Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger Arbejdsløs – Verdens hårdeste job

Arbejdsløs – Verdens hårdeste job Populær

Skrevet af Gæsteblogger     18. September 2013     12540  

Det bliver hurtigt til verdens hårdeste job at være uden arbejde. De psykosociale konsekvenser ved at miste arbejdet er nemlig massive. Sådan bør det ikke være. Anderledes bliver det dog først, når systemet ændrer menneskesyn, så værdigrundlaget bliver baseret på tillid frem for mistillid.

Samtidig skal den jobsøgende smide skammen over bord og huske, at han er fuld af ressourcer, som skal i spil. Han er ikke ledig. Han er jobjæger.

Af Pernille Marott, ejer af Marott K, journalist, forfatter og foredragsholder og tidligere jobjæger

 

Mistillid. 

Det er det første, der sparker dig i hovedet som en arrig hest med nyslåede sko, når du som helt grøn i faget "ledig" møder systemet.

Når du energisk og fuld af forhåbning om, at dette arbejdsløshedstjavs blot er et kort og irriterende intermezzo på din vej mod nye og glorværdige tinder i dit arbejdsliv – som en myg, der skal klaskes væk – tjekker ind i ledighedsstatistikkerne, ja, så møder du muren. Systemet. Barriererne. Alt det, du ikke kan. Alt det, du ikke må. Alt det, du SKAL.

Hurtigt og sikkert drænes enhver virketrang, ethvert initiativ, en hvilken som helst lystbetonet tilgang til at komme videre i samme tempo, som finanserne er forsvundet ud af den græske statskasse.

Din venlige sagsbehandler siger med nedslåede øjne "Ja, jeg ved godt, det er helt tåbeligt, men sådan er reglerne." Og så nikker hun i retning af de 24.000 siders lovtekst, som hun forsøger at lære uden ad, og som betyder, at hendes fokus er på at sikre, at den arbejdsløse ikke snyder sig til IKKE at få et arbejde. Ikke på at få den arbejdsløse i arbejde!

Undskyld mig! Vi er rigtig mange, der er eller har været fuldstændig desperate efter at få et job. Vi har huse, børn og forpligtelser. Eller er i gang med at bygge det op. Vis os venligst lidt respekt. Det er muligt, der findes en doven Robert hist og en social Taber-Roberta pist. Men i en krisetid, der er den værste i 80 år, hvor masser af ressourcestærke mennesker helt ufrivilligt bliver henvist til bænkevarmerpladsen, er det lidt skævt at indrette et helt system på, at en minoritetsgruppe ikke vil indordne sig i samfundet.

Mistilliden møder du alle vegne. Det måske ikke helt lille knæk, du oplevede, da du mistede dit arbejde, bliver blot for alvor foldet ud, når du bliver et nummer, talt ned til, bliver præsenteret for fordummende skemaer, der spørger om det samme flere gange, om nedladende instruktører og kontrollerende møder. Alt sammen nedbryder systematisk din selvtillid, og dermed din evne og dit overskud til at tilkæmpe dig et af de få ledige jobs, der er på markedet.

De nære omgivelser bidrager ofte også med et familiemedlem eller en ven med gode velmenende råd til den helt rigtige ansøgning, strategi eller efteruddannelse. For du kan da næppe have afprøvet alle muligheder, når du stadig er uden arbejde?! For ikke at tale om de søde, omsorgfulde forældre til dine børns kammerater, der ikke tør spørge ind til din arbejdsløshed – på lige fod med da du blev skilt eller da en slægtning døde og derfor bare ignorerer dig, når du går forbi. Eller dine børn, når de spørger dig, om du ikke bare kunne tage dig sammen og få et arbejde, ligesom de andre forældre i klassen. For det er ikke rart at skulle fortælle, hvad ens arbejdsløse mor eller far laver, når sidemandens far er revisor og bedstevenindens mor er dagplejer.

Tabuet og mistilliden er der altså overalt, og det bider sig selv i halen. Ingen gider at ansætte en ansøger, der kryber langs panelerne og har erstattet jævnlige doser af motion med trøstespisning. Men selv den mest tjekkede ansøger kan på få måneder se sit selvværd reduceret til en pose peanuts, hvis der ikke er nogen at snakke med om de selvudslettende følelser, der meget hurtigt opstår, når man bliver et nummer i et overreguleret dagpengesystem.

Det siges, at man kan spare mellem 50 og 100 millioner kroner, hvis man laver en barbering af systemets kontrolinstanser. Vover man at realisere en sådan indsats, vil den få store positive humane konsekvenser. Det vil – måske – give bedre spillerum for alle landets dovne Roberter. Men det vil samtidig signalere mere respekt og tillid overfor de mange, der gennemlever en livskrise, hvor ikke bare økonomi, men på sigt også helbred og familieliv er sat på spil alene som resultat af den måde, vi i Danmark vælger at italesætte folk uden arbejde.

Den bedste medicin for en jobsøgende, der ikke vil ryge i et depressionshul, en øltank, en skilsmisse eller frivillig isolation fra omverdenen, er et arbejde. Det ved jeg, fordi jeg har brugt tid på at tale med en lang række stærke, velformulerede og reflekterende mennesker, der alle var havnet uden for arbejdsmarkedet, fordi der bare ikke er arbejde til alle.

Den næstbedste medicin er IKKE kontrol. Det er derimod at sætte de jobsøgendes kompetencer og ressourcer i spil. Er I klar over, hvad der ligger af ressourcer her? Er I klar over, hvor meget viden, samfundet går glip af? Og er I klar over, hvor meget vækst og innovation, landet går glip af, fordi pengene bruges på overkontrollering i stedet for fx kommunale pilotprojekter? Og er I klar over, hvad det koster samfundet at bygge ledige op, når først de har været et nummer tilstrækkelig længe i det offentlige system?

Jeg tror ikke på, at den 24.000 siders mistillidstunge beskæftigelsesbibel forsvinder foreløbig. Jeg tror heller ikke på, at jobsøgende i en lønabejderkultur uden radikale politiske ændringer vågner op med nye ideer og redskaber til at skabe deres eget job. Men jeg tror, at der både menneskeligt og samfundsøkonomisk er meget at hente ved at klæde den jobsøgende på til at bevare sit selvværd og sine kompetencer intakte i jobsøgningsperioden. Sådan en hjælp er også efterspurgt.

På fem måneder har FB-siden "Arbejdsløs verdens hårdeste job" samlet små 9.000 likes, ligesom bestillinger af den gratis bog af samme navn nærmer sig bestseller status. Det bekræfter mig i, at tab af arbejde også er tab af identitet og selvtillid. Og det er ikke mindst en universel følelse, man sjældent er bevidst om, når man for første gang stiller sig op i jobkøen med kraven og skammen trukket godt op om skuldrene.

Hvis man skal reducere sit tab til "kun" at omfatte arbejdet, er det vigtigt at inddrage familie, venner og øvrige netværk. Man må stå ved sin situation, selv om arbejdsløshed især for mændene ikke er den mest effektive potenspille, og heller ikke for kvinderne højner selvværdet. Men det er lige præcis det at kunne være åben om sin situation, der kan skaffe én et job. For ved at tale om jobudfordringen og dele den med folk, der har tillid til dig, kan du ikke bare være med til at skabe en mulig positiv forandring i dit eget liv til gavn for hele familien. Du er også med til at bryde et stort tabu, som burde være udryddet for længe siden. Og du formår sandsynligvis at bevare din værdighed og dit selvværd, så chancen for at være en attraktiv jobkandidat øges.

Jeg siger ikke, det er let. Det er faktisk hundesvært. Det ved jeg ret præcist, for jeg har været der om end kun for en kortere bemærkning. Men jeg ved, at det er arbejdet værd at finde kræfter til at rejse sig ved det træ, man er faldet, og arbejde målrettet på at komme videre i et nyt arbejde. Det er det, de fleste af os allerhelst vil, og det er det, vi skal stræbe mod at komme til igen hurtigst muligt. Hvis vi kan det, bliver det at være arbejdsløs ikke længere verdens hårdeste job. Det bliver derimod en kompetencegivende tid, hvor man langsomt transformeres til professionel jobjæger, der oplever den fantastiske forvandlingen fra fyret til forfremmet.

 

Af Pernille Marott, ejer af Marott K, journalist, forfatter og foredragsholder og tidligere jobjæger


 

pernille-marott
logo marott kommunikationPernille Marott er kommunikationsrådgiver, journalist og driver kommunikationsbureauet Marott K. Pernille Marott har skrevet "Arbejdsløs – Verdens hårdeste job" i samarbejde med Viktor Harder. Bogen giver en lang række redskaber og konstruktive ideer til at komme positivt gennem tiden som jobjæger, og kan downloades gratis på www.verdenshaardestejob.dk. Flere end 6.000 har benyttet sig af det, ligesom bogen har skabt en efterspørgsel på foredrag og workshops om emnet. Læs mere på www.pernillemarott.com 

Det bliver hurtigt til verdens hårdeste job at være uden arbejde. Anderledes bliver det dog først, når systemet ændrer menneskesyn, så værdigrundlaget bliver baseret på tillid frem for mistillid. Samtidig skal den jobsøgende smide skammen over bord og huske, at han er fuld af ressourcer, som skal i spil. Han er ikke ledig. Han er jobjæger.