Suzann Rye | Stifter af SuperKandidaterne.dk
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Jobsøgning Suzann Rye | Stifter af SuperKandidaterne.dk At ringe eller ikke ringe på jobopslaget…?

At ringe eller ikke ringe på jobopslaget…? Populær

Skrevet af Suzann Rye | Stifter af SuperKandidaterne.dk     15. April 2015     15786  

Gode spørgsmål til chefen kan få din ansøgning øverst i bunken!

Det er altid en rigtig god idé at kontakte virksomheden, før du skriver sin ansøgning. I de fleste opslag gives der et tlf. nr. og navnet på en eller flere ansvarlige personer, som er er velkommen til at kontakte for yderligere information. Hvis der ligefrem opfordres til at du kan ringe, bør du absolut gøre det – de har selv opfordret til det!

Generelt er der nok ingen tvivl om at man ofte, i øjeblikket, "forstyrrer," den travle chef, når man ringer op, og det kan føles ubehageligt i den anden ende af røret. Men gør det alligevel. Mind dig selv om at du jo rent faktisk har noget supergodt at tilbyde, som virksomheden har brug for. Det er i sidste ende en ligeværdig udveksling, og jo mere du viser at du er seriøs og virkelig vil den udveksling, jo bedre.

Undersøgelser peger også på, at selvom et spontant opkald måske kan virke forstyrrende, så er det alligevel ofte de kandidater, der har taget sig tid til at ringe virksomheden op, og derved har vist ekstra og seriøs interesse, der havner øverst i bunken, når udvælgelsen går i gang. Mange ledere udtaler netop, at selvom en opringning kan bryde forstyrrende ind i en travl hverdag, så er alfa jo at finde den helt rigtige ansøger. Derfor kigger de ofte først iblandt dem, som har gjort sig den ekstra ulejlighed at ringe først og vise oprigtig interesse for virksomheden. De ved at du ikke bare søger, fordi du skal, men fordi du vil DEM.

 

Dit opkald til virksomheden har 3 formål:

 

  1. Ved at stille gode, interesserede spørgsmål, kan du få ekstra oplysninger om opgaver/fokus på opgaver, som giver dig mulighed for yderligere at fin-tune din ansøgning. Du får en bedre fornemmelse af virksomheden, tonen osv.
  2. Du får mulighed for at indlede en dialog, som kan være med til at skabe kemi fra starten, og derved give dig et forspring ved at de måske genkender dit navn i bunken, og husker dig som en seriøs ansøger med relevante spørgsmål, der er interesseret i virksomheden og jobbet, som gerne vil DEM – og som gerne vil gøre en ekstra indsats for at komme i betragtning og levere det, virksomheden har brug for.
    Igen; det kan godt være at man i udgangspunktet føler, at det kan være til irritation for virksomheden, når man ringer. Der må du minde dig selv om:
    A. De har (måske) selv inviteret til det
    B. Du ringer, fordi du reelt har et godt tilbud til dem, og gerne vil tilrette dit tilbud efter deres behov – meget attraktivt.

Du kan, i din ansøgning, referere til en kontaktperson, som du har haft forudgående (behagelig/ konstruktiv/informativ) kontakt med, som har gjort at "du nu er endnu mere sikker på at stillingen matcher både deres og dine behov og ønsker," og som du har "lavet en aftale med" om at sende dit materiale.

Artiklen fortsætter efter billedet 

phone-14187 640

 

Gode spørgsmål, når du ringer til virksomheden, kunne evt. være:

"Da jeg er virkelig interesseret i stillingen, vil jeg gerne gøre mit allerbedste for at min ansøgning til jer er superskarp, relevant og fokuseret på de helt rigtige ting i forhold til det I har brug for. Er der nogle af de opgaver/emner/ting, I beskriver i opslaget, som vejer tungere end andre?"

"Da jeg længe har fulgt xx (virksomheden navn), og har jer absolut øverst på min top ti af mest interessante virksomheder for mig rent karriere/jobmæssigt, er det naturligvis vigtigt for mig at jeg vægter de helt rigtig kompetencer i forhold til denne stilling..."

Eller, hvis du søger uopfordret: "Jeg har længe har fulgt xx (virksomheden navn), og kan ubetinget sige at I står absolut øverst på listen af virksomheder, hvor jeg gerne så mig selv i fremtiden. Hvad kan jeg gøre for at komme i betragtning hos jer ved lejlighed?"

"Kunne du nævne nogle specifikke egenskaber, I særligt lægger vægt på til stillingen/hos jeres medarbejdere/som jeg særligt bør lægge vægt på i min ansøgning/henvendelse til jer?"

"Er der noget særligt, jeg kan gøre for at skærpe min profil i forhold til at gøre den interessant/relevant for jer?"

 

Husk altid at ANERKENDE virksomheden og vise at du er særligt interesseret i dem fremfor alle andre.
Du skal vise at du har sat dig grundigt ind i hvem de er, og hvad de står for - og vælger ud fra det. Ingen arbejdsgiver er interesseret i medarbejder, der "bare skal have et job," og i reglen er græsk katolsk hvorhenne, bare de får smør på brødet!

Skriv altid svarerne og essensen af samtalen ned, og HUSK at få navnet på den person, du har talt med, så du kan referere til personen i din ansøgning, enten direkte:

"Hej Ole, tak for en hyggelig/god/behagelig/informativ/inspirerende/konstruktiv samtale tidligere/onsdag d. 3/4/ i går... "Som aftalt sender jeg dig hermed mit CV og ansøgning til stillingen som..." osv.

 

Eller indirekte; "Efter behagelig samtale med Louise Hansen..."

 

Dette er med til at give din ansøgning et mere personligt præg, og påminder modtageren om at han/hun/de allerede har talt med dig og forhåbentligvis haft en god samtale. Husk på, at I sidste ende, mellem fagligt ligestillede kandidater, falder valget altid på den, hvor man oplevede den bedste kemi og havde en god mavefornemmelse.

 

God fornøjelse!


Suzann Rye.

 

 

Gode spørgsmål kan få din jobansøgning øverst i bunken!