Finn Larsen | Ejer, coach & konsulent, Receptor
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Jobsøgning Finn Larsen | Ejer, coach & konsulent, Receptor Sortseer, blind eller på vej i job? Hvem er du?

Sortseer, blind eller på vej i job? Hvem er du? Populær

Skrevet af Finn Larsen | Ejer, coach & konsulent, Receptor     20. November 2014     9820  

Mono - orangeHvilken type jobsøger er du?

Der var 18.670 stillingsannoncer på nettet i oktober. Ifølge Dansk Jobindex svarer det til ca. 28.000 annoncerede stillinger. Hvordan griber du dem an? Tag "testen" og se hvilken type jobsøger du er.

 

Sortseeren – ja, tak for kaffe. . . 

Tænker du noget i retning af:
18.670 eller 28.000 jobs - hvordan skal jeg overhovedet finde hoved og hale i dem!
Jobbene er garanteret alle sammen uden for geografisk rækkevidde eller uden for mit fagområde, de søger kun "unge" medarbejdere, det er alligevel ikke muligt at komme i den rigtige bunke, så hvorfor overhovedet bruge tid på at søge, når man ved, at virksomheden ikke læser ansøgningerne alligevel . . .

Beklager, men du er sortseer. Og selvom du måske nok kan være heldig, at én af de få ansøgninger, du rent faktisk får af sted, lander på et tørt sted, så er din tilgang til jobsøgning præget af "at det er de andres skyld", og du kan være ganske sikker på, at du ikke er motiverende eller inspirerende selskab for dig selv eller andre.

Værst af alt – din indstilling reducerer muligheden for at glæde sig i hverdagen, og kommer du videre, så vil du formentlig intet have lært af din jobsøgningsproces.


Anbefaling til sortseeren

 

  • Hav i tankerne, at den nysgerrige og positive person er mere attraktiv end brokkehovedet.
  • Overvej hvad der er positivt ved at have et betalt arbejde og lad tankerne motivere dig.

 

 

Den blinde jobsøger . . .

Tænker du noget i retning af:
Det var alligevel mange stillinger, jeg kender proceduren og må hellere tjekke mine jobagenter på Jobindex, Jooble mm. og få søgt nogle stillinger. Og vupti – skimme, finde, skrive/justere ansøgningen (fra sidste gang), loade og vente . . .

Tillykke. Du får sendt ansøgninger af sted, og dermed er du dog i spil til nogle af de ledige stillinger.

Problemet er bare, at du ikke får ringet til virksomhederne, at dine cv'er og ansøgninger er rutineprægede, at motivationen virker søgt, og endelig får du ikke sat det væsentligste i spil.

Desværre møder jeg dagligt gode og aktive mennesker, der har søgt halvtreds, hundrede eller endda hundredevis af stillinger, som de mente at være egnede til, og i bedste fald har de været til et par samtaler. Men det har ikke skaffet dem i arbejde.


Anbefaling til den blinde

 

  • Prioriter din tid, reducer tiden på nettet og overvej en jobsøgnings-buddy, du har tillid til.
  • Du skal finde ud af hvilke af dine kompetencer virksomheden vægter højest. Du kan naturligvis bruge din sunde fornuft og netværk – men de mest brugbare og ofte overraskende svar, får du ved at ringe virksomheden.

 

Mono - orangePå vej i job. . .

Tænker du noget i retning af:
Fantastisk – 28.000 opslåede stillinger i juli. Plus de 90.000-100.000 stillinger der ikke er slået op. Dermed må der være i hvert fald én stilling, som passer til min profil og mine forventninger.

God indstilling. Og hvis du har arbejdet med din kompetencepakke og afklaret hvad der betyder noget for dig i dit professionelle virke, så er du virkelig godt på vej i job.
Hvis du på opslåede stillinger spørger ind til de reelle arbejdsopgaver og virksomhedens væsentligste erkendte behov, og i dit ansøgningsmateriale formår, at sætte elementerne i spil på en direkte og visuel overskuelig facon og samtidig gør din motivation ærlig og konkret, så kan du godt begynde at forberede dig på jobsamtalerne.

Og skal det gå rigtig hurtigt, så bevæg dig ind på det såkaldte usynlige jobmarked, som i øjeblikket antages at være på omkring 100.000 stillinger. Det "usynlige jobmarked" rummer de stillinger der ikke annonceres på traditionel vis. Det anslås at være 3-4 gange så stort som det synlige jobmarked. Vær målrettet i din aktivitet. Tænk på din markedsværdi, altså vurdér hvilke brancher, funktioner og niveauer du kan sætte din kompetencepakke i spil til – og gør det.

Tillykke. Ikke bare er du på vej mod et nyt job, du lærer også noget i processen og bedst af alt: Forløbet er formentlig både lærerigt og motiverende for dig og andre omkring dig.

 

Anbefaling til dig som er på vej i job

 

  • Fasthold struktur og momentum i din proces.
  • Brug dit netværk, del dit netværk og fortsæt med at dyrke det når du er kommet i arbejde.

 

 

Hos Receptor møder vi alle kandidater som unikke personer, der rummer hver deres erfarings- og kompetencepakke. Og vi har fokus på, at hver kandidat skal hjælpes forskelligt for at komme i mål. Dermed sagt, at de tre typer herover naturligvis er karikerede. Men måske kan du alligevel genkende træk fra personer du har mødt? Måske du ligefrem kan se elementer af dig selv i en eller flere af typerne?

 

Efterlad gerne din kommentar herunder eller skriv til mig på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

Hvilken af de tre typer er du, hvis du skal være helt ærlig?

Giv dit bud her under...

 

 

Hvilken type jobsøger er du: sortseeren, den blinde eller på vej i job. Tag "testen"...