Her i dag var der en tidligere kollega der gjorde mig opmærksom på, at det ikke er så godt at jeg havde skrevet i mit tidligere indlæg, at min chef havde været ked af det da hun fyrede mig. Det er jo ikke så "chef-agtigt". Min første indskydelse var at jeg nok måtte gå ind og slette det men ved nærmere eftertanke synes jeg at det skal blive.
Grunden til at jeg vil lade det blive er efter at have reflekteret over det at være "chefagtig"?
Forventer vi at chefer er ufejlbarlige og ingen følelser har?
Jeg har stor respekt for den chef som er menneske hele vejen igennem, både i gode tider og i de svære. Jeg ser det faktisk som en styrke at vise de følelser man har, tværtimod så er det en styrke.
Så tænker jeg lidt på det at skulle være perfekt. Vi vil jo helst være perfekte og bruger en masse tid og kræfter på at skulle være perfekte.
Vi lyver om alt muligt for ikke at skulle forklare vores fejl, for så bliver måske set som dårlige, dovne eller ubetæksomme mennesker.
Jeg faldt lige over én af mine ynglingsfigurer - Peter Plys - han havde spist børnenes slik (han er jo en slikmund) og i stedet for at bebrejde ham at havde spist det konstaterede de bare at der måtte være andre måder at få slik på. Peter Plys´ kommentar var "at hans mave er ked af at have spist deres slik".
Tænk hvis det også kunne være sådan i den virkelige verden? Det er jo en umulighed at være ufejlbarlige og perfekte.
Jeg er selv kommet dertil at jeg faktisk er glad for de fejl jeg får lavet, for så har jeg mulighed for at lære noget og udvikle mig selv. Selvfølgelig prøver jeg at undgå at lave fejl, men når det sker, så er det ikke en katastrofe og jeg tager også ejerskab af dem. Jeg har for eksempel lært at jeg skal slukke min telefon mens jeg sidder til et foredrag og at jeg kigge på vaskeanvisningen inden jeg vasker en angorauldstrøje. "af skade bliver man klog, men sjælden rig" er faktisk et godt ordsprog.
Tillad dig selv at være Uperfekt! Det er også meget sjovere og man hviler også mere i sig selv. Jeg har også lært at mennesker har det godt med at jeg tager så let på de fejl jeg laver og det tror jeg er fordi de ikke skal være på "vagt" overfor mig. Netop fordi jeg er så ærlig som jeg er, så ved de hvor de har mig henne og at det også er tilladt for dem at lave fejl. Det med at skulle rende rundt med en anden kasket eller maske alt efter hvem jeg er sammen med, orker jeg simpelthen ikke.
Find dine uperfektheder og se om de i virkeligheden er så slemme som du går og tror. Er du ikke bare menneske?
Jeg kan anbefale at gå på Youtube og høre H C Andersen (ikke ham forfatteren) som fortæller om Janteloven.
DET ER ALT SAMMEN INDE I VORES HOVED!!! smiler....