Gæsteblogger
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Gæsteblogger Drop CV’et – skriv en forretningsplan

Drop CV’et – skriv en forretningsplan Populær

Skrevet af Gæsteblogger     21. November 2012     21286  

Af: Jacob Høedt Larsen, vicedirektør, foredragsholder og forfatter til bog "Foden Indenfor - jobsøgning og karriere i mindre og mellemstore virksomheder.

Når jobsøgere taler med hinanden, taler de meget om CV'et. Skal der billede på? Skal jeg skrive om mine fritidsinteresser, eller synes HR-chefen, at det er ligegyldigt? Skal jeg udarbejde et kompetence-CV eller et kronologisk CV?
Her er en ny ide: Drop CV'et og skriv en forretningsplan.

De fleste af de jobsøgere, jeg har sagt sådan til, har svaret - sådan lidt henholdende: "Okaaaayyyyy." Og smilet lidt skeptisk imens. Men måske er ideen ikke så tosset, som den lyder. Så giv mig et par minutter af din tid til at argumentere for den.
Helt grundlæggende får man et job, hvis man præsenterer sig selv om løsningen på en arbejdsgivers udfordring. Når vi taler om de mange mindre og mellemstore virksomheder, der findes i Danmark, er der én alt-overskyggende udfordring, som de alle sammen har. Bundlinjen.
Hvis du kan præsentere dig selv som en, der kan ses positivt på bundlinjen, så får du et job.

Hvis du har ideen og evnerne til at sælge arbejdsgiverens dimse-dut på det kroatiske marked og dermed øge omsætningen, så får du et job. Hvis du har ideen og evnerne til at reducere omkostningen per dimse-dut med 4 procent via lagerstyring, så får du et job.
Så kan du nemlig ses på bundlinjen.

Traditionelt lader jobsøgerne det op til arbejdsgiverne at gøre sig tanker om mulighederne i deres virksomhed og produkt. Så sender de en ansøgning og et CV, og når arbejdsgiveren får det, skal han selv få to og to til at give fire.
Kan han det? Måske.

Men hvorfor ikke springe den risiko over?
Hvis man nu i stedet for at sende ham et CV med ting, man tidligere har udført for andre arbejdsgivere, sendte ham en lille plan for, hvad man har tænkt sig at gøre for ham. Måske oven i købet med et budget, som viser, at du er en fantastisk god investering.
Det kræver selvfølgelig, at man sætter sig godt ind i virksomheden, før man sender noget. Det kræver måske oven i købet, at man taler med direktøren eller andre i virksomheden, før man sender noget.

Til gengæld kan jeg godt garantere, at de færreste arbejdsgivere - i hvert fald i de mindre og mellemstore virksomheder - vil krølle en god forretningsplan med større bundlinje sammen og smide den i skraldespanden (som de ofte gør med CV'er). Det er trods alt bundlinjen, de bruger til at købe julegaver til deres børn.

 



jacob_job_sh_nr2_150.jpg

Kort om Jacob Høedt Larsen

Jacob Høedt Larsen er rekrutteringsansvarlig i Habro & Finansgruppen og udgiver sammen med karrierevejleder på Københavns Universitet Mike Wenøe en gratis e-bog om jobsøgning i mindre og mellemstore virksomheder den 22. november. Bogen kan bestilles på www.jobimindrevirksomheder.dk.

Når jobsøgere taler med hinanden, taler de meget om CV'et. Skal der billede på? Skal jeg skrive om mine fritidsinteresser, eller synes HR-chefen, at det er ligegyldigt? Skal jeg udarbejde et kompetence-CV eller et kronologisk CV? Her er en ny ide: Drop CV'et og skriv en forretningsplan.