbindelse med en jobsamtale.
Idag har Henrik Fensmark fået job i en stor industrikoncern.
Såvel beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, a-kasserne og jebcentre er enige om at netop kontakten til arbejdsmarkedet, er der der bringer de ledige hurtigt tilbage i job.
Martin Christensen har i den forbindelse en opfordring til nogle af de 300.000 andre danske virksomheder.
´Slip berøringsangsten, inviter en ledig eller flere ind i din virksomhed, giv ham/hende en kop kaffe og et hjørne og et skrivebord og se hvad er sker.
Vi er ca. 300.000 arbejdsgivere og hvis bare nogle få procent tager fat i en ledig vil mange få noget ud af det.`
Martin Christensen ser det som et fælles ansvar at gøre noget ved ledigheden i Danmark. Det er ikke kun op til politikerne og landes jobcentre. Jobsene ligger hos virksomhederne, så det vil være naturligt at gøre dem til en aktiv medspiller.
Pressemeddelelse fra Damatech
Se listen over andre virksomheder, der stiller et bord til rådighed for en ledig her...