Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger Internettet som det nye samlebånd

Internettet som det nye samlebånd

Skrevet af Gæsteblogger     07. November 2016     619  

Samlebnd2Henry Ford fik æren for samlebåndet, som gav almindelige mennesker råd til bilen. Samlebånd effektiviser vores hverdag. Forbrugerne er vilde med teknologi, som gør deres hverdag hurtigere, bedre og billigere.

Prisen på varen skal helt ned nær nul. Så tæt på som muligt. Forbrugerne kommer lettere og billigere til de ting, som de gerne vil have. Til gengæld kommer fabrikanterne, som gerne vil have adgang til forbrugerne, ligeledes hurtigere til målet. Forbrugerne og de digitale fabrikanter forærer så at sige sig selv til hinanden. Når forbrugerne kræver, at få alting næsten gratis, kan de ikke samtidig få en rimelig løn, rettigheder og forsikring. Så de må ned i løn mod at få adgang til billigere forbrug.

 

Det vil forbrugerne af samme grund ikke. Forbrugernes faste job er deres privilegium, som de har gjort sig fortjent til gennem flid og uddannelse. Men i virkeligheden undertrykker forbrugerne deres inderste drøm om fleksibilitet og autonomi. Mange af dem vil faktisk slet ikke på et arbejde, som de desperat prøver at forstå meningen med. Forbrugernes største arbejdsrelaterede sygdom i dag, er angsten for at deres arbejde skal blive overtaget af nogen eller noget. Derefter kommer stress af ikke at slå til. For minearbejderne var det lungesygdomme. Verden er anderledes i dag, og den bliver anderledes i morgen. Det var Luther og Calvin som lærte os, at nøglerne til Paradis kom til den synder, der arbejdede hårdt i sit ansigts sved. Det gav også god mening dengang, da skovene skulle fældes for at bygge det moderne landbrug. Den anden industrielle revolution supplerede præsternes frelserfortælling med reklamebranchens opfordring til forbrug. Nu var paradis på jord, da Gud var død. Men sveddryppende arbejde kan ikke længere blive ved med at være meningen med livet i takt med at automatiseringen tager den ene del, og flittige folk fra fattigdommen tager resten af det gammeldags arbejde. Forbrugernes mening med livet er mere tid til familien og billigt forbrug. De skal have sig et rigtigt arbejde for at eksistere. Men hvor mange ville ikke afstå for deres arbejde, hvis der var alternative måder at opnå god mad, et sted at være og ægte kærlighed på?

 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Internettet- Vor tids samlebnd

 

Drømmearbejdet er det positive samlebånd. Internettet. Facebook og Netflix. Deleteknologi. Tænk at kunne leve af at spille spil på mobiltelefonen. Snart kan det lade sig gøre. Så skal man hverken i minerne eller på kontoret. Lad robotterne tage sig af det arbejde, som forbrugerne ikke gider. De er allerede gået i gang med at øve sig på deres nye arbejde ved samlebåndet. De sidder i toget eller i bilkøen og arbejder på deres smartphones. De har slet ikke lagt mærke til alle deres nye kolleger omkring dem, som også sidder bøjet over deres telefoner. Hvert billede, hver update, hvert tjek-in er deres arbejde, fordi det skaber indtjening til deres digitale platforme. Det arbejde skal forbrugerne selvfølgelig have noget for at udføre. Så det får de også: Platformene er jo gratis! Det er gratis at arbejde ved det positive samlebånd. Fabrikanterne skal selvfølgelig også have noget for deres del. Så de sælger deres ukendte medarbejderes data videre til reklamebureauer, der forsøger at få forbrugerne til at skifte til et andet abonnement. Hvorefter øvelsen gentages. Det nye arbejde er ikke længere hårdt og farligt. Det nye arbejde er ikke længere stressende og ufleksibelt. Det nye arbejde ved det digitale samlebånd er hyggeligt og sjovt. Arbejdet uddelegeres til forbrugerne som oplevelsesøkonomi.

 

Teknologien gør hverdagen billige og lettere for forbrugerne, til intet til sidst rigtig koster noget. Forbrugerne kan være mere sammen med deres familier og børn og venner på de sociale netværk. Når vi får gratis WiFi overalt, behøver alle heller ikke længere at flokkes om byen. Så kan man bo billigt på landet og bygge den nye andelsbevægelse. Hverdagen bliver meget bedre, når forbrugerne selv bestemmer, hvornår og hvor, de vil arbejde. Når huslejen og den nye opvaskemaskine bliver lige så billig, som Spotify og Netflix, får forbrugerne råd til mere fleksible jobs og mere tid til familien og informationsstrømmen. Hvem kunne have forudset, at man som forbruger kunne få adgang til al musik og alle film i hele verden for en hundredemand om måneden? Hvem vil tro på, at det samme kommer til at ske med forbrugernes møbler, tøj og mad? Alt bliver næsten gratis for forbrugerne, mod at fabrikanterne ejer dem og det til gengæld. Hvad er alternativet? Kan vi forbyde internettet? Kan vi hindre, at teknologien at gøre livet hurtigere, nemmere og billigere for forbrugerne? Næppe.

 

Forbrugerne har fået endnu flere, nye kolleger, end dem, de møder over deleteknologien i toget. Når forbrugerne booker den billige ferierejse, er der ikke ét eneste menneske indblandet i forbrugernes billet. Det klarer deres nye kollega, robotten. Når flyet er landet i lufthavnen, er det også robotter, der får bragt flyet hen til gaten uden hjælp fra menneskehænder. Forbrugeren og robotten hjælper hinanden. Snart flyver det første fuldautomatiske rutefly, og da billetprisen bliver billigere og rejsen sikrere, er det slut med at diskutere piloters løn. Døren til cockpittet er allerede lukket for at sikre forbrugerne mod terrorangreb. Så når vi nu alligevel ikke kan se den flotte kaptajn, kan flyselskabet lige så godt for skuespillere til at indspille "This is your captain speaking.." meget mere tryghedsskabende end en rigtig, uligevægtig og stresset kaptajn.

 

Det er absurd at tro på jobsikkerhed nu. Det, forbrugeren i stedet kommer til at fokusere på, er indkomstsikkerhed. Nok til at betale alle småbeløbene for at leve. Lidt småpenge til streamingtjenesten, småpenge til realkreditten og småpenge til discountmaden. Selvfølgelig kan man også gå efter at blive stinkende rig, men så skal man søge job i finanssektoren. I fremtiden vil resten af arbejdsstyrken ikke have et velbetalt job men mange små indkomststrømme tjent ved det digitale samlebånd. Forbrugerne er lige begyndt at øve sig på at leje deres lejligheder og biler ud. Snart lejer de også deres viden og kunnen ud via deres smartphones. Det samme gør virksomhederne og producenterne, for de vil ikke af med deres dyrebare råstoffer. Forbrugerne må låne deres ting mod mikrobetaling, men de skal leveres tilbage igen. Fleksibilitet og autonomi vil præge forbrugeres nye arbejde ved deres elskede samlebånd. Livet bliver lettere og mere lystfuldt. Fryseren tog arbejdet fra is-arbejderne, ligesom bilen fjernede arbejdet fra hestene. Ingen af forbrugerne kunne tænke sig at have arbejdsforhold som i gamle dage, og om halvtreds år kunne ingen tænke sig at have arbejdsforhold, som forbrugerne har i dag. Før skulle forbrugerne arbejde for at kunne forbruge. Nu skal de arbejde og forbruge samtidigt. Det er det digitale samlebånd. Det er internettet. Det er op til forbrugerne, hvad de vil bruge internettet til.

 

 

Claus Skytte 2Skrevet af Claus Skytte
Iværksætter, foredragsholder og forfatter at Resecond | Website
Claus Skytte (f 1969) er iværksætter, foredragsholder og forfatter til 3 bøger om deleøkonomi og internetisering. Han er medstifter af Fonden for Deleøkonomi Njordic. Skytte er endvidere stifter og medejer af det deleøkonomiske fællesskab for fællesskaber: Resecond. Claus Skytte sidder i Muskelsvindsfondens bestyrelse, Chora Connections bestyrelse og i Den Sociale Kapitalfonds Advisory board. Claus Skytte er Danmarks førende ekspert i deleøkonomi, internetisering og automatiseringen, som ændrer vores verden lige nu: Vores måde at bevæge os på med selvkørende biler; vores måde at arbejde på med opgaveøkonomi og freelanceri og vores måde at forbruge på med adgangsøkonomi og cryptocurrency. Claus har skrevet bøgerne, "Medbruger - om den digitale forbruger", "Skal vi dele? - om deleøkonomi" og "Den nye andelsbevægelse - om den 4. industrielle revolution". Bøgerne kan købes på https://www.clausskytte.com Claus bor i København.

 

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


Vor tids arbejdsmarked: Internettet er vores samlebånd..

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv