Thor Brønsvig
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Thor Brønsvig Burde virksomheder have en ombudsmand?

Burde virksomheder have en ombudsmand? Populær

Skrevet af Thor Brønsvig     27. Oktober 2009     5682  

For et stykke tid siden hørte jeg et podcast med Bill Simmons som er krummeskribent for ESPN (sports kanal i USA) og forfatter. I det podcast interviewede / snakkede han med ESPNs tidligere ombudsmand, om hvad deres ombudsmand eller i det her tilfælde kvinde egentlig lavede. Og den korte version var, at hun var ansat til at være seernes / kundernes kvinde hos ESPN. Samtidig kunne hun lige som "rigtige" ombudsmænd selv tage sager op, hvor hun mente at ESPN var gået over stregen i dækningen, af en historie.

Avisen New York Times har også en slags ombudsmand, som er ansat til at "holde journalisterne i ørerne" - men der kalder de ham public editor hvilket man på dansk ville kunne kalde læsernes redaktør.

 

Et eller andet sted kan man vel kalde en ombudsmand en bullshit detector eller common sense manager.

Og sådan nogle tror jeg er nogle rigtig gode mennesker at have. Jeg tror mange har en sådan person i deres liv, det kan være et familiemedlem eller en ven der fortæller en, hvis ens tanker eller ideer er blevet lidt for gode eller kreative.

De situationer hvor folk har brug for en ombudsmand er når man tænker for meget på den samme måde, hvilket folk inden for et specielt fagområde nemt kan komme til. I de situationer tror jeg det er sundt, hvis der kommer en udefra eller med en anden baggrund og sætter det hele lidt i perspektiv.

Ellers tror jeg nemt at folk kan grave sig ned i et lille hul et spadestik af gangen, og inden de for kigget op så står de i et dybt hul som kan være svært at komme op af uden andres hjælp.

Et par eksempler kunne være Blekingegadebanden der startede med at være småkriminelle men så skruede op for grovheden af deres kriminalitet, efterhånden som de blev mere hærdede. Et andet eksempel kunne være Stein Bagger der startede med belåning af en leasingkontrakt, og for at kunne betale afdragene blev han nød til at lave en til og så kørte bussen med fuld fart.

 

Alt det her fik mig til at tænke på en ting, hvorfor er der (næsten) ingen virksomheder der har en ombudsmand?

Hvis man spørger mig, er der en del der har brug for en.

Jeg er først og fremmest kommet til at tænke på, at nogle virksomheder godt kunne have brug for, at deres rekrutteringsprocesser blev kigget igennem. Når jeg er løbet ind i nogle dårlige oplevelser har jeg nogle gange haft lyst til, at fortælle virksomheden om dem. Men jeg har ladet være. For det første fordi de steder der ikke har styr på tingene nok ikke vil tage kritikken til sig, og forklare min utilfredshed med, at jeg bare er sur fordi jeg ikke har fået jobbet. Havde virksomheden haft en ombudsmand derimod ville jeg måske nok skyde en mail afsted fordi, at jeg ville regne med at blive taget nogenlunde seriøst.

 

Men jeg tror også en ombudsmand ville kunne bruges til mange andre ting i virksomheder.

Man kunne forstille sig at ombudsmanden gik ind i klagesager og gav sin mening til kende. Normalt vil en klageafdeling i en virksomhed jo behandle klager efter de juridiske retningslinjer der er beskrevet i relevante love og evt de garantier virksomheden selv har givet oven i.

Men bare fordi man som virksomhed handler efter de retningslinjer, sikre man sig jo ikke at man altid behandler kunderne retfærdigt.

Og de medarbejdere der sidder i sådan en afdeling varetager jo som oftest virksomhedens rettigheder og ikke altid virksomhedens interesser. Så derfor kunne det måske være sundt, at der en gang imellem kom en ind udefra, og sagde ahhh prøv lige at gå ud og træk noget frisk luft og så kig på det igen.

 

Et andet sted hvor en ombudsmand kunne bruges, kunne være hvis en medarbejder har brug for at få vendt nogle ting, med en der kender arbejdspladsen, men ikke føler at chefen er den bedste at gå til. Det kunne evt være problemer med chefen, eller det kunne være hvis medarbejderen var blevet syg.

Der er jo nogen chefer og virksomheder der kan håndtere disse situationer, men mange andre steder ved man ikke hvad man skal stille op. Lad os sige man er blevet syg, og man har brug for at snakke om det, så er chefen måske ikke den bedste at snakke med. For alt afhænger af sygdommen og konsekvenserne af den, så kan medarbejderen let komme til at sætte sig det sted hvor der ikke bliver delt alle de spændende opgaver ud og måske det sted hvor der først bliver delt fyreseddeler ud.

 

Min konklusion er, der er masser af steder man kan bruge sådan en ombudsmand.

 

Men er det ikke bare noget være hippiesluder og rundkredssnak, at oprette en kransekage figur ude i virksomhederne og så føler bestyrelsen at den har gjort noget godt?

Jo både og for hvis man ikke vil bruge sin ombudsmand fornuftigt så kan det selvfølelig være ligemeget.

Jeg synes ikke det er noget hippiesluder med sådan en ombudsmand, mange virksomheder har rent faktisk en slags ombudsmænd i dag, dog med meget specifikke opgaver nemlig – den interne revision. Uden at det skal blive alt for teknisk så er den interne revision i virksomheder ansat, af et revisionsudvalg som består af nogle bestyrelsesmedlemmer. Det vil sige at den interne revision ikke refererer til den adm. direktør men til bestyrelsen. Deres opgave er at kigge med fra sidelinjen i virksomheden og se at tingene kører som de skal, når det drejer sig om regnskaber, kontroller, procedure osv.

Selv om de i en eller anden forstand arbejder lidt ude på sidelinjen så har de adgang til hele virksomheden, lige som den eksterne revisor har.

 

Samme model kunne jeg forstille mig man brugte til en ombudsmand.

 

Det hele er selvfølgelig heller ikke bare godt. Der er selvfølgelig ulemper eller en risiko om man vil. Det kan selvfølgelig godt være farligt bare at slippe en løs, som er ansat til at sige noget, men som man heller ikke vil have siger for meget.

En anden ting der ville være uheldigt, ville være hvis man valgte at udvande sin virksomheds ombudsmands magt. Enten ved ikke at bruge vedkommende eller ved, at ombudsmanden havde været ansat så længe, så vedkommende fik sværere og sværere ved at holde sig så objektiv, som man nu kan som menneske. Det kan jo næsten kun blive sværere jo bedre man kommer til at kende virksomheden og dem der arbejder der.

 

Der er mange ting som jeg ikke har taget med i denne omgang enten fordi de var for tekniske og kedelige og andre fordi jeg ikke har tænkt over dem.

Men jeg tror, at hvis jeg en dag skulle have eller være bestyrelsesmedlem i en virksomhed ville jeg virkelig seriøst overveje, at ansætte en ombudsmand.

 

Links

Bill Simmons podcast med tidligere ESPN ombudsman, Le Anne Schreiber

Første del

Anden del

 

New York Times public editor


Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/Arbejde

Burde virksomheder have en ombudsmand?