Thor Brønsvig
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Thor Brønsvig Status opdatering – 18. november 2009

Status opdatering – 18. november 2009 Populær

Skrevet af Thor Brønsvig     18. November 2009     4292  


Så har jeg igen lidt at fortælle fra livet som arbejdsløs, og jeg har også et par ting som jeg lige vil følge helt til dørs.

Fik ikke jobbet
Jeg skrev for et stykke tid siden blog indlægget ”til jobsamtale med lidt selvtillid”, som handlede om at min tjans hos krohns.dk har givet mig lidt selvtillid tilbage, og det mente jeg så havde forbedret min præstation til den samtale jeg havde været til.

Og jeg vil holde fast i at min præstation var en lille smugle bedre, men desværre var den ikke god nok. Jeg fik nemlig ikke jobbet. Hvorvidt det skyldes at jeg var oppe imod et bedre match til stillingen eller, at min præstation ikke var god nok det finder jeg nok aldrig ud af.

Endnu engang kontakt via hjemmesiden
Så skete det igen, at der var nogen der valgte at kontakte mig fordi de havde fundet min hjemmeside på internettet. Desværre var denne henvendelse lidt lige som den sidste, der var ikke noget job til mig lige nu og her. Men dem der kontaktede mig synes bestemt at vi skulle holde kontakten, og se om der kom et job som kunne passe godt til mig på et senere tidspunkt.

Selvom om der ikke er kommet job ud af at have en hjemmeside, så har det været rart, at der er nogen der har kontaktet mig fordi de synes det fandt noget der var interessant. Det giver lidt energi til, at arbejde videre med jobsøgningen.

Hvad betyder det
Det her er også en opfølgning på et af mine blog indlæg som havde titlen ”hvad betyder det?”. Det handlede om formuleringen i et par mails jeg havde fået som bekræftelse på at have modtaget min ansøgning. Teksten i de mails lød

”Vi bekræfter, at din ansøgning om stillingen xx er modtaget. Vi vil tage videre kontakt til dig, hvis det viser sig, at du skulle komme i betragtning til stillingen.”

Jeg skrev dengang om, at jeg havde lidt svært ved, at stille skarpt på hvad denne formulering betød. Sådan som jeg læser den nu, så vil jeg forstå den på den måde, at hvis man ikke bliver kaldt til samtale, så er bekræftelsen samtidigt et afsalg.

Men sådan forholder det sig imidlertid ikke. Det som de mener med teksten er tak for din ansøgning vi vender tilbage.

For fra begge steder fik jeg nemlig et afslag som man for fra de fleste steder.

Er krisen slut?
Forleden fik jeg en mail der godt nok overraskede mig lidt, jeg havde ikke regnet med at jeg skulle have en sådan mail, taget jobmarkedet i betragtning.

Jeg har sendt en ansøgning til et sted som har vendt tilbage hvor de forklarer, at de ikke mener at ansøgnings feltet er bredt nok, jeg har lidt svært ved lige at tyde hvad det betyder, men det er sådan set sagen uvedkommende, de har i hvert fald valgt at udsætte ansøgningsfristen.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde ventet at skulle modtage en sådan mail nu eller inden for de næste par år.

Men det kan jo kun betyde en ting, krisen er slut og virksomhederne har igen svært ved at finde arbejdskraft. :-)

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/Arbejde

 

Opdatering på min jobsøgning, plus et par løse ender jeg binder fast.