Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger Blog dig til drømmejobbet

Blog dig til drømmejobbet Populær

Skrevet af Gæsteblogger     03. November 2015     4996  

Blog og jobMange danskere benytter deres fritid på, at drive en blog fordi, de ser det som et hyggeligt sideprojekt. Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at rigtig mange danskere også formår at benytte deres blog som et aktivt led i deres jobsøgning? Faktisk findes der en række danskere som har set finten, og som kort fortalt har "blogget sig til jobbet".

 

 

Find drommejobbet med en blog

 

 

Hvis du ikke tror dette er mulighed, og har holdningen at en blog er spild af tid, så kan følgende eksempler måske være med til at ændre din holdning hertil.

 

Malene fra bloggen Vinterfryd.dk har siden 2012 drevet sin boligblog, med fokus på indretning og DIY projekter. Bloggen fik med tiden succes, men endnu vigtigere, fik hun skabt et online medie, som 24/7 kunne fremvise hendes kvalifikationer. Først førte bloggen til en række praktiktilbud i boligbranchen, og senere hen en række jobtilbud fra selvsamme virksomheder.

 

Marianne fra BarnetsVerden.dk startede med at blogge i 2015, og grundidéen var at videregive sin faglige viden og vejlede besøgende i, at finde det rigtige legetøj ift. det enkelte barnets udvikling. Succesen med bloggen førte til, at Marianne senere i 2015 valgte at starte sin egen webshop, hvorigennem hun forsat kunne benytte sin viden og sit opbygget netværk.

 

Eksemplerne er mange, og det er ikke kun modebloggere, boligbloggere eller madbloggere, men alle typer af bloggere, som kan komme forrest i køen til de gode jobs.


Hvorfor er det så, at blogs er så kraftfulde?

Helt simpelt kan man sige, at en blog er dit online CV, men bare meget bedre. Hvor langt skulle dit CV være for, at du fik alle de ting med, som du ønskede at fortælle din kommende arbejdsgiver? Ofte er du begrænset til kun at fortælle omkring dine evner i kort format, og har ikke pladsen til at gå i dybden, og endnu vigtigere, du har ikke pladsen til faktisk at fremvise dine evner. Med en blog har du alt dette, og mere til.

 

Det er vigtigt at påpege, at når vi snakker omkring en blog i jobsøgningen, så er der ikke kun tale om en hjemmeside med dit CV på, men en faktisk blog som bliver opretholdt med blogindlæg.

 

Blog og job

 

5 grunde til at benytte bloggen i jobsøgningen

Udover den åbenlyse grund, at en blog kan hjælpe dig med at få drømmejobbet, så har vi samlet fem grunde til, at du skal lave en blog i dag, og benytte denne aktivt i din jobsøgningsstrategi.

 

  1. Bloggen udbygger nemt og hurtigt dit netværk.
  2. Bloggen tvinger dig til, at være informeret omkring alt indenfor dit felt.
  3. Bloggen fremstår som en online portfolio, som hurtigt kan tjekkes forud for f.eks. en jobsamtale (bonus: samt efter jobsamtalen).
  4. Bloggen opbygger dit personlige brand indenfor det valgte felt.
  5. Bloggen adskiller dig fra de andre i jobsøgningen.

 

Har denne artikel overtalt dig til, at en blog kan være en rigtig god investering for dine fremtidig jobmuligheder, så kan du med følgende guide hurtigt komme i gang (eller følgende video-guide). Det kan tage tid at opbygge en blog, men det er vigtigt at huske på, at du allerede med oprettelsen af denne, er et skridt foran dine konkurrenter.

 

Hvordan kan du benytte bloggen i jobsøgningen

Den simpleste samt sværeste måde hvorpå, du kan benytte bloggen i jobsøgningen er ved, at skabe en stor og populær blog indenfor feltet. Ved at have en velbesøgt og populær blog skabes muligheden for, at virksomheden allerede på forhånd er bekendt med dig, eller endda tager kontakt til dig.

Dette kan dog betragtes som en langsigtet strategi, og herunder er en række tips til hvordan du benytter bloggen i jobsøgningen, hvis du endnu ikke har opnået dette niveau.

 

  • Vær aktiv på virksomhedens egen blog eller deres sociale medier, hvortil du benytter navn og blognavn som afsender. Overvej grundigt dit indhold, og forsøg at tilføje noget til den eksisterende samtale.
  • Skriv indlæg/cases hvori relevante virksomheder indgår, og gør dem efterfølgende opmærksomme på disse indlæg/cases.
  • Skriv indlæg på baggrund af blogindlæg, pressemeddelelser etc. fra virksomheden. Forsøg at tage en objektiv vinkel på indholdet.
  • Skriv en anmeldelse af virksomheden/virksomhedens produkter på sider som f.eks. Trustpilot, og underskriv dette med dit navn/blognavn. Dette er steder hvor virksomhederne jævnligt holder øje, og du vil således blive set.
  • Lav en liste med ansatte hos virksomheden som selv har blogs, og påbegynd aktivt at følge med på disse. Lig kommentarer med relevant indhold, når dette kan lade sig gøre.
  • Benyt bloggen som baggrund for at komme med til konferencer, hvor potentielle jobmuligheder også er at finde. Skab opmærksom for din blog til disse begivenheder.

 

 

Nicolaj NielsenSkrevet af Nicolaj Nielsen

 

Nicolaj Nielsen hjælper til dagligt virksomheder med deres færden online, og driver herudover hjemmesiden Unitate.dk. Unitate.dk er portalen med fokus på blogging, hvor alt fra markedsføring, sociale medier samt det at lave en blog, bliver gennemgået. Udover dette driver Nicolaj en række blogs, som har skaffet ham diverse jobs igennem tiden.

 

 

 

 

Har du erfaring med at bruge bloggen i din jobsøgning?

Del din erfaring med os her...

 

 

 

Tips til hvordan du blogger dig til drømmejobbet