Thor Brønsvig
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Thor Brønsvig Hvad betyder det?

Hvad betyder det? Populær

Skrevet af Thor Brønsvig     12. Oktober 2009     5460  

I sidste uge sende jeg nogle ansøgninger ud, og nu har jeg så modtaget bekræftelser. Der er et par ting der undre mig, og som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tyde, og som jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg synes om.

Her er ordlyden i de mails jeg modtog – jep du læste rigtigt. Præsis samme tekst i forskellige mails fra forskellige steder.

”Vi bekræfter, at din ansøgning om stillingen xx er modtaget. Vi vil tage videre kontakt til dig, hvis det viser sig, at du skulle komme i betragtning til stillingen.”

Det første jeg ikke rigtigt kan finde ud af er om det her er det sidste jeg høre fra virksomheden, hvis jeg ikke bliver inviteret til samtale. For hvis det forholder sig sådan, så synes jeg ikke den er helt fin i kanten. På den anden side har jeg forståelse for, at der fortiden kommer rigtig mange ansøgninger til de jobs der bliver slået op.

Men så alligevel, det der vel er mindst tidskrævende i en rekrutterings proces er vel, at indsamle email adresser og sende en mail med et afslag.

Hvis man skulle bruge den metode, at sende bekræftelse og potentielt afslag afsted i samme mail synes jeg, at man burde kommunikere det lidt mere klart. Noget i retning af

”hvis du ikke har hørt fra os inden for 2 uger (evt. dato), er du ikke kommet i betragtning til stillingen. Og vi takker hermed for din interesse.”

Den anden ting som jeg så godt kunne tænke mig afvide er, hvilken HR konsulent der har holdt kurser den seneste tid, og har fundet på denne tekst. Jeg synes i hvert fald det er lidt spændende, at præsis den samme tekst bliver sendt til mig fra to forskellige virksomheder.

Giv mig endelig en kommentar hvis du har noget at tilføje, eller kan få mig til at forstå det her bedre.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/Arbejde

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.