Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger 8 tips til at lande dit drømmejob

8 tips til at lande dit drømmejob Populær

Skrevet af Gæsteblogger     26. August 2019     6246  

writing lilleAt vente er kedeligt. Har du nogensinde taget til lufthavnen og glædet dig til at vente ved security? Hvad så med, at stå i kø til billetkontoret ved forlystelsesparken? Hvorefter der er endnu en kø til, at prøve forlystelserne. Ingen kan lide at vente...


At vente er endnu værre når det omhandler din fremtid. Du kender sikkert godt til den periode mellem at sende dit CV og få svar på om du har landet en samtale.
Som HR manager ved Trendhim har jeg hjulpet med at ansætte over 50 personer i løbet af det seneste år. Disse 50 nye kollegaer blev fundet ved gennemlæsning af 1000-2000 ansøgninger og dertilhørende CV. Mange personer har ventet på mig – nogle fik gode nyheder og nogle fik dårlige nyheder.
Mens jeg ingen tips eller tricks har til ventetiden (forskning siger, at din måde at håndtere ventetiden på afhænger af dine forældre – så skyd skylden på dine forældre!) Jeg har dog 8 tips til at sikre, at du sender den bedst mulige ansøgning og CV.

 

  1. Skriv ikke for at komme til samtalen – skriv for at få jobbet. Jeg har læst hundredvis af ansøgninger og har ikke tiden til, at dykke ned i dem alle. Hvis du fylder din ansøgning med forhåbninger og forestillinger, så springer jeg videre til en kandidat, der præsenterer sig selv med præcision, fakta og erfaringer. Jeg har brug for vide at du passer til positionen med det samme.
  2. Strukturer dit CV. De fleste HR managere starter med dit CV. Inkluder et vellignende professionelt billede og klare kontaktinformationer. Hold strukturen igennem dit CV. En simpel tastefejl eller et mellemrum for meget kan virke irrelevant i det store hele. Hvert eneste ord og punktum på dit CV fortæller noget om dig. Vær sikker på, at de siger "vinder".
  3. Vær skarp. Hvor skarp er skarp? Alt du inkluderer i dit CV skal være skrevet klart og specifikt. Jeg kigger efter, hvad du har opnået og erfaret. Skriv præcis, hvad du har formået i dine tidligere jobs. Eksempelvis: Nyhedsbrev to gange ugentligt med over 5000 læsere nu, men blot 300 læsere, da du startede. Salget steg fra xxx til xxx. At være specifik er vigtigt!

    Artiklen fortsætter efter billedet
    8 tips til at lande dit drmmejob
  4. Svar på spørgsmålene! Som en service til ansøgeren og os selv (mest os selv), så afslutter vi vores jobannoncer med "ansøg ved at besvare disse fem spørgsmål". Dette er ikke til at skabe fylde din ansøgning ud – det er reelle spørgsmål og vi er spændte på, at læse svarene. Selv jobannoncer uden specifikke spørgsmål er fyldt med spørgsmål. Find dem. Besvar dem. Ignorer dem og dine chancer falder markant.
  5. PDF, PDF, PDF og PDF. Aldrig send dit CV eller ansøgning i Word format eller Google Docs for den sags skyld. Altid send PDF filer afsted. Så bliver strukturen og formen holdt når læseren åbner din ansøgning.
  6. Vær dig selv. Det er vigtigere, at være dig selv end at være sjov. Hvis du er naturlig sjov, så skal det nok skinne igennem. Hold øje med tonen i jobannoncen – var den skrevet humoristisk? Det er nøglen til, hvordan annoncen skal besvares. Vi forsøger at skrive vores personligt og inspireret. Vi vil ansætte rigtige inspirerede mennesker – ikke den stive type; fortæl-mig-hvad-jeg-skal-gøre-og-jeg-gør-det.
  7. Gør det personligt. Jeg ser igennem hundredvis af ansøgninger, der mangler passion, personlighed og holdning. Selv personer, der søger et kommunikationsjob skriver ultra-lange og ultra-kedelige ansøgninger... Det fungerer ikke. Fang mig ved første sætning og jeg vil vide mere! Jeg vil kunne se dig i ansøgningen – det er en balancegang mellem specifikke ting og din personlighed.
  8. Gennemtjek. Du skal ikke skynde dig i ansøgningsprocessen. Få en ven til, at læse ansøgningen igennem før du sender det afsted. Skriv det i dag og læs korrektur i morgen. Aldrig kast nogle ord ned og send det afsted... Du ender med at fortryde, at du ikke tilføjede xx eller formulerede dig anderledes.

 

At the end of the day, så får den rigtige person jobbet og det rette job for dig er derude. Du skal bare finde det. At vide dette gør ikke ventetiden bedre eller mindre langsommelig, men at vide du har gjort, hvad du kan hjælper trods alt.

 

 

Daniel Baun 2
Skrevet af Daniel Baun, HR Manager ved E-commerce virksomheden www.Trendhim.dk

 Daniel er forfatter af bogen "Heartcore business" – omkring at have mening i dit arbejdsliv.

 

 

 

 

Skriv ikke for at komme til samtalen – skriv for at få jobbet - og 7 andre tips til at lande drømmejobbet