Erik Back | Ekspert i blogging
TILMELD NYHEDSBREV
Blog Jobsøgning Erik Back | ekspert i blogging Advarsel: En grim e-mailadresse kan koste dig jobbet

Advarsel: En grim e-mailadresse kan koste dig jobbet Populær

Skrevet af Erik Back | Ekspert i blogging     12. December 2016     2531  

professionel-e-mailadresse2Din e-mailadresse er en del af din skriftlige identitet online. Dit valg af e-mailadresse kan have stor indflydelse på din karriere og mulighed for at få job.

Hvilket signal sender det hvis din e-mailadresse starter med fx “fedeabe”?

Det er kun ganske få mennesker der kan slippe afsted med opfindsomme adresser. (“fedeabe” er iøvrigt Anders Lund Madsens handle på Twitter)

Du bliver dømt på dit udseende. Indenfor de første få sekunder af et møde med et andet menneske vil du blive bedømt. Det er barskt. Det er menneskeligt. Vi alle gør det.

Det kan du jamre over eller bruge til din fordel. Tænk over hvilket indtryk du vil gøre. Hvordan vil du have at folk skal se dig? Du gør det sikkert allerede. Før du tager til fest overvejer du hvilket tøj du vil have på.

Når du skal til jobsamtale, tænker du sikkert endnu mere over hvilket tøj du har på.

Men bedømmelsen starter længe før jobsamtalen. Din e-mailadresse er nok noget af det første din kommende arbejdsgiver ser. De fleste sender ansøgninger med e-mail og rigtig mange sender den med en service som Gmail.

Medmindre du har brugt tid på at sætte dit mailprogram op, så kan modtageren ikke se dit navn. Kun din e-mailadresse. I værste fald står dit navn først i den vedhæftede ansøgning.

Pyha.

 

Modtageren skimmer sin indbakke

Prøv at sætte dig i arbejdsgiverens sted:

Du modtager en mail med en vedhæftet ansøgning. Faktisk har du modtaget 300 og skal nu til at læse dem igennem.

Jeg har ikke mødt ret mange arbejdsgivere der brænder efter at læse 300 ansøgninger. De finder en metode at sortere på.

Alle har forskellige kriterier at sortere efter. Men forestil dig at du skimmer din indbakke for ansøgninger – hvilken vil du åbne først?

  • Den fra Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.?
  • Den fra Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.?
  • Den fra Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.?

(OBS: Adresserne er fiktive)

Jeg vil gætte på at Julie vinder.

E-mailadressen er et af de få steder hvor du må skrive om dig selv. Se hvad du aldrig må skrive i din ansøgning.

 

Artiklen forsætter efter billedet

En grim e-mailadresse kan koste dig jobbet

 

Den professionelle e-mailadresse

Julie virker mest professionel. Hendes e-mailadresse viser at hun er dedikeret. Hun forstår at bruge online medier. Hun har sikkert en god portion erfaring.

Der er ikke én rigtig måde at lave en professionel adresse på. Der er forskellige meninger om hvad der er professionelt. Det kommer helt an på hvilket budskab du vil sende til modtageren.

Der skal være overensstemmelse mellem din e-mailadresse og den profil du tegner i din ansøgning. Det kommer også helt an på hvilket job du søger.

Tænk lidt over forskellen på disse tre:

  1. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  2. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  3. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle tre er gode adresser, men de sender forskellige budskaber. Hvilke budskaber sender de?

Den første fortæller modtageren at Julie er journalist og har sin egen hjemmeside. Den anden viser at Julie er mainstream og bruger gmail. Den tredje antyder at Julie enten har sit eget firma eller arbejde hos jhkom.

Hvilket budskab sender din e-mailadresse? Er den hensigtsmæssig i forhold til det budskab du vil sende til modtageren?

 

Køb dit eget navn

Det kan være åndsvagt svært at få sit eget navn på Gmail eller en anden mailservice. Men det er måske heller ikke løsningen for dig.

Jeg foretrækker en løsning hvor min identitet fremgår af hele e-mailadressen. Både det der står foran “@” og efter.

Det kan du få ved at købe et domænenavn. På den måde kommer du til at eje dét der står efter snabel-a’et. Nu kan du lave uendeligt mange e-mailadresser med dette navn. Mit domænenavn er erikback.com.

Julie kunne vælge at købe juliehansen.dk. Alle hendes e-mailadresser ender på juliehansen.dk. Hun kunne også vælge sin profession. På den måde kan hun sætte sit navn forrest i mail-adressen. Ulempen er at professioner ofte er domænenavne der er optaget.

Min anbefaling er at købe dit eget navn (.dk eller .com).

På den måde fremstår du professionelt når du sender din ansøgning. Du kan endda arbejde videre med personlig branding på din egen hjemmeside.

 

Du kan stadig bruge Gmail

Der er mange der foretrækker at bruge Gmail fordi det er nemt at håndtere sine e-mails online. Det kan du også selvom du har dit eget domæne.

Du kan sætte Gmail til at håndtere alle dine personlige e-mailadresser. Du kan endda sætte den op så modtageren ikke kan se at du bruger Gmail.

Hvis du har brug for hjælp til at købe et navn og sætte det hele op, så har jeg lavet en guide du kan bruge: Guide til en god e-mailadresse – slut med pinlige navne.

 

 

Har du haft en e-mail, der ikke passer til den professionelle jobsøgning?

 

 

Læs flere indlæg fra Erik Back her...

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér


Hvilket signal sender det hvis din e-mailadresse starter med fx “fedeabe”?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores Vilkår og Betingelser.

Jeg accepterer cookies fra dette dette site.

EU Cookie Direktiv