Henrik Nielsen
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Jobsøgning Henrik Nielsen Det at være jobsøgende

Det at være jobsøgende Populær

Skrevet af Henrik Nielsen     01. August 2013     7533  

Mit navn er Henrik Nielsen og jeg er utrolig glad for at være kommet med på blogholdet her på Jobfisk.dk. Jeg har mere end 10 års erfaring med HR, Rekruttering og Ledelse, og har i det hele taget prøvet meget i min erhvervskarriere. Også at være jobsøgende.....


Jeg er blevet opfordret til at komme med blogindlæg omkring det at være jobsøgende, da jeg selv er det for øjeblikket. Derudover vil jeg til hvert indlæg sætte min helt egen personlige vinkel, beskrive de forskellige positive og negative oplevelser jeg har haft som jobsøgende – og hvad mine tanker vil være fremadrettet.
Du skal være velkommen til at kommentere mine indlæg og i øvrigt deltage i debatten omkring det at være jobsøgende, ligesom du også meget gerne må sende mig en connect-anmodning på LinkedIn.
Ved fælles hjælp, sparring, vidensdeling og brug af ens netværk skal det nok gå. Jeg ved netværk virker – glæd dig til at finde ud af hvordan.


DET AT VÆRE JOBSØGENDE......


Jeg har valgt denne oveskrift, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, når du er jobsøgende. Nogle kalder det jobjæger, arbejdsleder – ja, kært barn har mange navne.
Der er skrevet mangt og meget omkring, hvilken metode der er den rigtige, hvordan skal ens ansøgning og CV se ud, hvad er bedst – netværk, uopfordrede ansøgninger og deciderede opslåede jobs. Og lige så mange indlæg der er, ligeså forskellig ses der på dette. Og hvad gør du så? Forvirret? Ja, det bliver du – med mindre du tager skeen i egen hånd og ser på, hvad der er bedst for dig. Og det er bl.a. det, som ikke blot dette, men også fremtidige blogindlæg fra mig, skal omhandle.
Da jeg blev ledig første gang i 2009 var det snart 20 år siden, jeg sidst havde skrevet en ansøgning – og et CV for den sags skyld. Via min ledererfaring har jeg naturligvis set mange ansøgninger og CV'er – nu skulle jeg pludselig selv.
Og jeg må indrømme, at det nok ikke var så ligetil – specielt, når du ønsker at skifte branche.
Hvordan jeg så fik foden indenfor – det kan du læse om i mit næste blogindlæg, der kommer snarest.