Halfdan Timm
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Jobsøgning Halfdan Timm LinkedInguide: 4 tips til at bruge LinkedIn i din jobsøgning

LinkedInguide: 4 tips til at bruge LinkedIn i din jobsøgning Populær

Skrevet af Halfdan Timm     13. Oktober 2016     1500  

linkedin lilleDet sociale medie LinkedIn sætter et stadigt større præg på det danske såvel som det internationale arbejdsmarked, og med over 450 millioner oprettede profiler anno 2016 forstår man godt hvorfor. Og det er ikke kun virksomheder og iværksættere som jeg selv, der har stort gavn af LinkedIn – det har mellem jobs også.

For LinkedIn er en unik mulighed for at præsentere sig selv bedst muligt og dermed kan man meget vel komme et skridt tættere på det næste job. Desværre er det med LinkedInprofiler som jobansøgninger, at der er dem der er gode, og dem der er knap så gode, og derfor kommer der her 4 af mine egne tips til hvordan man kan bruge LinkedIn i sin jobsøgning.

 

1: Sørg for at have et skarpt profilbillede og profiltekst

Profilbillede og tekst er førstegangsindtrykket, når en mulig arbejdsgiver besøger din profil og du har fuld kontrol over begge. Det skal du udnytte.

Og selvom at profilteksten er vigtig, så skal man huske på det gamle ordsprog om, at et billede siger mere end 1000 ord. For ofte når folk ikke længere til dit profilbillede, inden de forsvinder igen.

Her er det vigtigt at huske, at LinkedIn er et professionelt netværksmiljø, og derfor du nødt til at fremstå så professionelt som muligt.

Derfor kan du roligt investere nogle af dine sparepenge i at få taget et ordentligt profilbillede hos en fotograf samt investere i et ordentligt sæt tøj. Hvis du selv har brug for en lille håndsrækning til dette kan du finde det her.

Udover selve profilbilledet er det vigtigt at din profiltekst fremstår knivskarpt. Der er desværre mange, der helt glemmer at skrive en profiltekst og i stedet vælger at udfylde sine uddannelsesoplysninger, tidligere arbejdsgivere og kompetencer. Men det er netop i din profiltekst, at du skal fortælle mig som arbejdsgiver, hvordan jeg skal forholde mig til resten af dit digitale CV.

Stil derfor skarpt på hvad du er god til, hvordan dette er kommet til udtryk i dine tidligere jobs, eller i løbet af din uddannelse i forbindelse med større projekter eller opgaver, og fortæl mig som arbejdsgiver, hvad jeg får ud af at ansætte netop dig! En god profiltekst behøver dog ikke at være mere end 150 ord, hvis bare de er sigende. Less is more.

 

2: Sørg for at få anerkendelser fra tidligere kollegaer eller samarbejdspartnere

En anden ting som er vigtigt at fokusere på, når det kommer til LinkedIn, er at få anerkendelser fra enten tidligere kollegaer eller studiekammerater. Når du sidder med en stor stak jobansøgninger, siger mange af ansøgerne, at de er gode til det ene og det andet, men som arbejdsgiver har ofte ikke noget af holde dine udsagn oppe imod.

Heldigvis er LinkedIn et sociale medie, hvor det er muligt at give og dermed også at modtage et skulderklap fra tidligere kollegaer og som jobsøgende er det kun positivt, at du kan få andre til at bakke en op i nogle af de ting, som du selv mener, u er god til. Jeg har selv brugt meget tid på at indhente anerkendelser fra tidligere samarbejdspartnere som disse og mange andre, netop for selv at fremstå troværdig som muligt, både som individ og iværksætter. Troværdighed er ligeså vigtig for en virksomhed, som for en jobsøgende.

Særligt som nyuddannet, uden den helt store arbejdserfaring, kan det give en ekstra portion troværdighed, hvis du bagefter at have læst en jobansøgning, kan gå ind og se, at andre bakker om ens kompetencer.

 

Artiklen fortsætter efter billedet 

Linkedin 1

 

3: Læg ikke dine uddannelsespapirer op – men dine udtalelser

En tredje ting som du gerne må skilte med på LinkedIn, er dine udtalelser og anbefalinger. Særligt som nyuddannet har du, som før nævnt ikke den samme arbejdserfaring at støtte dig til, og derfor kan u med fordel vælge at lægge sine udtalelser op på sin profil.På den måde får en kommende arbejdsgiver hurtig mulighed for at få et ekstra indblik i dine erfaringer og ikke mindst kvalifikationer. Til gengæld skal du være noget mere varsom med at lægge hele dine uddannelsespapirer op på LinkedIn både fordi, at de kan indeholde personfølsomme oplysninger, men også fordi, at du kan komme til at sende et uheldigt signal – særligt når det kommer til dine karakterer.

Selvom nogle arbejdsgivere går højt op i karakterer, så betyder det langt fra alt, men hvis man scroller igennem et sæt uddannelsespapirer og finder en lang række karakterer på det jævne, så har man ikke præsenteret sig selv på den mest hensigtsmæssige måde, hvilket kan komme til at stå i skærende kontrast til resten af din profil, hvis du i forvejen har et godt profilbillede, en skarp profiltekst og ikke mindst en række anerkendelser fra tidligere kollegaer eller studiekammerater.

 

4: Link ud – og tag kontakt!

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at du er proaktiv – og gerne meget proaktiv – på LinkedIn. LinkedIn er en netværksside og derfor gælder det bare om at komme ud over stepperne og få bygget dit netværk op. Derfor skal du ikke være bange for at løbende tilføje nye personer til dit netværk – heller ikke selvom du ikke har mødt dem endnu. Hvis du ved hvilken branche, du gerne vil søge job i, kan du med fordel tilføje folk i netop denne branche.

Hvis du er jobsøgende kan man med fordel også tilføje folk, der står opslået som kontaktperson i en given jobannonce. Jeg har selv mange gange oplevet at dette er sket, når jeg har haft job på højkant, både i løbet af min tid hos Obsidian Digital, men også hos JUF.dk. Og det giver god mening! At tilføje nye folk – såvel før som efter en jobsamtale – giver dig en unik mulighed for at blive klogere på de personer og virksomheder, som du gerne vil være en del af. Ved at tilføje flere folk inden for den samme branche, kan man også få øjnene op for nye virksomheder eller jobmuligheder.

Det er heller ikke bare nok at linke ud – hvis du virkelig gerne vil have et job, så gå skridtet videre og tag kontakt! I dag bliver over 15% af alle jobs besat via netværk, og en god portion af disse kommer netop fra LinkedIn. Du ville blive overrasket over, hvor meget positiv respons man kan få ud af en uopfordret henvendelse på LinkedIn.

God jagt og god fornøjelse!

Artiklen er sponsoreret 

 

HAR DU NOGENSINDE PRØVET AT GOOGLE DIG SELV?
Hvis ja så vil du vide at din LinkedIn profil oftest ligger øverst på søgeresultatet og vil dermed være udgangspunktet for at få mere information om dig og dine kompetencer. Hos MSI kan du få en gratis analyse af din LinkedIn profil - Læs mere her  

 

 

Linkedin sætter stadig større præg på både det danske og internationale arbejdsmarked. Her er den ultimative LinkedInGuide; 4 tips til at bruge Linkedin i din jobsøgning