Tonny Mikkelsen | Jobcentret Ikast-Brande kommune
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Tonny Mikkelsen - Jobcentret Ikast-Brande kommune At rykke tankegangen, fra aktivering til rekruttering i et Jobcenter!

At rykke tankegangen, fra aktivering til rekruttering i et Jobcenter! Populær

Skrevet af Tonny Mikkelsen     29. Juli 2012     5389  
Omdrejningspunktet på min blog vil være hvordan jeg tænker, at ledige jobsøgere og virksomheder kan bruge et jobcenter som professionel samarbejdspartner!

Det er min opfattelse, at der bliver brugt megen tid/kræfter/økonomi på at aktivere frem for at rekruttere. Det er min intention, at sprede tankegangen fra aktivering til rekruttering til samtlige jobcentre i Danmark. Jeg vil i senere indlæg fortælle om, hvordan jeg vil gøre det, og hvad jeg allerede har gjort.

Jeg vil også bruge bloggen til at beskrive de oplevelser jeg har i mit arbejde i et Jobcenter. Her vil jeg bl.a. komme med små historier i forbindelse med rekrutteringer til virksomheder og ikke mindst, hvordan ledige jobsøgere reagerer på vores rekrutteringsmodel.

Jeg vil nødigt "tærske" videre i emner, der allerede bliver belyst, derfor har jeg læst de forskellige indlæg igennem fra øvrige bloggere på Jobfisk.

Jeg fandt 2 bloggere Anja Olesen og Klaus Hansen som beskrev de udfordringer, de har haft ifm. aktivering/jobcenter. Disse 2 indlæg beskriver rigtig godt, de udfordringer jeg hører fra andre ledige i Danmark. Jeg deltager meget aktivt i forskellige netværksgrupper på Linkedin, bl.a. gruppen "Netværk hvor jobsøgende og arbejdsgivere mødes". Her er der mange der deler disse frustrationer.
Jeg tror på, at den model vi er ved at indføre i vores jobcenter kommer til at betyde, at der vil være væsentligt færre, der kommer til at opleve noget lignende.

Jeg vil i striben af indlæg beskrive hvilke tanker vi har i vores jobcenter, hvad vi allerede har gjort, og har planer om at gøre. En del af disse tanker er bl.a. udsprunget af de indlæg/diskussioner jeg har deltaget i på Linkedin, og jeg håber derfor også at du vil deltage her med gode indlæg og ideer, som kan inspirere mig yderligere til at gøre jobcentret til en professionel samarbejdspartner.