Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger Når man er udfordret udover ledighed

Når man er udfordret udover ledighed Ny

Skrevet af Gæsteblogger     12. Juni 2018     787  

Nr er udfordret udover ledighed lilleNår man er udfordret udover ledighed, er det en kunst for de fleste at holde fokus på arbejdsglæde. I jobsøgningsprocessen skal der nemlig også være trivsel for dig som ledig. Her er du din egen lykkesmed til at skabe god arbejdslyst & arbejdsglæde. Jo højere energi du skaber her, jo større chance for jobgevinst.

Det lyder enkelt, for ingen siger at det er nemt – men heller ikke umuligt. Forestil dig din jobsøgning som et job i at finde et nyt job til dig. Hvis du skulle gøre det samme for en anden person i et job, ville du skabe dig en god arbejdsdag med mening, dine værdier i behold og et positivt mindset, god arbejdslyst og frisk gå-på-mod. Det har alle fortjent – også du. Her skal du gøre det samme for dig selv.

Som ledig er du din egen chef i din jobsøgningsproces, hvor du får ekstern sparring og hjælp fra jobkonsulenter i Jobcentret, A-kasser m.v. Husk at bede om hjælp til det, som du har behov for. Du får bedst den hjælp, når du har forberedt dig inden samtalen med jobkonsulenten. Det gælder også med udbytte fra en jobsamtale, andre konsulenter, coaches eller banken eller da du skulle udføre en opgave på din tidligere arbejdsplads.

Når ledigheden presser på, er det ikke usandsynligt, at du mærker dette tydeligt på økonomien, som kan føles temmelig anstrengt, hvis du ikke har tilpasset dine udgifter ved at gennemgå disse kritisk og forholdt dig aktivt med handling bag de nødvendige ændringer. Et budget og et budgetoverslag er ikke det samme. Når økonomien er anstrengt, har du brug for at skabe overblik, så du kan få ro til din jobsøgning og ro i dit indre jeg. Budgettet er et godt værktøj til overblik.

Artiklen forsætter efter billedet

Nr er udfordret udover ledighed

 

Hvad giver dig energi? 

Det er vigtigt, at du ved, hvad der giver dig energi, og hvad der dræner, så du kan gøre mere af dét, som virker. Det gør sportsfolk også. Sportsfolk ved, hvor de er bedst og træner dér, hvor de er bedst. Start med at måle din energibeholder. Hvad giver dig glæde og hvad dræner dig. Prøv at holde jobsøgningsaktiviteterne adskilt fra dine private aktiviteter i din hverdag, så det hele ikke flyder sammen. Det gør du ved at sortere aktiviteterne efterfølgende. Brug din kalender aktivt eller lav et ugeskema på et A4-ark, så du får planlagt din jobsøgning som en arbejdsuge. Klæd dig på til jobsøgning og skab rummet til din arbejdsplads. Afsæt timerne med jobsøgnings- og relationsskabende jobaktiviteter (som kunne være netværk), så timetallet matcher din arbejdsuge inklusive tid til refleksion. Transporttiden planlægges med gå- & cykelture og anden motion. Fritiden herudover har du til din passion, private hobbies og familie- og huslige aktiviteter. Herved holder du arbejdslivet og privatlivet adskilt.

Tjek på om dét, der dræner dig er vigtigt for dig eller vigtigt for din jobsøgning, for så skal udfordringen løses, så du ikke falder i fælden med overspringshandlinger, dårlig samvittighed, stress eller ensomhed. Der er også en knap, som hedder PYT – og den må gerne bruges, når du kan sige og mene PYT.

Et negativt mindset kan ændres til et positivt mindset. Det kræver, at du beslutter dig for at tænke en ny tanke. Dine følelser er følelser; sådan er det – også hvis du er havnet i følelsernes vold. Måske er du kommet skidt af sted fra dit seneste job, praktik eller uddannelse, hvor du kan være ramt at en følelse af ikke at være lykkedes med fejl, stres o. lign. Det er menneskeligt at fejle. At vi lærer af vores fejl. At det er dumt at begå samme fejl to gange – men at vi først er en fiasko, når vi giver andre skylden for vores egne fejl. Tilgiv dig selv, andre eller bare situationen. Vi kan ikke vide alt, og det skal vi heller ikke. Vi lærer ikke nyt ved at læse en bog, men ved at gøre nyt og træne, træne og træne.

HVAD NU HVIS, at du bare trænger til at skifte retning. At udviklingen har gjort, at dine værdier ikke længere matcher med din tidligere arbejdsplads. At du står overfor en ny chance i dit liv. At hvis vi alle sammen skal blive 100 år – hvor længe skal vi så have det samme job?

Hvad drømmer du om? Sig den højt og udlev den. Det første skridt er vigtigt – også selvom det er et lille skridt. "De små skridts klub eksisterer stadig" – Jeg er også chef i min egen virksomhed, hvor jeg skaber trivsel og arbejdsglæde for mig selv med både SKAL- & KANopgaver. Det har vist de fleste.

Du er velkommen til at lade dig inspirere; https://www.noergaard-coaching.dk/private/lifecoaching.html

Prøv at gøre noget nyt - og 3 gode ting for dig selv hver dag (bare fordi du har fortjent det).

God arbejdslyst.

 

Bente Nrgaard - gstebloggerAf gæsteblogger Bente Nørgaard, økonomi- & erhvervscoach, Nørgaard-Coaching.

Bente Nørgaard hjælper andre med at få ro og tryghed omkring økonomien og de økonomiske overvejelser, og hjælper som uvildig sparringspartner, coach eller vejleder med at sætte handling bag via adfærd, kommunikation & økonomi. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


I jobsøgningsprocessen er du din egen lykkesmed til at skabe god arbejdslyst & arbejdsglæde

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv