Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger 5 gode råd til jobsamtalen, der sikrer dig dit drømmejob

5 gode råd til jobsamtalen, der sikrer dig dit drømmejob Populær

Skrevet af Gæsteblogger     14. August 2018     1447  

5 gode rd til jobsamtalen lilleDu har landet en jobsamtale, og det må vel betyde, at du næsten har fået jobbet. Eller hvad? Mange begår den fejl at tænke, at jobbet næsten allerede er deres, inden de har været til jobsamtale. Hvis du også har tendens til at tænke sådan, synes du måske ikke, at det er nødvendigt for dig at forberede dig grundigt til den kommende jobsamtale. Desværre er det ikke sådan, det hænger sammen.

Vi oplever ofte, at forberedelsen til jobsamtalen bliver overset hos jobsøgende. Når virksomheden kun har indkaldt få stykker til en samtale, handler det om at være så godt forberedt som muligt. Så hvis du ikke er velforberedt, ansætter de sikkert en af de andre kandidater.

Vores 5 råd til din kommende jobsamtale er med til at sikre dig dit drømmejob. De er baseret på egen erfaring, og vi håber på, at du vil skrive dem bag øret og benytte dem.

 

Skab et godt indtryk

Du har 20 sekunder til at skabe et godt indtryk. Selv hvis du ikke får jobbet, åbner et godt indtryk måske op for andre muligheder. Husk, at du til jobsamtalen taler med dit kropssprog. Det vægter hele 55%, og du bør derfor have det in mente. Derudover er det særdeles vigtigt, at du er præsentabel, åben og imødekommende.

Sørg for at have noget ordentligt tøj på, der afspejler, hvem du er, men samtidig også at du passer ind i virksomheden, som du er til samtale hos. Ved at være præsentabel i tøjet signalerer du, at du er seriøs omkring din jobsøgning og din interesse for virksomheden. Sørg for, at tøjet er pænt, rent og i ordentlig stand. Ser dit tøjskab lidt trist ud, kan du være sikker på at finde noget pænt tøj enten i fysiske butikker eller på internettet. Her er næsten altid udsalg. Det behøver ikke at koste meget at se præsentabel ud til jobsamtalen.

 

Glem aldrig det faste håndtryk

Husk endelig at give et fast håndtryk og at se alle i øjnene, mens du gør det. Der er ikke noget værre end et slattent håndtryk. Er du i tvivl om, hvordan dit håndtryk virker for andre, kan du eventuelt teste det af på venner eller familie. Det handler om, at arbejdsgiver skal kunne lide dig, så sørg for at have ordentligt tøj på, smile, have rank ryg og hilse med et fast håndtryk.

Artiklen fortsætter efter billedet 

5 gode rd til jobsamtalen der sikrer dig dit drmmejob

 

 

Lad være med at please arbejdsgiveren

Kort fortalt. Du skal ikke svare det, som arbejdsgiveren helst vil høre blot for at stille ham eller hende tilfreds. Det er en misforståelse. Arbejdsgiverne ønsker i stedet en ansat, der er selvstændig og har egne holdninger. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal tale arbejdsgiveren imod, men undgå gerne at tale vedkommende efter munden.

Jobsamtalen er en samtale – og altså en dialog, hvor du og arbejdsgiver taler sammen som ligeværdige parter frem for et forhør. Samtalen går naturligt frem og tilbage mellem jer, og ligesom arbejdsgiver har mulighed for at stille spørgsmål, kan du også stille relevante opfølgende spørgsmål. Stiller du spørgsmål, viser det, at du er engageret og er interesseret i arbejdet og virksomheden. På den måde får du arbejdsgiveren til at fortælle mere om arbejdspladsen og arbejdet, og det er næsten altid et sikkert hit.

 

Forbered spørgsmål hjemmefra

For mange giver det måske sig selv, at du skal forberede nogle spørgsmål hjemmefra, men vi oplever ofte, at ansøgerne ikke har spørgsmål under jobsamtalen. Spørgsmålene er en del af den gode forberedelse, og det er derfor en god idé at forberede et par spørgsmål hjemmefra. Notér dem på en blok, som du tager med til jobsamtalen. Det giver dig mulighed for at notere andre spørgsmål, som du måtte komme på under jobsamtalen.

På den måde sikrer du dig, at du kommer omkring de emner og får afklaring på nogle af de områder, som du måske har undret dig over. Ved at have forberedt et par spørgsmål hjemmefra er du også sikker på, at du ikke forlader samtalen og ærgrer dig over, at du ikke fik spurgt om et eller andet.

De relevante spørgsmål viser desuden, at du har brugt tid på research, og det vil arbejdsgiver helt sikkert værdsætte.

Forbered spørgsmål til jobsamtalen - Bliv inspireret her

 

Har du nogle dårlige vaner?

Er du lidt nervøs ved tanken om den kommende jobsamtale? Så er det måske en god idé at overveje, om du har nogle dårlige vaner. Måske har du en tendens til at indlede dine svar med et "Jamen" eller et "Øh", hvilket kan virke ganske forstyrrende for arbejdsgiveren. Arbejdsgiver kommer måske til at fokusere mere på dine uvaner frem for på dine kvalifikationer og kompetencer. Du har måske også en uvane med at klikke med kuglepennen, vippe med foden eller tromme med fingrene på bordet. Træn dig selv til at undgå dine mindre heldige vaner, så arbejdsgiver ikke spotter dem.

Bliv klogere på jobsamtalen - Læs også Jobsamtalens 20 gode svar 

 

5-gode-r-5c-c3- 31736936

 

Held og lykke med din jobsamtale!

 

 

Af gæsteblogger Patrick Olsen, Liked.dk 

 


Få flere gode råd og nyheder direkte i din indbakke - Tilmeld dig her


 

 

 

 

 

Du har landet en jobsamtale, og det må vel betyde, at du næsten har fået jobbet. Eller hvad? Vores 5 råd til din kommende jobsamtale er med til at sikre dig dit drømmejob.