Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger De ledige kom og det blev en succes

De ledige kom og det blev en succes Populær

Skrevet af Gæsteblogger     09. Juni 2016     1828  

Arbejdsmesse flere2Så kom de ledige! Og Arbejdsmessen blev i sin egen ret, en succes. Dagen oprandt og blev afviklet i fint tempo, med besøg af både virksomheder og medier.

Hvis man har fulgt med på jobfisk.dk i de to foregående indlæg, (Jeg laver da min egen arbejdsmesse og Hvor er de ledige) har man kunne læse hvordan jeg som privatperson og arbejdsløs har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring mig selv og andre ledige, ved at stable en omvendt jobmesse på benene. Det har været svært at få tilmeldinger, og jeg har knoklet med planlægning.

I lang tid sad jeg og kiggede på 20 tilmeldte, og havde egentlig gjort hvad jeg lige kunne. Jeg havde gjort deltagelse gratis, og jeg havde reklameret bredt både online , på jobcenter og i gadebilledet.

Det bragte en del bekymringer og ærgrelse, men tre dage før messen skulle fyres af, kom der på 10 minutter, 19 tilmeldinger. Og dagen inden kom der 23 nye tilmeldinger. Den sidste tilmelding kom 22.25 aftenen før.

 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Arbejdsmesse2

 

Det er byens kursusvirksomheder som har gjort et stort rekrutteringsarbejde. De har fået deres ledige på kursus, til at bruge en pause på at tilmelde sig. Derudover er der selvfølgelig også nogle løse, som har tilmeldt sig fra andre steder.

På messen var vi ca. 70 ledige, og der kom ca 10 virksomheder på besøg i løbet af de fire timer vi stod klar. Jeg er rigtig godt tilfreds med antallet af ledige deltagere, og de var i den grad engagerede! Det tog lige lidt tid at varme op til også at netværke med andre ledige, men da dagen var omme, var der rigtig mange der udtrykte, at selvom de måske ikke havde fået en solid kontakt til en virksomhed, så havde de fået utroligt meget ud af dagen alligevel.

Jeg kunne godt have ønsket at flere virksomheder kom forbi. Vi har inviteret langt over 100. Men jeg må også være stolt, og jeg havde mentalt forberedt mig på 3, inklusive min egen fars virksomhed, som var min backup, så 10 er rigtig godt.

De virksomheder som valgte at besøge messen, kom og var velforberedte. De havde sat tid af, var interesserede og havde længere snakke med flere ledige. Tusind tak til dem!

Vi havde også en oplægsholder fra et nystartet projekt, www.RISA.nu. Det markerede starten på et projekt om at skabe sunde arbejdspladser til syge ledige. Gå ind på hjemmesiden og læs mere om det interessante projekt og de muligheder der er for virksomheder og CSR.

Vi blev filmet til nyhederne og lokale aviser var mødt op for at dokumenter messen og dens formål. Herpå har været en god og positiv respons - tak for det!

Om nogen er kommet tættere på job? Ja, det er der. Jeg har ikke hørt fra nogen af deltageren at de HAR fået et job, men der er helt klart nogle som har fået udvidet netværket, fået skabt nogle virksomhedskontakter og et vikarbureau som var forbi har vist fået sig et par nye ansatte. Alt i alt, det jeg gerne ville med messen.

Det har dog ikke resulteret i job for mig, så hvis du kender nogen som kan bruge en initiativrig og engageret person som jeg, dygtig til problemløsning og optimering, og med en bred baggrund og god uddannelse, så klik forbi LinkedIn https://dk.linkedin.com/in/carolinefougt og connect med mig!

Tak for al opmærksomheden omkring mit projekt.

 

Caroline Fougt2Skrevet af Caroline Fougt
Caroline Fougt, 26, er egentlig uddannet lærer, men med en bred erfaringsbaggrund har hun både krydset Atlanterhavet to gange på sejlskib, lavet tv, undervist, og arbejdet over hele landet, med alt fra oversættelse og kontorarbejde til arrangementsplanlægning. Caroline har altid søgt balancen mellem planlægning og praktisk udførsel, og hun er ikke bange for at tage fat, også når der skal bygges ting.
Som en naturlig initiativtager, har hun brugt meget tid på frivillighed i lokalområdet, både i foreningsregi og på madskole og festival. Caroline er hjemmehørende på Sydsjælland, men fremtiden kan bringe hende alle steder hen.


Se mere om Caroline på Linkedin her: dk.linkedin.com/in/carolinefougt eller på carofou.dk

 

 

Arbejdsmessen blev en succes...