Vi går alle til kamp. I kamp om jobbene, systemet og hverdagens små kampe, men er det vejen frem?
Jeg har valgt ikke at kæmpe. Det er simpelthen spild af energi og ressourcer. Jeg har valgt at bruge tanken; hvis du vil have ændringer så start med dig selv.
Jo mere modstand du yder jo mere modstand får du tilbage. I stedet lytter jeg og ser hvilke muligheder jeg har inden for de rammer der er.
Vi går alle til kamp. I kamp om jobbene, systemet og hverdagens små kampe, men er det vejen frem?
Jeg har valgt ikke at kæmpe. Det er simpelthen spild af energi og ressourcer. Jeg har valgt at bruge tanken; hvis du vil have ændringer så start med dig selv.
Jo mere modstand du yder jo mere modstand får du tilbage. I stedet lytter jeg og ser hvilke muligheder jeg har inden for de rammer der er.
Jeg kommer på mit jobcenter med nysgerrighed for at finde ud af hvor jeg kan byde ind og har en positiv indstilling til min jobcentermedarbejder. Det magiske er at jeg har fået så god kontakt at jeg kan få de ting igennem som jeg gerne vil. Jobcenter medarbejdere har et job på øretævernes holdeplads og er nødt til at være meget rummelige. De taler jo med frustrerede og vrede borgere dagen lang og er nødt til at holde sig til de regler og rammer som er dem udstukket. Alle mennesker vil jo gerne behandles med venlighed og respekt og da jeg udviser det, får jeg det samme igen. Vi har en god dialog og jeg kan også byde ind med idéer som han selv kan bruge.
Så dén "kamp" er død. I stedet har jeg en allieret. Slip stressen og kampen og kig på hvad du egentlig selv indeholder som menneske. Lad være med at fokusere på alt det du ikke har, men vær taknemmelig over det du rent faktisk har i dit liv: gode venner, familie, tag over hovedet, mad og hvad du ellers selv kan komme i tanke om. Når du skifter fokus og føler den taknemmelighed, sker der magiske ting i dit liv. Måske ikke lige med det samme, men du vil lære at føle dig rig og løfte hovedet og skuldrene kommer ned på plads. Dit selvværd vil øges og det vil smitte af på dine omgivelser. Du vil få overskud til at kunne give og det er DEN tanke du skal have. Også når du søger job. En arbejdsgiver vil få et mere positivt indtryk og vil hellere have en arbejdsMODTAGER end en arbejdsTAGER. Selv om jeg økonomisk set er fattig føler jeg mig ufattelig rig. Jeg har ikke selv et job endnu, men jeg ved at det rigtige job er på vej til mig.
Nu påstår jeg ikke at hele dit liv vil ændre sig i et snuptag, men det vil i ro og mag og i dit tempo ændre dit livssyn.
Husk på at du er et fantastisk og unikt mennesker med meget at tilbyde. Find det frem og nyd at give. Så vil du også få tilbage. Forvent det bedste af det bedste for det har du fortjent.
Med kærlige tanker
Lotte