Stefania Bisconti
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Stefania Bisconti Don't fear failure

Don't fear failure Populær

Skrevet af Stefania Bisconti     30. April 2013     4218  

Fear not being given the chance to try...

Og så kom jobbet, endelig... og trods et meget målrettet arbejde med jobsøgning, kom det via netværket.
De mange måneders forbedring af CV'er og ansøgninger er dog ikke gået til spilde.
Det er kun et spørgsmål om at sætte tingene i det rigtige perspektiv.

Fear not being given the chance to try...

Og så kom jobbet, endelig... og trods et meget målrettet arbejde med jobsøgning, kom det via netværket. 
De mange måneders forbedring af CV'er og ansøgninger er dog ikke gået til spilde.
Det er kun et spørgsmål om at sætte tingene i det rigtige perspektiv.

 

Søgningsaktiviteterne har gjort mig til en bedre netværker og kommunikator, og det kan ingen tage fra mig igen. Jeg er kommet i kontakt med inspirerende mennesker, skabt bånd og selv været til inspiration. Jeg er rigere på mere end én konto.

Jeg synes, at vi i livet fokuserer så meget på mængden af bedrifter kontra nederlag, at vi risikerer at glemme, hvilken værdi vi skaber for os selv undervejs - OGSÅ når vi ikke når i mål.

Det er så sandt, som det er sagt: intet er så skidt, at det ikke også bringer noget godt med sig...

Min rygsæk er blevet tungere
I de seneste måneder har jeg via netværksaktiviteter haft lejlighed til at lytte til mange forskellige mennesker i jobsøgningsræset. Fra top-motiverede energi booster, til dem som et 3 cifret antal afslag har slidt ind til knoglen, til og med den udfaldstruede familiefar...

Der er ikke noget at sige til, at man fra tid til anden bliver ramt af så lav motivation, at selv at skulle op og i tøjet om morgen kan for nogle være en kæmpe udfordring at klare, og en ligeså stor bedrift at gennemføre.
Ikke desto mindre piner det mig, når jeg fornemmer dét der "det nytter ingenting" holdning hos jobsøgere.
Netop "jobsøgere" og ikke "ledige", dels fordi det ene ikke nødvendigvis forudsætter det andet, dels fordi man skal være (eller have været) begge på et og samme tidspunkt for at forstå den magtesløshed, som kan ramme én i forløbet.

Nogle gange føles det som at banke hovedet på en væg... uanset hvor meget du prøver, kan du ikke bryde igennem. Et kraniebrud er det mest sandsynlige resultat.

Arbejdsmarkedet er til arbejdsgivernes fordel i øjeblikket - sådan er det bare. De kan vælge og vrage som de lyster, og det er svært at komme igennem med et godt argument.

Men dette bør ikke holde folk fra at komme med deres argumenter.

Er vi for tilbøjelige til at påtage os "rekrutteringsmandens" rolle og give os selv afslaget, inden vi overhovedet har søgt?

Personligt har jeg søgt meget bredt indenfor mulighederne (som mit jobcenter også vil formulere det), men har også tilladt mig ambitiøse valg, fordi jeg nægter at lade fancy stillingsbetegnelser hos ligeså fancy "logoer" begrænse mine alternativer.

Vores gudbenådede samfund er ikke skabt af folk, der tænkte "det kan jeg nok ikke", da muligheden bød sig.

En af nutidens mest visionære iværksættere, Steve Jobs, sagde "...everything around you that you call life was made up by people that were no smarter than you...", og det vælger jeg frem for Jantelovens grundprincipper... Any given day!

Jeg vil have valget!
Jeg bevæger mig gerne ud i det uvante og helst presser mig til kanten af det trygge, med svedige hænder og rystende stemme. Så kald mig bare modig... Der ligger jo ingen mod i ikke at frygte. Modet ligger i at turde, TRODS man frygter.

Jeg er ikke bange for at tage fejl, og jeg er ikke bange af at skulle se tilbage og indse, at jeg valgte forkert. Men det skal være mit valg, og mit alene.

Lader du andre træffe valget for dig?

Husk at vokse med opgaven
En medkursist sagde til mig engang, at det at have været igennem en "midtvejskrise" berigede én med så meget visdom og selvindsigt, at det kunne betragtes som en styrke, nærmere end en anerkendelse af en svag periode i ens liv.

Jeg var den, der havde oplevet midtvejskrisen - hun var den, som aldrig havde stillet spørgsmålstegn ved sine valg her i livet.

Hun havde ret.

Det lyder så ufatteligt cheasy at sige, at "dét, der ikke knækker dig, gør dig stærkere", men det er da rigtigt. Som jeg startede med at skrive, skal man blot huske på, at vi skaber værdi for os selv igennem livets udfordringer - OGSÅ når vi ikke når i mål.


Tro på dig selv
Fordi hvis du ikke gør, hvorfor skal vi? Og hvorfor skal en potentiel arbejdsgiver?

Det handler ikke om at være selvindbildsk, men om på realistisk vis at finde ud af, hvad der gør os unikke for en arbejdsplads. Hvad der gør, at arbejdsgiveren skal vælge netop dig frem for en af de mange andre, med en lignende baggrund og den søgte profil.

Grib chancerne
Under henvisning til en basketball kamp sagde Michael Jordan engang "You miss 100% of the shots you don't take".
I overført betydning, mister man 100% af de chancer, man ikke tager... Så hvis du vil have chancen, hvis du vil komme i betragtning for en stilling, må du først søge den.

Din ansøgning skal selvfølgelig give mening, men hvis noget lyder interessant og du kan se dig selv som et aktiv for jobbet, så må du søge det.
Hvis du vil frygte noget, frygt i stedet for den situation, hvor DIT drømmejob går til en anden, fordi arbejdsgiveren ikke gjorde det muligt for dig at søge det. Frygt de situationer, hvor din uopfordrede ansøgning ikke kommer frem, før arbejdsgiveren har headhuntet den nye medarbejder fra en anden stilling hos en anden arbejdsgiver.

Vær ikke en stopklods for dig selv. Vær ikke bange for at tage fejl. Lad ikke forventningen til et afslag afholde dig fra at tage chancen.

I værste fald er du ikke ringere stillet end udgangspunktet.
I bedste fald kan du "risikere" at få drømmejobbet.


Foråret er over os - selv om man nogle dage kan komme i tvivl, når man kigger ud ad vinduet.
Jeg har ladet mig fortælle, at foråret er den tid, hvor de fleste stillinger bliver slået op, så fortsat god jagt derude. Jeg ønsker dig en fantastisk dag :o)

 

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.