En persons evne til at sammensætte sin beklædning forud for en jobsamtale højner den persons chancer for at få jobbet.
For nyligt bragte den danske blog, Modevidenskab, en vældigt interessant artikel hvori to rekrutteringseksperter slår dette fast.
Som artiklen også bemærker så er det i sig selv sandsynligvis ikke noget nyt, men det som imidlertid er overraskende i den pågældende artikel og faktisk også lidt skræmmende er hvor stor betydning modevalg egentlig har set i forhold til faglige evner.
Den ene af de adspurgte rekrutteringseksperter, Jens yde, fra rekrutteringsfirmaet Ballisager, udtaler blandt andet at evnen til at klæde sig moderigtigt og i tråd med virksomhedens stil kan være tungen på vægtskålen i forhold til at blive tilbudt jobbet eller ej. Det er en meget stor signifikans for noget som egentlig i bedste fald burde være sekundært i forhold til en persons evner og måske også vilje til at udføre et hvilket som helst job. Det skræmmende i dette er tofold idet det for det første indikerer at det er svært at udtrykke sig som man ønsker og at man dermed nærmest kan tvinges til at være uærlig i en jobinterview-situation og for det andet fordi der jo i så fald må findes mange mennesker i jobs, som sidder på et ringe grundlag rent fagligt.
Artiklen fortsætter efter billedet
Godt er det dog, at der ifølge Jens Yde er en form for massebevægelse i gang blandt jobsøgere primært i den yngre ende af aldersskalaen, som går imod en friere og mere ærlig tilgang til påklædning. Og udover at det under alle omstændigheder er en god ting, så er lige netop denne strømning blandt unge også vigtig fordi det binder ind i den debat, som samtlige politiske partier er stærke eksponenter for i øjeblikket – nemlig den om ytringsfrihed og frihed til at udtrykke sig om man vil og stadig opnå en positiv vurdering fra en eventuel modpart på helt persontætte punkter som intellekt og faglighed eksempelvis. Uden at påstå at politikeres demonstrative ytringer bør gengives eller endsige opmuntres til jobsamtaler, så er essensen den samme og den essens bliver åbenbart mere og mere dominerende heldigvis.
At netop denne frihedstanke tager dominans over en tilbageholdende adfærd i forhold til at vise hvem man er er så evigtgyldigt vigtigt. Og den offentlige debat viser at dette også høj grad er tiltrængt ikke blot hos unge mennesker, som ikke vil ligge under for uniformeringstyranni hos arbejdsgivere men også hos den brede befolkning i forhold til mere omsiggribende emner af både politisk og religiøs karakter. Så retningen er der og lysten til at antage et fast frihedsstandpunkt, når det kommer til jobmæssige krav, som er urimelige og kun leder til et svagere jobmarked, er der for de unge mennesker, som er jobsøgende. Og den retning og lyst skal støttes og udbredes så meget som muligt, så vi forhåbentligt kan nå til at mennesker kun ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer fremfor hvordan de formår at klæde sig. Så til alle jobsøgende – vis præcis hvem og hvad I er og lad friheden stå først.
Blogindlægget er skrevet af Camilla Seefeldt